Wikipedia:Landsbybrønden/Wiki Loves Monuments 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wiki Loves Monuments 2011[rediger kildetekst]

På Commons er "Wiki Loves Monuments 2011" ved at blive startet op. Det går kort fortalt ud på, at få taget en masse gode billeder af monumenter rundt om i Europa.

Den aktuelle status kan ses på Commons:Commons:Wiki_Loves_Monuments_2011/progress

Der har været et tilsvarende projekt i Nederlandene / Holland, hvor man har lavet en speciel hjemmeside til projektet - http://wikilovesmonuments.nl/

For dem af os der ikke kan Nederlandsk / Hollandsk, er det lettere at se fotoalbummet på Commons.

I Holland har det været let forstået på den måde, at de har en fast definition af Rijksmonument’er, og en god liste over disse. I Holland er monumenterne defineret som nogle, der er udpeget af regeringen som værende af national betydning. De (stederne) skal være ældre end 50 år og opfylde supplerende kriterier. Se evt. en:Rijksmonument.

Vi er p.t. i det forberedende stadie, og er ved at indsamle informationer om de forskellige lande. Fx

  • Hvad er ”monumenter” (hvilket begreb bruger man i det pågældende land)?
  • Hvor mange er der?
  • Har de et unikt nummer?
  • Er der en (komplet) liste?
  • Hvilke data indgår der på listen? Fx beskrivelse, adresse, geodata?

Jeg har forsøgt at finde det tilsvarende begreb på dansk. Det ser ud til, at begrebet ”monumenter” bruges forskelligt rundt om i verden. Hvis man ser fx den engelsksprogede artikel en:Monument i forhold til den danske Monument (som endnu ikke er så udbygget), så kan man se, at monumenter på dansk oftest refererer til et mindesmærke over en person eller en begivenhed.

Det vi går efter er kulturarv - dvs. noget med national betydning. Så ikke bare en statue man møder på vejen, eller en mindesplade over en eller anden.

For de særligt interesserede er der forskellige internationale hjemmesider fx http://www.carare.eu/ og http://www.europena.eu hvor man kan læse mere om hvad museerne og de nationale kulturarvsmyndigheder har gang i.

På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (http://www.kulturarv.dk/) kan man se om bl.a. fortidsminder og fredede og bevaringsværdige bygninger. Det er i databaserne over disse, at vi skal finde "vores monumenter".

Jeg har telefonisk kontaktet styrelsen med henblik på at høre nærmere om begrebet "monumenter" og indholdet af databaserne. Jeg talte med en flink og hjælpsom mand, og fik en masse gode overordnede oplysninger. Bl.a. om hvilke databaser de har, om nummerstruktur og beskrivelser osv.

Han foreslog, at vi holdt et møde med henblik på at fastlægge vores behov og ønsker nærmere. Jeg sagde at det lød som en god ide, men at vi lige skal koordinere først.

Så nu vil jeg gerne høre:

  • Er der nogen, der har særlig viden om kulturarv og begreber mv.?
  • Er der nogen, der kan bidrage med viden om databaser?
  • Er der nogen, der har lyst at deltage i et møde?
  • Osv.

Vi kan få hjælp fra Holland, bl.a. Bruger:Multichill men vi kan næppe forvente, at han vil lære dansk og at han har tid til at tage et smut til København for at mødes med os og Kulturarvsstyrelsen.

Jeg deltager gerne i et møde, men personligt synes jeg, at Wikimedia Danmark bør være repræsenteret.

Vi kunne også starte lidt mere overordnet: Synes I at det er en god idé, at Danmark deltager i projektet? --MGA73 2. feb 2011, 21:16 (CET)

