Lyseng Svømmebad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lyseng Svømmebad

Lyseng Svømmebad er en familiesvømmehal i Holme i Højbjerg, et sydligt postdistrikt i Aarhus. Svømmebadet er en del af Lyseng Idrætscenter og er ét af i alt fire offentlige svømmebade i Aarhus.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Lyseng Svømmebad rummer tre bassiner:

  • Lege/træningsbassin – 12,5 m, dybde 0,90 m, vandtemperatur 29,5 grader
  • Svømmebassin – 25 m, dybde 1,80 m, vandtemperatur 26 grader
  • Springbassin – ovalt bassin med en diameter på 12 m, dybde 4,20 m, vandtemperatur 26 grader.

I den offentlige åbningstid deles svømmebassinet ved hjælp af et banetov – den ene halvdel er for svømmere og der svømmes banesvømning – den anden halvdel er til leg. I springbassinet er der tre vipper på henholdsvis 1, 3, og 5 meter.

Der er sauna i både mande- og kvinde-afdelingen.

Under renovering i 2008 blev der bygget familieomklædningsrum, så hele familien har mulighed for at klæde om sammen. Der blev også installeret opholdsrum med tekøkken hvor man kan spise medbragt mad.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Lyseng Svømmebad blev opført i 1969-70. Der blev bygget en svømmehal med tre bassiner og derudover to udendørs bassiner. I 1990-91 blev svømmebadet renoveret og ombygget og i den proces blev de to friluftsbade nedlagt.

Lyseng Svømmebad er senest renoveret i 2015. Her blev bygningen bl.a. energisikret, ventilationsanlægget blev opgraderet til 2017 miljø-kravene og der blev installeret nye vandbehandlingsanlæg. Renoveringen har blandt andet betydet at bygningens drift er blevet billigere og mere miljøvenlig samt at klor-niveauet kunne sænkes.[1]

Lyseng Svømmebad har årligt omkring 150.000 gæster.[1]

Adresse[redigér | rediger kildetekst]

Lyseng Svømmebad Lysengvej 4 8270 Højbjerg

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 56°6′43.99″N 10°11′28.42″Ø / 56.1122194°N 10.1912278°Ø / 56.1122194; 10.1912278