Aarhus Å

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aarhus Å er en å, som udspringer vestsydvest for Aarhus og gennemløber den indre by, hvor den også har sin udmunding.

Længde 40 km
Afvandingsareal 324 km²
Niveauforskel 54 m
Vandgennemstrømning Ikke oplyst
Udspring Astrup Mose umiddelbart op ad Stilling-Solbjerg Sø.
54 m over havet
i positionen

56°01′07″N, 10°07′57″E

Udløb Aarhus Havn
0 m over havet
i positionen

56°09′10″N, 10°12′48″E

Land Danmark
Region Region Midtjylland
Kommuner Skanderborg, Aarhus (åløbet danner grænse mellem de to kommuner på en del af strækningen)
Aarhus Å løber gennem centrum og er med til at skabe bymiljø.
Aarhus Å netop der, hvor den danner sydgrænse for Åby Sogn.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Geografi

[redigér] Landskab

Aarhus Å har sit udspring i en tunneldal, som den følger i nordvestlig retning, men som den så bryder ud af for at følge Aarhusdalen mod øst indtil sin udmunding i Aarhusbugten. Landskabet er blødt kuperet med en stigning i retningen øst-vest. Bakkerne er formet i løbet af istidens sidste faser, hvad der kan ses af de dødishuller, man finder mellem Aarhus og Galten.

Især forløbet gennem Jeksendalen er meget smukt og i øvrigt også fredet. Her var der tidligere mange vandmøller med små og store opstemninger, som dog er fjernet nu. Det har ført til, at lystfiskerne kan tage flere forskellige ørredarter i åen. Laksen har dog endnu ikke fundet tilbage i åen.

Se henvisningen til billedserien på Wikimedia Commons, hvor man ser alle de steder, hvor offentlig vej krydser Aarhus Å.

[redigér] Brabrand Sø

Aarhus Å løber gennem Brabrand Sø. Den er ganske lavvandet, og da åen var reguleret, modtog søen betydelige mængder bundmateriale. Dette gjorde sammen med dårligt rensede tilløb fra virksomheder og bebyggelser (bl.a. "Døde Å"), at den efterhånden blev meget kraftigt eutrofieret. Da søen er et betydningsfuldt tilholdssted for mange fuglearter og desuden danner en grøn kile helt ind mod Aarhus by, har Aarhus Kommune oprenset søen og anlagt en ny sø, Årslev Engsø, vest for søen.

[redigér] Tilløb

Aarhus Å modtager tilløb fra mange bække og kilder. Det vigtigste er Lyngbygård Å, som løber til Aarhus Å lidt vest for Årslev (ved motorvejen).

[redigér] Historie

[redigér] Vikingetiden

Aarhus Å udmunder i Århusbugten. Et par hundrede meter vest for mundingen har der fra gammel tid været et vadested, som kunne bruges på alle årstider (deraf gadenavnet "Immervad"). Aarhus by er vokset op på det lave areal mellem vadestedet og åudløbet (kaldet "mindet"), og man kan konstatere, at byen har været voldomkranset allerede i Vikingetiden med et voldanlæg, som svarer meget nøje til det, man har fundet i Hedeby. Åens betydning for byen ses tydeligt af, at Aarhus er opkaldt efter åmundingen (på olddansk ār-ōs).

[redigér] 1050-1850

Åen var klar og fiskerig, så indbyggerne i Åby betalte tiende til deres herre, aarhusbispen, i form af laks. Selv i vores tid har åen været så ren, at man kunne finde ferskvandsmuslinger på strækningen mellem Brabrand Sø og jernbaneoverføringen lige vest for Aarhus.

Placeringen ved havn og vadested var meget gunstig, og allerede i 947 nævnes Aarhus som bispesæde. Byens udvikling var dog meget langsom helt frem til den sidste halvdel af det 19. århundrede. Først med den østjyske længdebane og udbygningen af åhavnen voksede Aarhus forbi både Odense og Aalborg.

[redigér] 1850-2000

Aarhus Å blev efterhånden en gene for byens trafiknet, og man besluttede derfor at overdække den i løbet af 1920'erne. Det gjorde så også, at den kraftige forurening med industri- og husholdningsspildevand blev skjult og først kunne ses ved udmundingen.

I de senere år har udflytning og lukning af de tunge industrier betydet, at åen ikke længere virker spærrende. Derfor vedtog man i de sidste år af det 20. århundrede at fritlægge åen igen. I løbet af 1980'erne og 90'erne frilagde man stykket fra Europaplads til Immervad, og i 2005-2008 er så stykket fra Immervad til Mølleparken blevet åbnet. [1] Det første stykke er blevet et populært caféstrøg, og det er tanken, at det nye stykke skal være et centralt rekreativt område.

[redigér] 2000-

Der er i 2012 en lokalplan i høring, som skal fritlægge det sidste stykke fra Mindebrogade til udløbet i havnen. [2] Der vil samtidig blive anlagt en sluse og et pumpeanlæg for at dæmme op for de skader, som klimaændringerne kan give.

[redigér] Referencer

[redigér] Henvisninger/kilder

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 56° 09′ 16″ N, 10° 12′ 40″ Ø

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog