Abbas 1. af Persien
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (marts 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Shah ‘Abbās I شاه عَباس بُزُرگ | |
|---|---|
.JPG) | |
| Shāhānshāh af Safavideriget | |
| Regerede | 1. Oktober 1587 – 19. Januar 1629 |
| Far | Mohammed Khodabanda |
| Mor | Khayr al-Nisa Begum |
| Født |
27. januar 1571 Herat, Afghanistan |
| Død |
19. januar 1629 (57 år) |
| Religion | Shia Islam |
Shāh ‘Abbās den store (persisk: شاه عَباس بُزُرگ) (eller Shāh ‘Abbās I) (27. januar 1571 – 19. januar 1629) var Shah af Iran og anset som den bedste hersker over Safavideriget.[kilde mangler] Han var fjerde søn af Mohammed Khodabanda.[1]
Abbas kom på tronen i en urolig tid i Iran. Under hans svage far blev landet splittet mellem de forskellige fraktioner af Qizilbash hær, der dræbte Abbas mor og storebror. Irans fjender, det osmanniske imperium og usbekerne, udnyttede det politiske kaos til at erobre området. I 1587 væltede en af Qizilbash ledere, Murshid Qoli Khan, Mohammed Khodabanda i en kup og indsatte den 16-årige Abbas på tronen. Men Abbas var ingen marionet, og snart tog magten. Han reducerede Qizilbash' indflydelse i regeringen og militæret og reformerede hæren, så han kunne bekæmpe osmannerne og usbekerne og generobre Irans tabte provinser. Han tog også land tilbage fra portugiserne og Mogulerne. Abbas var en stor bygherre og flyttede sin hovedstad fra Qazvin til Isfahan.
Enevælde
Abbas tager kontrol
Riget, Abbas arvede, var i en desperat tilstand. Osmannerne havde beslaglagt store områder i vest og nord-vest, og uzbekerne havde halvdelen af Khorasan i nordøst. Iran blev sønderrevet af de forskellige fraktioner af Qizilbash, der havde hånet kongens autoritet ved at dræbe dronningen i 1579 og den storvesiren i 1583.
Først hævnede Abbas sin mors mord og henrettet fire af hovedmændene og landsforvised tre andre.[2] Hans næste opgave var at frigøre sig fra magten af Murshid Qoli Khan. Imens uzbekerne fortsatte deres erobring af Khorasan, hørte Abbas, at de belejrede hans gamle ven Ali Qoli Khan Shamlu i Herat. Han bønfaldt Murshid at gribe ind. Af frygt for en rival, gjorde Murshid intet før Herat var faldet, og usbekere havde slagtet hele befolkningen. Abbas planlagde at hævne drabet på Ali Qoli Khan og han fik fire Qizilbash ledere til at dræbe Murshid den 23. juli 1589. Uden Murshid kunne Abbas nu regere Iran .[3][4]
Abbas besluttede at genoprette ro og orden i Iran, før han tog fat på de udenlandske angribere. Til dette formål indgik han en ydmygende fredstraktat med osmannerne i 1589-1590, som gav dem provinserne Aserbajdsjan, Karabagh, Gandja og Qarajadagh samt dele af Georgien, Luristan og Kurdistan.[5][6]
Noter
- ^ Chambers Biographical Dictionary, ISBN 0-550-18022-2, page 1
- ^ Nahavandi and Bomati p.36
- ^ Nahavandi and Bomati pp.36–39
- ^ Newman p.50
- ^ Savory pp.76–77
- ^ Newman p.52