Overvægt

Øl-mave

Moderat overvægt og svær overvægt eller fedme er en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter, der kan skade helbredet ved at øge risikoen for en række følgesygdomme. Bariatri er et nyt ord, der er indført i medicinsk terminologi. Det er ikke negativt ladet som fedme. Adipøs er et tillægsord, der enten betyder "overvægtig" eller "relateret til fedt", fx adipøst væv. Adipositas betyder i den forbindelse "fedme".

Overvægt findes hos både mennesker og husdyr, men er nødvendig hos vilde dyr, der går i hi. Overvægt betragtes som en sygdom eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i en grad at den øger risikoen for følgesygdomme. Overvægt er udbredt i de fleste lande i verden, ikke kun i-lande, men også en række udviklingslande. Følgesygdomme er hjertekarsygdomme, type 2-sukkersyge, leddegigt, søvnapnø og visse former for kræft. Verdenssundhedsorganisationen har erklæret fedme for en global epidemi.

Slankekure er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at fedt feder særligt; det er det samlede kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som Atkins-kuren og palæodiæt fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Det kan have bivirkninger.

BMI

Uddybende artikel: Body Mass Index.

Der findes flere metoder til at vurdere overvægt, men WHO's officielle definition tager udgangspunkt i Body Mass Index forkortet til BMI = vægt/(højde*højde). Skalaen er:

• BMI < 18.5: Undervægt
• BMI = 18.5 – 25: Normal vægt
• BMI = 25-30: Moderat overvægt
• BMI > 30: Svær overvægt eller Fedme
  • BMI = 30-35: Fedme klasse I
  • BMI = 35-40: Fedme klasse II
  • BMI > 40: Fedme klasse III

Fordelingen af danskere efter "Sundhedsprofil2010" i BMI-klasser

BMI-klasse	danskere	danske mænd	danske kvinder
Undervægt	2,6%	1,4%	3,8%
Normal vægt	50,7%	45,8%	60,6%
BMI over 25	46,7%	54,2%	39,4%

Fede danskere fordeler sig sådan efter "Sundhedsprofil2010"

BMI-klasse	danskere	danske mænd	danske kvinder
Moderat overvægt	33,3%	13,7%	26,3%
Svær overvægt	13,4%	13,7%	13,1%

I USA har man i 2012 opgjort fordelingen af befolkningen således i procent: Normal vægt 26%, Moderat overvægt 34%, Fedme klasse I og klasse II 34%, Fedme klasse III 6%. Andelen af de undervægtige kan ikke ses i denne sammenligning. Svært overvægtige udgør nu 40% af befolkningen i USA og derfor anses fedme nu for et alvorligt generelt sundhedsproblem i USA, se Obesity in the United States.

Årsager til fedme

Fedme er tilsyneladende blevet et globalt fænomen, og man taler ligefrem om en global fedmeepidemi. Selvom der ofte er en eller flere klare årsager til den enkelte persons overvægt, arbejder forskere på at belyse årsagen til den globale fedmeepidemi. Nogle forskere beskylder forureningen for at være årsag.

Danske forskere har fremsat den første teori på forklaring af den globale fedmeepidemi: atmosfærens forøgede indhold af kuldioxyd.

Energibalancen i den menneskelige krop

Vi kræver alle energi for at vedligeholde alle livsprocesserne inklusive muskel- og hjerne-arbejde. Energien kommer fra den mad og drikke vi indtager.

Den umiddelbare årsag til overvægt er et for højt energiindtag i forhold til forbruget, men det er fortsat omdiskuteret om fedmeepidemien alene kan forklares ud fra at vi lever et mere stillesiddende liv, og at maden er blevet for fed og sød, og portionsstørrelserne er vokset. Et kilo kropsfedt indeholder cirka 30.000 kJ (7 000 kcal) oplagret energi. En typisk dagsforbrænding er ca. 10.000 kJ (2.500 kcal). En pose chips indeholder ca. 4.000 kJ (1.000 kcal) og en typisk middag ca. 3.000 kJ (750 kcal). Den gennemsnitlige dagsforbrænding er højere for mænd end for kvinder.

Bidragene til kroppens energibalance deles op i energi-input og energi-output.

Energi-input

Energien kommer fra forskellige næringsstoffer i mad og drikke. De vigtigste næringsstoffer har følgende fysiologiske brændværdier:

• Kulhydrater: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
• Proteiner: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
• Fedtstoffer: 38 kJ (9,0 kcal) energi pr. gram.

Alkohol, der ikke kan rubriceres som ovennævnte, indeholder omkring 29 kJ (7,0 kcal) pr. gram.
Med ovennævnte data kan energi-inputtet beregnes, se tabellen herunder.

Energi-output

Energi-output kan deles op i to kategorier:

1. Stofskifteenergi. Dette er den største post på de fleste menneskers energibudget; det består af den energi der er nødvendig for at opretholde livet. Stofskifteenergiforbruget er afhængigt af personens alder, køn og vægt. Stofskifteenergiforbruget for en 20 år gammel kvinde er omkring 100 kJ pr. dag pr. kg kropsvægt. Hvis hun vejer 55 kg er det 5.500 kJ pr. dag (1.300 kcal/dag). For en mand med samme alder og vægt vil det ligge 10 % højere.
2. Muskelaktivitet. Der bruges energi til at få muskler til at bevæge sig, uanset om man skriver, går, spiller fodbold eller sidder ned. Generelt set vil energiforbruget til muskelaktivitet ligge på 50 til 100 % af stofskifteforbruget, afhængig af livsstil.

Hvis en 20-årig kvinde er student og løfter få lærebøger, vil hendes energiforbrug til muskelaktivitet ligge på 2.800 kJ/dag. Hendes totale energi-output pr. dag vil så ligge på 8.300 kJ (2000 kcal).

Energibalance

For at opretholde en konstant vægt skal det daglige energi-input, beregnet fra indtaget mad og drikke, være omkring 700 kJ (170 kcal) højere end output. Forskellen skyldes at kroppen har brug for cirka 40 gram proteiner til at vedligeholde kropsvæv og -væsker.

Hvis energi-inputtet har et dagligt overskud på mere end 700 kJ, vil den ubrugte energi konverteres til fedtvæv og blive oplagret i kroppen. Fedtvæv består af 85 % fedt og 15 % vand. Energiindholdet er 32,3 kJ pr. gram fedtvæv.

For at tabe et kg fedt, må energi-inputtet nedsættes med 32.300 kJ. Hvis man vil tabe et kg fedt på to uger, skal energi-inputtet nedsættes med 2.300 kJ pr. dag.

Det er selvfølgelig også muligt at tabe sig ved at øge energiforbruget ved forøget muskelaktivitet. I tabellen nedenfor ses hvor mange kJ der forbruges i timen ved forskellige aktiviteter. I princippet kan man tabe et kg på to uger ved at klatre i bjerge en time hver dag. Alternativt er at jogge en time hver dag.

Madvarers energiværdier

250 g (1/4 liter) minimælk	330 kJ	80 kcal
250 g (1/4 liter) sødmælk	710 kJ	170 kcal
250 g (1/4 liter) øl	420 kJ	100 kcal
en grøntsag	100 kJ	25 kcal
en frugt	170 kJ	40 kcal
et stykke brød eller en kartoffel	300 kJ	70 kcal
30 g magert kød	230 kJ	55 kcal
30 g mellemfedt kød	320 kJ	77 kcal
30 g fedt kød	420 kJ	100 kcal
en teske olie eller fedt	190 kJ	45 kcal
en teske sukker	80 kJ	20 kcal

Energi-forbrug (kiloJoule forbrænding) ved diverse øvelser

gang (4-5 km/t), bowling, golf	1000-1250 kJ/t	240-300 kcal/t
volleyball, gymnastik, ridning	1250-1500 kJ/t	300-360 kcal/t
skøjteløb, rulleskøjteløb	1500-1750 kJ/t	360-420 kcal/t
tennis, vandskiløb	1750-2000 kJ/t	420-480 kcal/t
jogging (7-8 km/t), bjergklatring	2000-2500 kJ/t	480-600 kcal/t
løb (9 km/t), fodbold, håndbold	>2500 kJ/t	>600 kcal/t

Eksterne links

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Overvægt

• Fedmens gåder. Videnskab.dk
• Fedme, svær overvægt (Adipositas). Netdoktor.dk
• Overvægt og fedme... Sundhedsguiden.dk
• Obesity and overweight - fra WHO

Kilder og litteratur

• Holmboe, C.K., Jensen, P.D.: Kemi med temaer 2, Gjellerup & Gad, ISBN 87-13-03317-4