Peter Brixtofte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Peter Brixtofte
Brixtofte fotograferet i år 2000
Borgmester i Farum Kommune
Embedsperiode
1986 – 2002
Monark Margrethe 2.
Foregående Gøsta Gustavsen
Efterfulgt af Lars Carpens
Personlige detaljer
Født 11. december 1949 (64 år)
København
Nationalitet Danmark Dansker
Politisk parti Venstre
Velfærdspartiet
Børn Lars, Marie og Signe
Alma mater Student fra Søborg Gymnasium i 1967
Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1972

Peter Brixtofte (født 11. december 1949 i København) er en dansk politiker. Han var medlem af Folketinget for Venstre i årene 1973-1977, 1979-1981 og igen fra 1990-2005. Ligeledes var han i en kortere periode skatteminister i Poul Schlüters sidste regering. I 1978 blev han indvalgt i Farums kommunalbestyrelse, og i 1985 blev han borgmester i kommunen. Med hans konsekvente, men kontroversielle ledelsesstil skabte Brixtofte i en årrække positiv opmærksomhed om kommunen, der af Venstre blev fremhævet som en mønsterkommune, bl.a. på grund af behandlingen af de ældre, af studerende og for en række tiltag til gavn for integration. Han forlod dog borgmesterposten i 2002 som konsekvens af Brixtofte-sagen.

Den 6. februar 2002 kunne BT afsløre borgmester Brixtoftes store udgifter til repræsentation og forbrug af meget dyre vine, overskridelser af det kommunale repræsentationsbudget, hemmelige lån, sammenblanding af kommunens og Farum Boldklubs økonomi, returkommission og vennetjenester. I løbet af foråret og sommeren samme år afslørede flere medier skandaler omkring Brixtofte og Farum Kommune. Brixtofte blev efterfølgende ekskluderet fra Venstre som resultat af hans hovedrolle i sagen, der omhandlede misbrug af kommunens repræsentationskonto og uregelmæssigheder i kommunens økonomi. Bagmandspolitiet rejste tiltale mod Brixtofte. Sagen blev delt i to, dels hovedsagen, der vedrører forholdene omkring overskridelse af repræsentationskontoen, returkommission, ulovlige millionlån mv. (jf. Brixtofte-sagen), dels sponsorsagen, hvor Brixtofte lod Farum Kommune betale overpris for bl.a. pensionistrejser og byggeopgaver, hvorefter overprisen blev betalt som sponsorstøtte til lokale boldklubber.

Den 20. juni 2006 findes han af Københavns Byret skyldig i groft mandatsvig i den såkaldte sponsorsag. Han blev idømt 2 års ubetinget fængsel for at have fået entreprenørvirksomheden Skanska til at tage ni millioner kroner i overpris på en byggeopgave for kommunen, mod at pengene blev sendt videre til Farum Boldklub. Dommen ankede han på stedet. Den 8. februar 2007 stadfæstede Østre Landsret dommen. Den 10. april 2007 blev han ved Retten i Hillerød idømt 2 års fængsel i den såkaldte hovedsag, der omhandlede mandatsvig og embedsmisbrug. De to år lægges til den allerede i den såkaldte sponsorsag idømte straf af fængsel i to år, d.v.s en samlet fængselsstraf på 4 års fængsel. Samtidig blev han også dømt til at skulle betale over syv millioner kroner i advokatsalærer, revisionsomkostninger og erstatning til Farum Kommune. Brixtofte var ikke selv til stede i retten, men hans forsvarer Preben Kønig sørgede for, at dommen blev anket på stedet.[1]

Den 15. april 2008 stadfæster Højesteret dommen på 2 års fængsel i sponsorsagen. I august måned samme år påbegynder han sin afsoning i Horserød Statsfængsel. Den 6. oktober 2009 stadfæster Østre Landsret dommen på 2 års fængsel i hovedsagen, og dermed bliver der sat det endelige punktum i sagerne. Samme dag som stadfæstelsen omtalte Brixtofte i et interview på TV 2 dommeren Peter Garde som en "yderliggående nationalist", ligesom han påstod, at dommeren havde været ude på et politisk hævntogt. Den 1. november 2011 blev Brixtofte, for disse udtalelser, idømt 10 dagbøder af 1.000 kr.[2] En dom som Højesteret senere stadfæstede.[3]

Brixtofte blev prøveløsladt den 16. maj 2011. Under de verserende retssager har han fortsat sit politiske virke. I 2005 stiftede han Velfærdspartiet, for hvilket han opnåede valg ved kommunalvalget samme år. I 2011 blev han politisk kommentator på samtidsmagasinet ATLAS.[4]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Peter Brixtofte er født den 11. december 1949 i København som søn af afdelingschef, cand.jur. Keld Brixtofte og Inger Elise Brixtofte.[5] Hans bror, Jens Brixtofte, vandt det det danske Melodi Grand Prix i 1982 med bandet Brixx og sangen Video video.

Peter Brixtofte gik i skole i Lycée International de l'OTAN, Paris, 1960-1964, blev Student fra Søborg Gymnasium i 1967 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1972.[5]

Folketingskarriere[redigér | redigér wikikode]

Peter Brixtofte var medlem af Folketinget for Venstre for Roskilde Amtskreds 4. december 197314. februar 1977 og for Vejle Amtskreds 23. oktober 19797. december 1981. Midlertidigt medlem for Venstre for Vejle Amtskreds 30. maj5. juni 1983. Folketingsmedlem for Venstre for Fyns Amtskreds fra 12. december 1990. Skatteminister 19. november 199224. januar 1993. Ekskluderet af Venstres folketingsgruppe 14. maj 2002; derefter uden for folketingsgrupperne. Indmeldt i Centrum-Demokraterne den 24. februar 2004. Partiets hovedbestyrelse ville ikke lade Brixtofte stille op til Folketinget, før den verserende straffesag mod ham var afgjort, og han forlod Tinget efter valget den 8. februar 2005.

Velfærdspartiet[redigér | redigér wikikode]

I 2005 dannede Brixtofte et nyt parti, i første omgang under navnet Det Socialliberale Parti. Efter indsigelse fra Venstre (hvis fulde partinavn er Venstre, Danmarks Liberale Parti) ville Indenrigsministeriet ikke tillade Brixtoftes parti at stille op til valg under det ønskede navn, og det blev hurtigt omdøbt til Velfærdspartiet. Ved valget 15. november 2005 til kommunalbestyrelsen (indtil 1. januar 2007 sammenlægningsudvalget) i den kommende Furesø Kommune blev Peter Brixtofte valgt ind med 946 personlige stemmer ud af i alt 1.070 stemmer på Velfærdspartiet.[6][7] Stemmerne på Velfærdspartien kom for 90% vedkommende fra Farum kommune, mens kun 10% kom fra Værløse kommune. Onsdag den 28. maj 2008 besluttede Indenrigsministeriets Valgbarhedsnævn, at Peter Brixtofte var uværdig til at være folkevalgt politiker efter sin dom i Højesteret på to års ubetinget fængsel (skal afsones) for groft mandatsvig i sponsorsagen. Pladsen i byrådet skal forlades med øjeblikkelig virkning. [8][9] Afsoningen begyndte onsdag den 6. august 2008 i Horserød Statsfængsel.[10]

Tillidsposter[redigér | redigér wikikode]

Medlem af Grønlandsrådet 1973-77. Medlem af Farum Kommunalbestyrelse fra 1978. Formand for skoleudvalget og kulturudvalget i Farum 1979-81, borgmester 1985-2002. Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1978-80. Medlem af Europabevægelsens hovedbestyrelse 1967-82. Medlem af Bikubens repræsentantskab og tilsynsråd 1975-83. Medlem af bestyrelsen for Investeringsforeningen Danmark ID fra 1988. Medlem af amtsrådet for Frederiksborg Amt 1989-91. Medlem af repræsentantskabet for Lån & Spar Bank fra 1990. Formand for Folketingets Skatteudvalg 1998-99 og for Folketingets Erhvervsudvalg 1999-2001. Skatteminister fra november 1992 til januar 1993.

Dannebrogsridder 1995-2008[redigér | redigér wikikode]

Peter Brixtofte blev Ridder af Dannebrog i 1995, men måtte efter højesteretsdommen tilbagelevere ridderkorset.[11].

Beskæftigelse[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Konsekvenserne for Danmark af handelsaftalerne med EFTA, 1973
  • Krisen i det danske samfund, 1977
  • Danmarks nye magthavere, 1984
  • Nye tanker uden skranker, 1991
  • Forandring kræver mod, 1995
  • På borgernes side – Liberal kommunalpolitik i praksis, 1997
  • Fremtidens kommune, 1999
  • Et opgør med 13 tabuer – en handlingsplan for Danmark, 2000
  • Med hjertet, 2003
  • Mit Horserød, 2009

Har redigeret:

  • Facts om fællesmarkedet, 1971
  • Børsens Erhvervsårbog, 1979
  • Europa går til valg, 1979
  • Den truede velstand, 1980
  • I østen stiger Japan op, 1986

Medredaktør af:

  • Børsens EF-håndbog, 1979-85

Medforfatter til:

  • Børsens økonomiske leksikon, 1978
  • Erhvervslivets nye ejere, 1981

Biografier om Brixtofte[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Brixtofte: Med hjertet (selvbiografi), 2003, ISBN 87-989408-0-5
  • Morten Pihl: Brixtofte. Historien om en afsløring, Lindhardt og Ringhof, 2002
  • Tórun Ellingsgaard & Jaku-Lina Elbøl Nielsen: Brixtofte: spillet om magten, Aschehoug, 2002
  • Henrik Madsen: Bogen om Peter, Politiken, 2002
  • René Offersen: Imperator. Sagen uden om Brixtofte, Gyldendal, 2006

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]