Kurdistan
Denne artikel omhandler Kurdistan. Opslagsordet har også anden betydning, se Kurdistan (Irak).
.jpg)
Kurdistan er en region i bjergområdet ved grænselandet mellem Tyrkiet, Irak og Iran, samt et lille hjørne af Syrien og Armenien. Området er hovedsageligt beboet af kurdere. Området har også haft ældre navne som Øvre Mesopotamien og Beth-Nahrin. Det beboes af flere forskellige folkeslag.
Indholdsfortegnelse |
Etymologi
"Kurdistan" betyder "kurdernes land". [1]
Historie
Det kurdiske folk er udgået fra oldtidsfolket mederne og er etnisk og sprogligt beslægtet med perserne.
Op gennem middelalderen var der en lang række kurdiske kongedømmer. Fra det 16. århundrede blev kurderne delt mellem det tyrkiske osmanniske rige og det persiske safavidiske rige. Kurderne i det safavidiske rige blev deporteret ind i det centrale Persien eller længere østpå i takt med at osmannerne pressede grænsen mod øst. Byer og landbrug blev ødelagt. I det osmanniske område blev kurderne organiseret i overenstemmelse med deres traditionelle samfund, og lokale ledere blev gjort til guvernører. Kurdernes indflydelse voksede i denne periode, og de bredte sig vestpå til Ankara. Efter den tyrkisk-russiske krig 1828-29 søgte kurdere at frigøre sig fra det osmanniske overherredømme, men blev nedkæmpet i 1834. I 1847 blev der etableret en kurdisk provins i Østanatolien, som blev nedlagt igen 17 år efter i 1864. I 1880 var der igen et forsøg på at etablere et selvstændigt kurdisk styre mellem søerne Van og Urmia, der også blev nedkæmpet.
Før 1. Verdenskrig levede hovedparten af kurderne i det osmanniske rige. Ligesom med mange andre folkeslag, var der opstået en kurdisk nationalisme, og et krav om selvbestemmelse. Under krigen stillede vestmagterne, der kæmpede mod Osmannerriget, kurderne selvstændighed i udsigt. Efter krigen blev det osmanniske rige splittet op i en række lande ved Sevres traktaten i 1920 herunder et Kurdistan. Det nye Tyrkiets generobring af disse områder, førte imidlertid til en genforhandling, som mundede ud i Lausanne traktaten i 1923, der betød at kurdernes område blev lagt ind under Irak, Iran, Tyrkiet og Syrien. Det efterlod Kurdistan i den splittede situation, området har befundet sig i siden. Det har bl.a. betydet, at staterne i området har haft en fælles interesse i at bekæmpe og undertrykke de minoriteter, de har fået herredømmet over.
Kurdiske organisationer har i mange år og særligt siden 1970'erne ført en både politisk og militær kamp for at opnå selvstændighed.
I slutningen af krigen mellem Iran og Irak 1980-88 forsøgte det irakiske styre at fjerne kurderne ved at udslette en lang række byer og landsbyer under en militær kampagne, der blev kaldt Anfal. I den forbindelse blev byen Halabja angrebet den 16. marts 1988 med giftgas, hvorved 5-10.000 mennesker blev dræbt.
Efter den 1. golfkrig blev der etableret en flyveforbudszone i det nordlige Irak, som gav kurderne defakto selvbestemmelse fra 1992. Dette selvstyre opretholdes fortsat indenfor rammerne af staten Irak med eget flag, parlament og administration. Denne del af Irak er kendetegnet ved høj grad af sikkerhed og hurtig økonomisk udvikling. Politisk er magten reelt delt mellem de to dominerende partier PDK og PUK.
Se også
Litteraturhenvisninger/Kilder
"Meyers Konversationslexikon, 1892: Kurdistan"
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kurdistan
