Folketælling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. I dag kan mange folketællinger ses på Arkivalieronline.dk

Historie[redigér | redigér wikikode]

Folketællinger eller mandtal kendes meget langt tilbage i tiden, for eksempel fra biblens afsnit Lukas 2, 1-5:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Folketællinger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført i alt 27 landsdækkende folketællinger.

Folketællingsår[redigér | redigér wikikode]

Der er afholdt landsdækkende folketællinger i Kongeriget Danmark i 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970.

Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal, f.eks. i København 1885 og 1895, Sjælland og Bornholm 1771, Ålborg og Nibe 1819 og flere steder 1813. Endvidere findes der særskilte folketællinger gennem årene for hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, samt Grønland, Færøerne, Trankebar og Dansk Vestindien.

Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.

De to første folketællinger i 1769 og 1787 blev holdt om sommeren. De følgende fandt sted i februar. I langt de fleste tilfælde den 1. februar. Fra 1921 blev de holdt på forskellige datoer, oftest om efteråret.

Gennemførelsen[redigér | redigér wikikode]

Fortrykt og udfyldt folketællingsskema fra 1840

Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos Rentekammeret. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.

Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af rodemestrene. I landsognene lå ansvaret hos sognepræsten, der skulle hjælpes af degne og skoleholdere. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos herredsfogederne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.

Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer.

Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.

Registrerede oplysninger[redigér | redigér wikikode]

Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene. Ved folketællingen i 1787 skulle der for hver person oplyses: adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, stilling i husstanden samt erhverv.

Senere kommer flere oplysninger med. Fra 1845 kommer der oplysning om fødested og eventuelle handikap. I 1855 kommer der oplysning om trossamfundet. I 1880 registreres for første gang personer, der er midlertidigt tilstede eller fraværende på folketællingsdagen. Dvs. personer der opholder sig et andet sted, end der hvor de bor. Fra 1901 kommer der endelig mere detaljerede oplysninger om adresse, indkomst- og formueforhold.

Bevarede folketællinger[redigér | redigér wikikode]

De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle som nævnt indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og opbevares på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser.

En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger.

Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.

Tilgængelighed[redigér | redigér wikikode]

De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i slægtsforskningen. Ifølge arkivloven er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle Statens Arkivers læsesale samt på mange lokalarkiver. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.

Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 10 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra Kongeriget Danmark samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via Dansk Demografisk Database online eller på CD.

I forbindelse med projektet Arkivalieronline.dk har Statens Arkiver scannet folketællingerne fra 1787 og frem til 1930 og gjorde dem tilgængelige via internet.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (kronik i Skalk nr. 6, 1975, s. 18-26)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: