Gentofte Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fakta om Gentofte Kommune
Lokalisering af Gentofte Kommune
Kommunesæde: Charlottenlund
Kommunekode: 157
Region: Hovedstaden
Areal: 25,59 km²
Indbyggere: 74.282 pr. 2014
Befolkningstæthed: 2.903 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester: Hans Toft
Borgmesterparti: Det Konservative Folkeparti
Hjemmeside: www.gentofte.dk

Gentofte Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden, beliggende ud til Øresund. Den sydlige del af kommunen grænser op til Københavns Kommune.

I forbindelse med Kommunalreformen er kommunen forblevet selvstændig og har gennem årtier været en af landets rigeste kommuner målt på husstandsindkomster og friværdier.

Gentofte Kommune består af bydelene Charlottenlund, Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Jægersborg, Klampenborg, Ordrup, Skovshoved og Vangede, som alle domineres af villabebyggelse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De fleste bydele i Gentofte Kommune har navn efter de gamle landsbyer eller bebyggelser, der lå i området siden middelalderen og tidligere. Kommunens ældste bebyggelse er Gentofte Kirke, som menes af være opført i slutningen af 1100-tallet, hvor kirkebyggeriet i Danmark var præget af stor aktivitet. Gentofte landsby har sandsynligvis eksisteret siden vikingetiden, hvorfra der stammer mange stednavne med endelsen -toft. Også Ordrup og Vangede har været landsbyer langt tilbage i historien.

I løbet af 1600-tallet blev både Charlottenlund Skov og Dyrehaven populære udflugstmål for Københavns indbyggere. Som mange andre af datidens hellige kilder tiltrak Kirsten Piils kilde i Dyrehaven mange valfartende, som håbede på at kildens vand ville helbrede sygdomme og skavanker. I Charlottenlund Skov (oprindelig kaldt "Dyrehaven ved Ibstrup") fandtes der siden 1660'erne kongeligt privilegerede værtshuse, som var mål for mange københavneres lystture i 1600- og 1700-tallet.

I 1700- og 1800-tallet byggedes kongelige småslotte og adelige lyststeder som Jægersborg Slot, Charlottenlund Slot, Bernstorff Slot og Emiliekilde. Den kongelige og adelige tilstedeværelse gjorde området attraktivt for velbeslåede københavnere, som anlagde mange landsteder og sommerresidenser. Efterhånden udviklede området sig til forstadskvarterer, godt hjulpet på vej af jernbaneforbindelserne til det indre København.

Denne udbyggede infrastruktur har været alfa-omega for Gentofte Kommunes udvikling. Kommunen er præget af, at området tidligt blev urbaniseret i forhold til andre københavnske forstæder. Og Gentofte Kommune fremtræder i dag som en pæn, moderne og veldreven kommune med driftige handelsstrøg, store villakvarter, hovedgader med etagebebyggelse samt grønne områder.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Gentofte Kommune består langt overvejende af beboelseskvarterer, hvor mange beboere har deres erhverv i København. Detailhandel er koncentreret omkring bydelenes hovedgader: Gentoftegade, Jægersborg Allé, Ordrupvej, Strandvejen i Hellerup, samt Vangede Bygade. Områdets bebygningsgrad har ikke levnet plads til større indkøbscentre, bortset fra området ved Nybrovej og Lyngbyvej, hvor Ikea og andre større forretningskæder har afdelinger. I 2007 åbnede indkøbscentret Waterfront Shopping i Tuborg Havn.

