Ernæring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ernæring er processen der forsyner celler og organismer med de nødvendige materialer til livets opretholdelse.

Ernæring kan betyde både organismens indtagelse af næringsstoffer som kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, vitaminer, mineraler og vand, samt organismens anvendelse af disse næringsstoffer.

En organismes diæt er hvad den spiser. Kliniske diætister er sundhedspersonale, der beskæftiger sig med den menneskelige ernæring, planlægning af måltider og disses økonomi og tilberedelse. De er trænede i at give evidensbaseret rådgivning omkring diæt til individer, både raske og syge, samt til institutioner. Også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere får nogen skoling i ernæringslære.

Ernæring og sundhed[redigér | redigér wikikode]

En dårligt sammensat diæt kan have stor indflydelse på helbredet, og kan føre til mangelsygdomme som skørbug og kwashiorkor. Ligeledes kan helbredsskadelige tilstande som overvægt og metaboliske forstyrrelser tilbageføres til diæten, ligesom almindelige kroniske kredsløbssygdomme som diabetes og knogleskørhed kan det.

Tilsvarende kan mange almindelige sundhedsproblemer forebygges eller afhjælpes gennem en sund diæt. Til eksempel kan blodsukkeret reguleres ved at indtage chrom, magnesium, mangan og visse B-vitaminer, hvilket kan afhjælpe følgerne af sukkersyge eller måske endda forebygge det helt.[1] På samme vis har hvidløg en let blodfortyndende virkning, hvilket gavner kredsløbet og hjertet.[1]

"Hel plante" diæt[redigér | redigér wikikode]

Hjertesygdom, cancer, fedme og diabetes kaldes almindeligvis "vestlige" sygdomme, fordi disse tilstande kun sjældent sås i udviklingslande. Et kinesisk studie fandt at der i visse regioner var så godt som ingen forekomst af cancer eller hjertesygdomme, mens man i andre regioner fandt "en op mod hundredefold stigning" sammenfaldende med diæter der var rent plantebaserede mod diæter der havde overvægt af animalske fødevarer.[2] Disse sygdomme er til gengæld almindelige gennem den vestlige verden, især USA. Hvis man regulerer tallene i forhold til alder og motionsniveau finder man store, regionale klynger af mennesker i Kina, der kun sjældent får pågældende sygdomme, muligvis fordi deres diæt er rig på grøntsager, frugter og hele korn, f.eks. ris.[2]

The United Healthcare/Pacificare's retningslinier for ernæring anbefaler en "hel plante" diæt. De anbefaler ligeledes at protein kun bruges som supplement til kosten. National Geographics forsideartikel fra november 2005, der hed "Hemmeligheden ved et længere liv" anbefalede også at hele planten anvendes i kosten. Artiklen er en undersøgelse af livsstil i tre forskellige folkeslag – folk fra Sardinien og fra Okinawa samt Syvende dags adventister, der overordnet viser sig at leve længere og "kun lider af en brøkdel af de sygdomme, der almindeligvis er dødsårsag for mennesker i andre dele af de industrialiserede lande, og som nyder flere sunde leveår." Konklusionen er, at de opremser tre sæt af optimale forholdsregler til efterlevelse. Resten er op til dig. Fælles for alle tre sæt er "spis frugt, grøntsager og hele korn."

National Geographic's artikel nævner også, at et studie finansieret af det amerikanske National Institute of Health og som involverede 34.000 Syvende Dags Adventister i årene fra 1976 til 1988 fandt at "adventisternes vane med at indtage bønner, sojamælk, tomater og andre frugter nedsatte deres risiko for at udvikle visse kræftformer. Det antydede også at diæter indeholdende fuldkornsbrød, fem glas vand dagligt og, mest overraskende, fire portioner nødder om ugen nedsatte deres risiko for at udvikle hjertesygdomme."

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Askew, G. & Paquette, J. (2007). Secrets of Supplements, 1ste oplag (på engelsk), PhyteMedia. ISBN 978-0-9784290-0-3, side 19-20.
  2. 2,0 2,1 (2005) The China Study (på engelsk). Benella Books.

Externe links[redigér | redigér wikikode]