Spring til indhold

Élisabeth Borne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Élisabeth Borne

(2022)
Frankrigs premierminister
Embedsperiode
16. maj 2022 – 9. januar 2024
PræsidentEmmanuel Macron
ForegåendeJean Castex
Efterfulgt afGabriel Attal
Minister for arbejde, beskæftigelse og integration
Embedsperiode
6. juli 2020 – 16. maj 2022
PremierministerJean Castex
ForegåendeMuriel Pénicaud
Minister for den økologiske og inkluderende omstilling
Embedsperiode
16. juli 2019 – 6. juli 2020
PremierministerÉdouard Philippe
ForegåendeFrançois de Rugy
Efterfulgt afBarbara Pompili
Transportminister
Embedsperiode
17. maj 2017 – 16. juli 2019
PremierministerÉdouard Philippe
ForegåendeAlain Vidalies
Efterfulgt afJean-Baptiste Djebbar
Personlige detaljer
Født18. april 1961 (63 år)
15. arrondissement i Paris, Frankrig
Politisk partiRenaissance, Territoires de progrès – Mouvement social-réformiste
Højde1,70 m[1]
ÆgtefælleOlivier Allix (1989-2008)
MorMarguerite Lescène
FarJoseph Borne
Uddannelses­stedCollège des ingénieurs
École nationale des ponts et chaussées
École Polytechnique
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Élisabeth Borne (født 18. april 1961) er en fransk politiker fra partiet La République En Marche ! (LREM) som var Frankrigs premierminister fra 2022 til 2024. Præsident Emmanuel Macron udnævnte hende 16. maj 2022 til premierminister efter Jean Castex' tilbagetræden.[2] Hun havde forinden, fra 2020 til 2022, været minister for arbejde, beskæftigelse og integration i Castex' regering.[3]

Erhvervskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Borne arbejdede som direktør for byplanlægning for byen Paris fra 2008 til 2013.[4] I 2013 blev hun udnævnt til præfekt for byen Vienne og regionen Poitou-Charentes.[5]

Fra 2014 til 2015 fungerede hun som privatsekretær for Ségolène Royal, da Royal var minister for økologi, bæredygtig udvikling og energi.[6]

Borne var efterfølgende fra 2015 til 2017 administrerende direktør for Groupe RATP, en statsejet virksomhed, der leverer tjenester inden for offentlig transport.[4]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Borne var mangeårigt medlem af Parti Socialiste (PS). Hun stemte på Emmanuel Macron ved det franske præsidentvalg i 2017 og sluttede sig senere til La République En Marche ! (LREM).[7]

Hun var transportminister fra 2017 til 2019 og minister for den økologiske og inkluderende omstilling fra 2019 til 2020 i den første og anden Édouard Philippe-regering.[8][9][10]

I 2020 blev Élisabeth Borne udnævnt til minister for arbejde, beskæftigelse og økonomisk inklusion i premierminister Jean Castex' regering, som efterfølger for Muriel Pénicaud.[11]

16. maj 2022 udnævntes hun til premierminister efter Jean Castex, tre uger efter Emmanuel Macron var genvalgt til sin anden periode som præsident for Den Franske Republik. Hun er den anden kvindelige premierminister i Frankrig efter Édith Cresson i 1991-1992. Hendes regering, Regeringen Élisabeth Borne, blev præsenteret den 20. maj 2022. Hun annoncerede sin afgang 8. januar 2024[12] og blev efterfulgt af undervisningsminister Gabriel Attal dagen efter.[13]

  1. ^ www.breakflip-awe.com (fra Wikidata).
  2. ^ "Élisabeth Borne va être nommée Première ministre". INFO BFMTV. 16. maj 2022.
  3. ^ "Gouvernement Castex en direct : Darmanin nommé ministre de l'intérieur, Dupond-Moretti garde des sceaux et Bachelot à la culture". Le Monde.fr (fransk). 2020-07-06.
  4. ^ a b Philippe Jacqué, Cédric Pietralunga and Isabelle Chaperon (March 24, 2015), RATP : Elisabeth Borne devrait remplacer Pierre Mongin Le Monde, April 24, 2014.
  5. ^ "Elisabeth Borne, la nouvelle ministre de la Transition écologique, a été préfète de la région Poitou-Charente". France Bleu (fransk). 2019-07-17.
  6. ^ La préfète de Poitou-Charentes nommée directrice de cabinet de Ségolène Royal Le Monde, April 24, 2014.
  7. ^ Dominique Albertini og Franck Bouaziz (8. januar 2018) Transports : Elisabeth Borne, lasse du volant ? Libération.
  8. ^ "L'ancienne préfète de Poitou-Charentes Élisabeth Borne nommée ministre déléguée aux transports - 17/05/2017 - La Nouvelle République Vienne" (fransk). Orig.lanouvellerepublique.fr. 13. maj 2017. Hentet 17. maj 2017.
  9. ^ "Elisabeth Borne passe de la RATP au ministère des Transports". Bfmbusiness.bfmtv.com. 9. december 2016. Hentet 17. maj 2017.
  10. ^ "Élisabeth Borne, ministre des transports, 56 ans". La Croix. 17. maj 2017. Hentet 17. maj 2017.
  11. ^ "Élisabeth Borne". Gouvernement.fr (fransk). 2018-03-20.
  12. ^ Karen Nielsen (8. januar 2024), Elisabeth Borne træder tilbage som Frankrigs premierminister, DR
  13. ^ Nanna Nørby Hansen (9. januar 2024), Frankrig får sin yngste premierminister nogensinde, DR