Aserbajdsjan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Azərbaycan Respublikası
Flag Nationalvåben
MottoIntet
NationalmelodiAzərbaycan himni
Hovedstad
(og største by)
Baku
40°22′N, 49°53′E
Officielle sprog Aserbajdsjansk
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
 -  Total 86,632 km2 (nr. 112)
 -  Vand (%) 2 %
Indbyggertal
 -  Anslået 2011 9.165.000[1][2] (nr. 89)
 -  Tæthed 106/km2 (nr. 98)
Valuta Aserbajdsjanske manat (AZN)
Tidszone (UTC+4)
 -  Sommer (DST)  (UTC+5)
Kendings-
bogstaver (bil)
AZ
Luftfartøjs-
registreringskode
4K
Internetdomæne .az
Telefonkode +994
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Aserbajdsjan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Aserbajdsjan)

Aserbajdsjan (aserbajdsjansk: Azərbaycan Respublikası), er en republik i den sydøstlige del af Kaukasus. Hoveddelen ligger i Asien, men en lille del ligger på europæisk side nord for Kaukasusbjergene. Landet grænser til Armenien, Georgien, Iran, Rusland, Tyrkiet og har også en kystlinje til det Kaspiske Hav.

Aserbajdsjan er en sekulær stat, og landet har været medlem af Europarådet siden 2001. Størstedelen af befolkningen er shiamuslimer og er af vestlig, tyrkisk afstamning, kendt som aserbajdsjanere. Landet nærmer sig formelt at være et demokrati, men har i øjeblikket et autoritært styre.

Hovedstaden er havnebyen Baku, og andre store byer er Gandja og Sumgait. Eurovision Song Contest blev afholdt den 26. maj 2012 i Baku.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Aserbajdsjan ligger i den sydlige Kaukasus-region i Eurasien. Tre fysiske egenskaber dominerer Aserbajdsjan: Det Kaspiske Hav, hvis kyster danner en naturlig grænse mod øst; Store Kaukasus-bjergene mod nord og de store flade sletter i landets centrum. Den samlede længde af Aserbajdsjans landegrænser er 2.648 km, hvoraf 1.007 er med Armenien, 756 med Iran, 480 med Georgien, 390 med Rusland og 15 med Tyrkiet.

Regering og politik[redigér | redigér wikikode]

Aserbajdsjan erklærede sin uafhængighed fra det tidligere Sovjetunionen den 30. august 1991. Ayaz Mutalibov, tidligere førstesekretær i det aserbajdsjanske kommunistiske Parti blev landets første præsident. Efter en massakre på aserbajdsjanereKhojali i Nagorno-Karabakh i marts 1992 opgav Mutalibov posten, og landet oplevede en periode med politisk ustabilitet.

Ilham Alijev, fra partiet Det Nye Aserbajdsjan, overtog præsidentposten i 2003 efter sin far ved et valg hvor han fik 76% af stemmerne. Oppositionslederen Isa Gambar mente at valget var "fusk". Alijev var på valg igen i 2008.[3]

I efteråret 2011 blev Aserbajdsjan stemt ind i FN's Sikkerhedsråd for en toårig periode.[4]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Indtægter fra olie har skabt stor vækst i Aserbajdsjan. Men har også en stor råmetal produktion.[3] En aftale om levering af aserbajdsjansk gas til Europa gennem Tyrkiet blev underskrevet i 2010.[5]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Aserbajdsjansk geografi Stub
Denne artikel om Aserbajdsjans geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi