Årtoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Praefectura Apenrade et Luntoft Herde. 1648
Aartoft ca. 1990

Årtoft er et stednavn i Kliplev Sogn, navnet genfindes i Årtoft Mark og Årtoft Plantage.

Aartoft (Tysk: Ahretoft eller Aretoft) er muligvis et gammelt stormandssæde, idet det gamle nordiske ord 'árr' der betyder 'tjener eller repræsentant' og ofte er en betegnelse for højtstående kongelig embedsmand.[1]. Aartoft er beskrevet i 1494, og var fra det 16nde århundrede indtil 1725 en såkaldt Hollænderigaard eller Meierhof til Søgård (Tysk: Seegaard).[2] Aartoft er herefter et selvstændigt adeligt gods, som var ejet og forvaltet sammen med Søgaard indtil 1792. Hoveri til Aartoft ydedes af 19 gårde i Visgaarde samt Tinglev og Uge sogne[3]. Alle gamle retslige og forvaltningsmæssige rettigheder i forhold til omgivelserne blev afløst i 1854. Aartoft var ejet af familien Nissen i 3 generationer fra 1906 til 1997. Hovedbygningen fra o. 1912, der senere er nedbrændt, var opført i Nürnberg stil[4]. Aartoft er i dag en mindre privat ejendom.

Sydøst (ca. 100m) for Aartoft var tidligere gården Fruermark [5]Fruereng. Aartoft og Fruermark genfindes på kort fra 1648 ’Praefectura Apenrade et Luntoft Herde’[6][7]

Nordvest (ca. 100 m) for Aartoft (på 54°57′16″N 9°22′33″Ø / 54.95445°N 9.37592°Ø / 54.95445; 9.37592 (Gravhøj)) findes de fredede rester af en Gravhøj fra Stenalderen.[8]

Årtoft er beskrevet i detailjer i Trap Danmark.[9]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Uwe Brodersen, Kliplev Marked, Artikel, September 28, 2015
  2. ^ Johann Friederich Hansen; Staatsbeschreibung des Herzogthums Schleswig, 1758
  3. ^ Kliplev Sogn Lokalhistorisk Forening, Årsskrift, 1997
  4. ^ H. E. Sørensen; Slotte, herregårde og voldsteder i Sønderjylland, 1994
  5. ^ J. P. Trap; Slesvig, 1864
  6. ^ Praefectura Apenrade et Luntoft Herde, Johannes Mejer, Husum, 1648. Findes i arkiveret på Die Bayerische Staatsbibliothek, München
  7. ^ Årtoft på topografisk kort] på miljoegis.mim.dk
  8. ^ Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/85338/
  9. ^ Trap Danmark på lex.dk (Besøgt 27.07.2023): https://trap5.lex.dk/sogn/kliplev-sogn-lundtoft-herred/#v_26_p_1001

Koordinater: 54°57′08″N 9°22′46″Ø / 54.9521°N 9.3794°Ø / 54.9521; 9.3794