Absolut flertal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med kvalificeret flertal.

Absolut flertal indebærer, at ét politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne i en parlamentarisk forsamling – f.eks. hvis partiet har 16 ud af 31 pladser. I det tilfælde kan partiet regere alene, uden at danne en koalition med et eller flere andre partier.

I Danmark er det ikke siden af valget i 1903 lykkedes et enkelt parti at have flertallet i den demokratisk valgte forsamling, Folketinget, og efter indførelsen af forholdstalsvalg med grundlovene i 1915 og 1920 vil det næppe heller ske igen. Det nærmeste man har været på et absolut flertal var da Socialdemokratiet ved valget i 1935 fik 46,4% af de afgivne stemmer.

Herhjemme er absolut flertal således kun et fænomen, man ser i kommunerne, hvor særligt kommunerne på den københavnske vestegn ofte har absolut socialdemokratisk flertal, mens Venstre har absolut flertal i flere syd-, midt- og vestjyske kommunalbestyrelser. I perioden 1997-2003 havde Farums daværende borgmester Peter Brixtoftes parti Venstre 11 ud af 19 pladser i byrådet og havde således absolut flertal.

I Storbritannien har det Konservative Parti haft absolut flertal i parlamentet siden valget i 2015, hvilket er almindeligt i lande som Storbritannien og USA med flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Kommuner med absolut flertal 2005-2009

Socialdemokraterne

Det Konservative Folkeparti

Venstre