Jeg indskyder lige den lille bemærkning, at man ikke skal overse databasen over monumenter på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, http://www.kulturarv.dk/monument/ . Fx vil man ellers gå glip af Kongenshus Mindepark og sikkert også en del andre - jeg gætter i flæng på Skamlingsbanken, Himmelbjerget (eller rettere tårnet). Uanset hvad, så bliver der noget smagsdommeri og udvælgelse over det, hvis oplægget ovenfor skal følges, hvorfor jeg er lidt skeptisk over for projektet. Det skal dog absolut ikke afholde nogen fra at tage fat. --Heelgrasper 3. feb 2011, 16:48 (CET)
Wikimedia Danmark afholder et bestyrelsesmøde i weekenden. Jeg vil sørge for, at emnet vil være med på vores dagsorden. --|EPO| COM: 4. feb 2011, 11:33 (CET)
Lyder godt EPO.
Heelgrasper meningen var at undgå smagsdommeri ved at følge de nationale definitioner. Jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over den nævnte database. Jeg fik nemlig at vide, at der var 4 databaser, og der er 4 links på forsiden. Måske er der overlap? Men de nævnte vil som en del af kulturarven være oplagte at tage med. Dvs. målet må være de 3 databaser. --MGA73 4. feb 2011, 18:24 (CET)
Der er en mailingliste til de interesserede http://lists.wikimedia.org/pipermail/wikilovesmonuments/ --MGA73 4. feb 2011, 21:06 (CET)
Smagdommeriet vil komme på banen pga: "Det vi går efter er kulturarv - dvs. noget med national betydning. Så ikke bare en statue man møder på vejen, eller en mindesplade over en eller anden." Det kan jeg ikke læse på anden måde, at fx de mange mindesten over genforeningen og besættelsen ikke skal medtages, selv om de indgår i monument-databasen, og der skal sorteres i monumenter over personer. Mindesmærkerne over Alf Tolboe Jensen har fx næppe national betydning, men hvad så med det over Knud Bach, der nærmest er gemt og glemt i dag, men blev indviet i 1949 med deltagelse af flere tusinde? Vil man holde sig til databasen, så kan kravet om "national betydning" ikke opretholdes. --Heelgrasper 4. feb 2011, 22:13 (CET)
Kulturarv er det Kulturarvsstyrelsen definerer som kulturarv. Hvis de definerer en mindeplade for xx som Kulturarv, så er det kulturarv. Hvis ikke, så er det ikke kulturarv. Men du kan stadig tage billeder af det og/eller skrive en artikel om det - bare ikke som led i dette projekt. --MGA73 6. feb 2011, 18:39 (CET)
Det er en glimrende og praktisk afgrænsning - man kan evt. være uenig i den, men på mange måder er det lettere for alle at lade en officiel definition være udgangspunktet. --Palnatoke 6. feb 2011, 18:45 (CET)

Nederlandsk hjælp at hente[rediger kildetekst]

Jeg er Nederlænder, og kender Multichill også lidt. Jeg er desuden selv interesserede i projected som jeg synes ville være en ære til at hjælpe med til. Nu er jeg ikke helt fejlfrit i min stavning og grammatikken. Jeg bor siden 2004 i Danmark og siden 2006 på Bornholm. Der ligger et problem, fordi det ville være meget dyrt for at møde op på forskællige tidspunkter, men, jeg vil gerne være til stede gennem et skypemøde for eksempel. Med nudagens teknik kan man let løse det problem synes jeg.

Så jeg vil gerne bruge tiden på at lære detailerne på projektet og snakke sammen med Multichill, og fungere lidt som oversatter mellem ham o da.wiki.

Hvad synes i? --
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 7. feb 2011, 01:10 (CET)


I øvrigt findes der en STUB der har samme billede som denne project. Nemlig {{Skabelon:Arkitekturstub}}.
Det er måske en god ide at skifte denne stubbillede ud med en anden passende billede.
Bare en tanke jeg lige fik.--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 7. feb 2011, 02:19 (CET)

Hvis du ønsker det retter jeg gerne dit indlæg her. --The Astronomer 9. feb 2011, 18:33 (CET)
Helt i orden. --
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 20. feb 2011, 02:59 (CET)

Projektside[rediger kildetekst]

Jeg har nu oprettet siden Wikipedia:Wiki loves monuments 2011 til brug for projektet. Skriv dig endelig på listen og hjælp projektet i gang. --MGA73 10. apr 2011, 22:55 (CEST)

Wiki Loves Monuments - meddelelsen du har ventet på så længe![rediger kildetekst]

(*banke banke*)

Hej der!

Du har sikkert hørt om det utrolige projekt Wiki Loves Monuments. Det er en fælles-europæisk konkurrence, der går ud på at få samlet foto af alle monumenter i mere end 10 lande, fra Portugal til Estland, herunder Danmark.

Den egentlige fotokonkurrence foregår fra 1. september til 30. september samtidig med fejringen af de europæiske kulturarvsdage "the European Heritage Days".

Reglerne er meget simple. Du skal bare tage billedet selv og uploade det til Wikimedia Commons i september, og så kan du vinde fede præmier! Eller måske endda flere. Top 10 billederne fra hvert land vil også deltage i den europæiske konkurrence. Du kan finde flere detaljer på denne side Wikipedia:Wiki Loves Monuments 2011.

Projektet støttes nu af flere europæiske organisationer, herunder Europarådet såvel som nogle lokale organisationer og institutioner og Wikimedia chapters. Vi er stadig på udkik efter flere partnere -- hvis du har nogle ideer så del dem venligst med os!

Så kære monument-elskende Wikimedianere, spred budskabet til familie og venner! Hav dette i tankerne i din ferie! Tjek monumenterne ud og glem ikke at tage dit kamera med dig!

Mens du tager billeder vil vi gøre vores bedste for at gøre alles deltagelse lettere, så tjek Wikipedia:Wiki Loves Monuments 2011 eller Commons:Wiki Loves Monuments 2011 for informationer om hvordan du kan hjælpe!

--MGA73 19. maj 2011, 17:42 (CEST)[svar]