Wikipedia:Ugens artikel/Uge 7, 2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den ældste eksisterende dreadnought, USS Texas, blev søsat i 1912 og er nu museumsskib.

Dreadnoughten var den fremherskende type af slagskibe i det 20. århundrede. Det britiske slagskib HMS Dreadnought havde en så stor betydning for udviklingen af slagskibe, da den blev søsat i 1906, at slagskibe, som blev bygget efter dette blev omtalt som 'dreadnoughts', og ældre slagskibe blev så omtalt som præ-dreadnoughts. Skibets udformning indeholdt to revolutionerende fornyelser: Skibet var udelukkende bestykket med de størst mulige kanoner, og det var udstyret med dampturbiner. Ibrugtagningen af HMS Dreadnought satte gang i et fornyet våbenkapløb, fortrinsvis mellem Storbritannien og Det Tyske Kejserrige, men lande over hele kloden fulgte med efterhånden som den nye type krigsskibe blev et afgørende symbol på national styrke.

Den tekniske udvikling fortsatte hurtigt. Efterfølgende modeller blev større og benyttede sig af fremskridt i bevæbning, pansring og fremdrift. Inden for ti år gjorde nye slagskibe dreadnoughten forældet. Disse kraftigere skibe blev kendt som 'super-dreadnoughts'. De fleste dreadnoughts blev hugget op efter afslutningen af 1. verdenskrig ifølge bestemmelserne i Washington flådetraktaten, omend mange nyere super-dreadnoughts fortsat var i tjeneste under 2. verdenskrig.

Selv om bygningen af dreadnoughts brugte store ressourcer i begyndelsen af det 20. århundrede, var der kun et enkelt slag mellem flåder af dreadnoughts. I søslaget ved Jylland stødte de britiske og tyske kampflåder sammen, uden at det kom til et afgørende resultat. Begrebet 'dreadnought' blev brugt mindre og mindre efter 1. verdenskrig, da alle slagskibe var af den type. 'Dreadnought' kan også bruges som betegnelse for slagkrydsere, den anden skibstype der udvikledes gennem dreadnought-revolutionen. (Læs mere..)