Slægt (genealogi)

For alternative betydninger, se Slægt. (Se også artikler, som begynder med Slægt)

Ordet slægt kommer af plattysk Schlecht = "slægt". Ordet blev oprindeligt brugt som betegnelse for dem, som tilsammen danner en given persons familie i videste betydning. Ordet æt (oldnordisk - af eje, de som hører sammen) dækker samme betydning, men blev fortrængt i løbet af det 18. århundrede og bruges i dag sjældent.

I modsætning til kernefamilie, der betegner de allernærmeste slægtninge (mor, far, børn), og familie, der bruges om de lidt fjernere beslægtede (bedsteforældre, mostre, fastre, morbrødre, farbrødre, tanter, onkler, fætre, kusiner, børnebørn og eventuelt næstsøskendebørn), bruges slægtning om enhver person, der på nogen måde kan regnes med i kredsen (slægten).

Slægtskab

Slægtskaber betegnes sådan:

• Probanden er betegnelsen for den person, hvis slægtsforbindelser belyses.
  • Barn - datter, søn
    • Barnebarn
      • Oldebarn

---

• Broder, søster
  • Nevø (søskendes søn)
  • Niece (søskendes datter)

---

• Fader, moder / Stedfar - stedmor. Probandens ikke-biologiske forældre (2 slægtsled)
  • Bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor) (4 slægtsled)
    • Oldeforældre (oldefar, oldemor) (8 slægtsled)
      • Tipoldeforældre (tipoldemor, tipoldefar) (16 slægtsled)
        • Tip2-oldeforældre (32 slægtsled)
          • Herefter tip3-, tip4- og så videre

---

• Fars og mors søskende
  • Onkel (farbror, morbror)
  • Tante (faster, moster)
    • Fætter (onkels og tantes søn)
    • Kusine (onkels og tantes datter)

---

• Bedsteforældres søskende og deres efterslægt
  • Grandonkel, grandtante
    • Halvonkel, halvtante
      • Halvfætter
      • halvkusine

---

Beregning af slægtskab

Ønskes at beregne graden af slægtskab mellem to personer, tælles såvel de personer, hvis indbyrdes slægtskab der ønskes beregnet som alle mellemled fraset den fælles stamfader/stammoder. Ønsker man at beregne graden af slægtskab til fx en halvfætter, ser beregningen således ud (jævnfør skemaet): proband-far-farfar-grandonkel-halvonkel-halvfætter, det vil sige, at proband og halvfætter er beslægtede i 6 led. Denne beregningsmåde kaldes den civile computation (latin: computatio civilis eller juris romani).

En anden beregningsmåde hvilende på den kanoniske komputation (latin: computatio canonica eller juris canonici) og brugt i dansk lovgivning beregner slægtskabet efter det antal led, som de to personer hver for sig har fjernet sig fra den fælles stamfader/stammoder, idet der tages hensyn til hvem af dem, der er fjernest. Dette indebærer, at farfar og grandonkel er beslægtede i første, fader og halvonkel i andet, proband og halvfætter i tredje led og så fremdeles

Litteratur

• Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning; 3. udgave; J.H.Schultz Forlag, København 1982; ISBN 87-569-0112-7.
• Hans H. Worsøe: Slægtshistorie - en vejledning; 3. reviderede oplag, Dansk Historisk Fællesforenings Håndbøger, København 1977; ISBN 87-7423-094-8.

Eksterne henvisninger

• Jamie Allen's Family Tree & Ancient Genealogical Allegations

Se også

• Slægtsforskning
• Slægt (biologi) om brugen af ordet slægt i den biologiske systematik. | Personnavn | Anetavle