Abetræ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Abetræ ?
Abernes Skræk. Vækstform.
Abernes Skræk. Vækstform.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Araucariaceae (Abeskræk-familien)
Slægt: Araucaria (Abeskræk-slægten)
Art: A. araucana
Videnskabeligt artsnavn
Araucaria araucana
(Molina) K.Koch, 1795

Abetræ (Araucaria araucana), også kendt som Abernes skræk, er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, senere paraplyagtig vækst.

Hovedstam­men er keg­leformet med regelmæssige kranse af 5-7 grene. Hovedgrenene er vandrette, se­nere noget overhængende med opstigende spidser. Barken ses slet ikke på unge træer, for grene og stammer er helt dækket af levende eller døde blade. Først me­get gamle stammer får en grå, let furet bark. Bladene sidder skrue­stillet og taglagt rundt langs skuddet. De er trekantede, med en torn i spidsen og mørkegrønne på begge sider. De enkelte blade kan leve i 10-15 år, men også derefter bliver de siddende, brune og døde, men stadig spidse.

Blomsterne sidder i han- og hunlige stande. Hunstandene udvikler sig på to år til håndboldstore, kuglerunde kogler. Kogler ses sjældent i Danmark, men der er ældre træer hist og her der danner kogler - dog modnes frøene i disse kogler normalt ikke i Danmark.

Det botaniske navn skyldes den oprindelige befolkning, araucanerne[1], som i øvrigt stadigvæk lever på stedet.

Nålene er meget grove på Abetræ.

Rodnettet består af svære, dybtgående hovedrødder med masser af siderød­der. Frøene er spi­selige (de sælges i Sydamerika under navnet "piñones").

Højde x bredde og årlig tilvækst: I hjemlandet 35 x 10 m. Herhjemme næppe mere end 8 x 2,5 m (20 x 20 cm/år), hist og her ses dog højere træer (typisk i østlige og sydlige, kystnære egne af landet). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Abernes Skræk vokser i det sydlige Chile og det sydvestlige ArgentinaAndesbjergenes skrånin­ger i 600-1800 m højde. Her forekommer arten på vulkansk jord op mod skovgrænsen i ret tør jord, og den danner lysåbne, savanneagtige skove med stift, stridt græs og tørre, tornede buske imellem.

I Parque Nacional Conguillio findes den sammen med bl.a. to arter af Sydbøg (Nothofagus pumilio og N. dombeyii), Berberis empetrifolia, Chiliotrichum rosmarinifolium, Embotrium coccineum og Gaultheria pumila.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hvis man vil forsøge sig med at dyrke dette særprægede træ, bør man finde en let skygget plads, som ikke er våd om vinteren. Træet må dækkes fuldstændigt hver vinter og forår de første 5-6 år efter udplantningen. Senere bliver det mere hårdført, men det tåler ikke megen barfrost, og beskæring må begrænses til det minimum, som skyldes tilbagefrosne grene.

I træets hjemland bruger den oprindelige befolkning, mapuche, dets frugter som fødekilde. Træet er desuden helligt for dem.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Folket (som kalder sig selv mapuche) betragter denne betegnelse som nedværdigende.