Emmanuel Macron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Emmanuel Macron
Emmanuel Macron
Emmanuel Macron
(juli 2017)
Frankrigs præsident
Nuværende
Overtaget embede
14. maj 2017
Premierminister Édouard Philippe
Valgt ved Præsidentvalget 2017
Foregående François Hollande
Andorras samfyrste
Nuværende
Overtaget embede
14. maj 2017
Sammen med Joan Enric Vives Sicília (biskoppen af Urgell)
Premierminister Antoni Martí
Repræsentant Jean-Pierre Hugues
Foregående François Hollande
Formand og grundlægger af En Marche!
Embedsperiode
6. april 2016 – 8. maj 2017
Foregående Parti etableret
Efterfulgt af Catherine Barbaroux (fungerende)
Minister for økonomi, industri og digitale forhold
Embedsperiode
26. august 2014 – 30. august 2016
Premierminister Manuel Valls
Del af Regeringen Valls II
Foregående Arnaud Montebourg
Efterfulgt af Michel Sapin
Personlige detaljer
Født Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron
21. december 1977 (39 år)
Amiens, Frankrig
Nationalitet Franskmand Franskmand
Politisk parti Parti Socialiste (2006–2009)
Uafhængig (2009–2016)
En Marche! (2016–i dag)
Højde 1,77 m
Ægtefælle(r) Brigitte Trogneux (g. 2007)
Forældre Jean-Michel Macron og Françoise Noguès
Uddannelses­sted Paris X Nanterre
Sciences Po
École nationale d'administration
Beskæftigelse Embedsmand
Bankmand
Religion Romerskkatolsk
Underskrift Emmanuel Macron signature.svg
Links
Emmanuel Macrons hjemmeside

Emmanuel Macron (født 21. december 1977) er en fransk politiker og præsident i Frankrig siden maj 2017. Macron er desuden tidligere embedsmand og tidligere investeringsbankmand. Han blev født i Amiens, studerede filosofi ved Université Paris X: Nanterre og blev senere færdiguddanet fra École nationale d'administration (ENA) i 2004. Han blev herefter generalinspektør (inspecteur général) i Inspection générale des finances (IGF) før han blev investeringsbankmand i Rothschild & Cie Banque.

Som et medlem af det franske socialistparti (Parti Socialiste, PS) fra 2006 til 2009, var han udpeget til vicegeneralsekretær under François Hollandes første regering i 2012 før han blev udpeget som Minister for økonomi, industri og digitale forhold i 2014 under Manuel Valls' anden regering,[1] hvor han fik gennemført en række virksomhedsvenlige reformer. Han trådte tilbage fra posten i august 2016[2] for at starte en kampagne til præsidentvalget i 2017.[3] I november 2016 erklærede Macron at han ville opstille ved valget under En Marche! (Fremad), som er en politisk bevægelse Macron grundlagde i april 2016. Ved første valgrunde den 23. april 2017 fik Macron 24,0% af stemmerne og dermed flest blandt de kvalificerede kandidater. Dermed gik han videre til anden valgrunde, hvor han mødte Marine Le Pen fra Front National (FN) den 7. maj 2017. Her fik Macron 66,02% af de gyldige stemmer og blev dermed valgt til at overtage præsidentposten efter François Hollande. Macron indtrådte som Frankrigs præsident den 14. maj 2017.[4]

Tidlige liv og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron blev født i Amiens, som søn af Jean-Michel Macron, professor i neuromedicin ved Université de Picardie Jules Verne og Françoise Macron-Noguès, en læge.

Han blev hovedsageligt uddannet ved Jésuites de la Providence[5] lycée i Amiens[6] før hans forældre sendte ham til elite-skolen Lycée Henri-IV i Paris for at færdiggøre hans sidste år i skolen.[7]. Han læste filosofi ved University of Paris-Ouest Nanterre La Défense, hvor han fik sin DEA-grad.

Han opnåede sin kandidatgrad i offentlig administration ved Sciences Po, før han uddannede sig til embedsmandskarriere ved École nationale d'administration (ENA), hvor han blev færdiguddannet i 2004.[8]

Professionel karriere[redigér | redigér wikikode]

Macron arbjede som finansinspektør ved det franske økonomiministerium mellem 2004 og 2008. I 2007 arbejde han som referent for en kommission, som skulle forbederede den franske vækst og ledet af Jacques Attali.[6] Macron betalte 50.000 for at købe sig selv ud af hans regeringskontrakt i 2008,[9] og forlod sit arbejde som embedsmand, for at arbejde som investeringsbankmand hos Rothschild & Cie Banque,[10] hvor han opbyggede en "lille formue".[10]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Macron ved det fransk-kinesiske økonomiske topmøde i Toulouse, 2. juli 2015.

Macron var medlem af Parti Socialiste (PS) fra 2006 til 2009. I 2015 offentliggjorde han at han ikke længere var medlem af socialistpartiet og nu var uafhængig.[11] Fra 2012 til 2014 var han undergeneralsekræter i Élyséepalæet, som en ledede rolle hos Præsident Hollandes stab.[8] Han blev udpeget som Minister for økonomi, industri og digitale forhold i Manuel Valls' anden regering den 26. august 2014, da han efterfulgte Arnaud Montebourg.[1]

Som økonomiminister stod Macron i spidsen for at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. I februar 2015 lovede han, at regeringen ville tvinge reformerne igennem på trods af modstand i parlamentet.

Valgkampagne til præsidentvalget 2017[redigér | redigér wikikode]

Den 16. november 2016 meldte Macron officielt sit kandidatur ud, som ifølge ham selv, hverken skulle "samle højre eller samle venstre, uden at samle franskmændene."[12] Bevælgelsen, som Macron skabte, hedder En Marche! (som også er Macrons initialer), og er progressivistisk og midtersøgende i sin natur.[12] Han vil starte en "demokratisk revolution" og "afblokere Frankrig".[13]

I begyndelsen fik Macron kritik for at hans kampagne ikke byggede på noget program eller agenda. Den 2. marts offentliggjorde han han endeligt sit formelle program, i form af et 150-sider langt dokument,[14] som blev lagt ud på internettet og præsenteret under et pressemøde samme dag.[15]

Macron har fået bred støtte fra flere sider, blandt andet François Bayrou fra Mouvement démocrate (MoDem), europaparlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit, miljøforskeren François de Rugy som var opstillet fra venstrefløjspariet Europe Écologie Les Verts i primærvalget, samt flere socialistiske parlamentsmedlemmer og ministre. Han har også fået støtte fra flere centrum- og centrumhøjrepolitikere.[16] Den 9. marts passerede Macron for første gang Marine Le Pen i meningsmålingerne i første valgrunde.[17]

Frankrigs præsident[redigér | redigér wikikode]

Macron kvalificerede sig til anden runde af præsidentvalget, som han vandt den 7. maj ved en jordskredssejr,[18] over kandidaten fra Front National, Marine Le Pen, som i løbet af valgaftenen erkendte nederlag.[19] Som 39-årig er Macron den yngste præsident i fransk historie og det yngste statsoverhoved i Frankrig siden Napoleon.[20][21]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Macron stiftede i april 2016 sin eget parti En Marche!, og går til valg på et socialliberal politik partiprogram.[22][23] Han støtter europæisk samarbejde og Den Europæiske Union, og Frankrigs samarbejde med Tyskland. Macron har tidligere støttet Angela Merkels flygtningepolitik.[24]

Macron er blevet beskrevet af nogle kommentatorer som en socialliberal[25][26][27][28][29] og af andre som en socialdemokrat.[30][31][32] Under sin tid i det franske Socialistparti, støttede han partiets højrefløj,[33] hvis politiske ståsted er blevet sammenlignet med "tredje vejs"-politiken som blev fremført af Bill Clinton, Tony Blair og Gerhard Schröder, og hvis ledede fortaler har været den tidligere premierminister Manuel Valls.[34][35][36][37]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Macron er gift med Brigitte Trogneux, som er 24 år ældre end han selv, og som var hans lærer i La Providence-gymnasiet i Amiens.[38][39] Parret mødte hinanden første gang, da han som 15-årig var elev i hendes klasse; men de blev først officielt et par, da han blev 18.[40]

Macrons forældre forsøgte oprindelig at splitte parret ved at sende ham til Paris for at færdiggøre sine sidste år af sin skole, da de mente, forskellen i alder (gerontofili) gjorde forholdet upassende;[7][40] men parret blev sammen, efter Macron blev færdiguddannet, og de blev gift i 2007.

Parret bor sammen med Brigitte Trogneux's tre børn fra hendes tidligere ægteskab.[8]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Artikler[redigér | redigér wikikode]

Forord[redigér | redigér wikikode]

  • François-Denis Poitrinal; Guillaume Grundeler (2015). "Michel Chabanel" (på fransk). Le Capital-Investissement. Paris: Association française des investisseurs pour la croissance (AFIC)-RB. s. 834. ISBN 978-2-86325-714-2. 
  • Yann Algan; Thomas Cazenave (2016). "Emmanuel Macron" (på fransk). L'État en mode start-up. Paris: Eyrolles. s. 150. ISBN 978-2-21256-466-2. 
  • av.-propos Anne-Marie Boutin (2016). "Emmanuel Macron" (på fransk). Design d'aujourd'hui 2016 : 156 créations qui font avancer le design : l'observeur du design. Paris: Dunod. s. 228. ISBN 978-2-10-073889-2. 


Efterfulgte
François Hollande
2012-2017
Frankrigs præsidenter
Efterfulgt af
Siddende
Politiske embeder
Foregående:
Arnaud Montebourg
Minister for økonomi, industri og digitale forhold
2014–2016
Efterfølgende:
Michel Sapin

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Sylvie Corbet and Elaine Ganley « French gov't reshuffle expels dissident ministers » , Associated Press, 26 August 2014
  2. ^ Julien Licourt; Yohan Blavignat (30. august 2016) (på fr). EN DIRECT - Macron évite soigneusement d'évoquer sa candidature. Le Figaro. 
  3. ^ Macron quits to clear way for French presidential bid. BBC. 30. august 2016. 
  4. ^ Election présidentielle 2017. French Ministry of the Interior. Hentet 25. april 2017. 
  5. ^ "Emmanuel Macron", Gala France. Retrieved 3 mar 2017
  6. ^ a b Emmanuel Macron, un ex-banquier touche-à-tout à Bercy (Fransk) France24 (with AFP). 27 August 2014
  7. ^ a b Chrisafis, Angelique (2016-07-11). "Will France's young economy minister – with a volunteer army – launch presidential bid?" (på en-GB). The Guardian. ISSN 0261-3077. 
  8. ^ a b c Renee Kaplan, Who is the hot new French Economy Minister
  9. ^ Patrick Marnham. Who’s behind the mysterious rise of Emmanuel Macron?. Spectator. Hentet 2017-02-01. 
  10. ^ a b Emmanuel Macron s'explique sur ses anciens revenus de banquier. Hentet 2017-02-01. 
  11. ^ "Emmanuel Macron n'est plus encarté au Parti socialiste" (Fransk) Le Figaro. 28. august 2015
  12. ^ a b Bastion Bonnefous; Cédric Pietralunga (2016-11-16) (på fransk). Emmanuel Macron (enfin) candidat à l'élection présidentielle. Le Monde. ISSN 1950-6244. ""Mon objectif n’est pas de rassembler la droite ou de rassembler la gauche, mais de rassembler les Français."" 
  13. ^ "France's Macron joins presidential race to 'unblock France'" (på engelsk). BBC News. 2016-11-16. Hentet 2016-12-05. 
  14. ^ Pauline De Saint-Rémy; Loïc Farge (16. februar 2017). Certains proches de Macron s'interrogent sur "l'absence de programme". RTL. Hentet 3. marts 2017. 
  15. ^ David Ponchelet (2. marts 2017). Programme d'Emmanuel Macron : que promet-il pour les Outre-mer ?. franceinfo. Hentet 3. marts 2017. 
  16. ^ "Qui sont les soutiens d’Emmanuel Macron ?" (på fransk). Le Monde. 28. februar 2017. Hentet 3. marts 2017. 
  17. ^ (på engelsk)Macron polls to win both French presidential rounds against Le Pen for first time. The Telegraph. 2017-03-10. 
  18. ^ Plowright, Adam (7. maj 2017). Emmanuel Macron: a 39-year-old political prodigy. MSN. 
  19. ^ "En direct, Emmanuel Macron élu président : " Je défendrai la France, ses intérêts vitaux, son image "". Le Monde. 7. maj 2017. Hentet 7. maj 2017. 
  20. ^ Schnur, Dan. Anger underlying French elections is roiling California too. Hentet 7. maj 2017. 
  21. ^ Macron the mould-breaker - France's youngest leader since Napoleon | Reuters
  22. ^ France's Macron joins presidential race to 'unblock France'. BBC News. 2016-11-16. 
  23. ^ Emmanuel Macron: Frankreichs Wirtschaftsminister gründet eigene Bewegung. Die Zeit. 2016-04-06. 
  24. ^ (på tysk)Emmanuel Macron: Europäer in Berlin. sueddeutsche.de. 2017-02-05. ISSN 0174-4917. 
  25. ^ (på fransk)Macron ou la "révolution passive" des élites françaises. Slate.fr. 2016-05-29. Hentet 2017-02-01. 
  26. ^ Un mot à ajouter ? (2014-08-27) (på fransk). Valls II : social-démocrate ou social-libéral ? - Libération. Liberation.fr. Hentet 2017-02-01. 
  27. ^ (på fransk)Emmanuel Macron, un banquier social-libéral à Bercy - Le Parisien. Leparisien.fr. 2014-08-26. Hentet 2017-02-01. 
  28. ^ Pascal JALABERT (på fransk). France - Monde | La ligne social libérale passe par Macron. Estrepublicain.fr. Hentet 2017-02-01. 
  29. ^ (på français)Macron, l'anti-Montebourg. leJDD.fr. Hentet 2017-02-01. 
  30. ^ (på fransk)Nommé à Bercy, l'ancien banquier Emmanuel Macron fait consensus - Le Point. Lepoint.fr. 2014-08-27. Hentet 2017-02-01. 
  31. ^ Un mot à ajouter ? (2014-08-26) (på fransk). Valls et les jeunes loups hollandais - Libération. Liberation.fr. Hentet 2017-02-01. 
  32. ^ (på fransk)Ils ont marqué 2012 : Emmanuel Macron, l'enfant prodige de l'Elysée - 28 décembre 2012 - L'Obs. Tempsreel.nouvelobs.com. 2012-12-28. Hentet 2017-02-01. 
  33. ^ (på fransk)Gauche, droite, centre... qui peut s'allier à Macron?. Bfmtv.com. Hentet 2017-02-01. 
  34. ^ (på fransk)C'est la confiance des entreprises que Manuel Valls doit vraiment obtenir. Slate.fr. 2014-09-17. Hentet 2017-02-01. 
  35. ^ (på fransk)« Manuel Valls, c’est le blairisme, mais plus à droite encore » - 29 août 2014 - L'Obs. Tempsreel.nouvelobs.com. 2014-08-29. Hentet 2017-02-01. 
  36. ^ (på fransk)Wikiwix's cache. Archive.wikiwix.com. Hentet 2017-02-01. 
  37. ^ (på engelsk)Valls and Macron have much in common...apart from their poll ratings. ft.com. 2016-01-12. Hentet 2017-02-08. 
  38. ^ Emmanuel Macron - The new French minister of the economy. 27. aaugust 2014. 
  39. ^ Serhan, Yasmeen (8. februar 2017). Emmanuel Macron's Unexpected Shot at the French Presidency. Hentet 8. februar 2017. 
  40. ^ a b (på fransk)Brigitte Macron - Trogneux : le rôle essentiel de la femme d'Emmanuel Macron. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]