Kommunens bebygningsgrad har ligeledes vanskeliggjort større industri. De største produktionsvirksomheder har i nyere tid været medicinalvirksomheden Nordisk Gentofte, som ved fusion med Novo i 1989 dannede Novo Nordisk. Tuborg havde i mange år bryggeri i Hellerup, men produktionen flyttede i 1996, og det gamle bryggeriområde er ved at blive omdannet til kontor- og boligområde.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Siden 1934 har Gentoftes borgmestre været konservative. Partipolitisk er De Konservative det største parti i Gentofte, og partiet har i årtier haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

Blandt de valgte til kommunalbestyrelsen har været den tidligere agent for Politiets Efterretningstjeneste Julie Szabad, der sad fra 1984 til 1990 for partiet De Grønne.[1]

Siden midten af 1990'erne har Gentofte Kommune tiltrukket sig mediebevågenhed i forbindelse med at kommunalbestyrelsen gennem flere år ikke har ønsket at huse flygtninge i samme omfang som Storkøbenhavns øvrige kommuner. Som årsager dertil har Gentoftes borgmester Hans Toft fremhævet, at Gentofte ikke råder over socialt boligbyggeri i samme omfang som andre kommuner, samt at kommunens høje bebygningsgrad gør det vanskeligt at finde arealer til at bygge flygtningeboliger. Kommunen begyndte i 2004 at opføre flygtningeboliger på et omdiskuteret areal midt i forgreningen mellem Lyngby- og Helsingørmotorvejene, hvor også jernbanen mod Hillerød løber, og hvor den samlede trafikstøj er markant.

Kommunalvalg 2005, 2009 og 2013[redigér | redigér wikikode]

Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen atter absolut konservativt flertal. Ved valget opnåede De Konservative ni ud af 17 pladser i kommunalbestyrelsen. Ved kommunalvalget i 2005 vakte den kendte skuespiller Charlotte Sachs Bostrup desuden opsigt ved først at stille op for Det Radikale Venstre, men ved efterfølgende at nedlægge sit mandat ved at flytte ud af kommunen. Eller sagt på en anden måde: Hun erklærede på forhånd at hun ikke var interesseret i at blive valgt, men hun blev valgt ind med et personligt stemmetal på 265 stemmer. Fordi de Radikale i Gentofte bruger sideordnet opstilling, er det den eller de der har de højeste personlige stemmetal der bliver valgt, uanset deres placering på listen. Charlotte Sachs Bostrup blev efter en del polemik og en proformaflytning til Københavns Kommune fritaget for byrådsarbejdet[2].

Ved kommunalvalget i 2009 opnåede De Konservative endnu engang absolut flertal, da partiet opnåede 10 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen.[3]

Ved kommunalvalget 2013 opnåede De Konservative atter absolut flertal.

Kommunalbestyrelsens sammensætning ved valget 2013:

Parti Pladser
Socialdemokratiet 3
Radikale Venstre 1
Konservative Folkeparti 11
Liberal Alliance 1
Venstre 2
Enhedslisten 1

Borgmestre[redigér | redigér wikikode]

Gentofte kommune har haft følgende borgmestere (fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet, fra 1867 sognerådsformand og fra 1934 borgmester).[4]


Navn Parti Periode
G.F. Lindorff 1842-18??
W.C.E. Sponneck Uden for partierne 1868-1873[5]
Niels Andersen Højre 1888-1900
Theodor Heinrich Otto Krüger Højre 1901-1907[6]
Morten Thorsen Højre 1907-1909[6]
Hans Parkov Konservative 1909 - 10. april 1934 (Borgmester fra 1. marts 1934. Døde i embedet)
Aage E. Jørgensen Konservative 17. april 1934 - 31. marts 1955
A.L. Østerberg Konservative 1. april 1955 - 31. marts 1966
Børge Sieverts Konservative 1. april 1966 - 31. marts 1970
Jørgen Gotfredsen Konservative 1. april 1970 - 31. marts 1984
Birthe Philip Konservative 1. april 1984 - 31. marts 1993
Hans Toft Konservative 1. april 1993 - nu

Grønne områder[redigér | redigér wikikode]

Til forskel fra de øvrige københavnske forstadskommuner, og på baggrund af en tidlig byudvikling, fremstår Gentofte Kommune i dag som stort set fuldt udbygget. Selv om kommunen mod nord grænser op til Jægersborg Dyrehave, findes der ikke megen vild natur tilbage i området. To undtagelser er dog Ermelunden i Jægersborg og Gammelmose i udkanten af Vangede. Af større parker kan nævnes Bernstorff Park, Charlottenlund Slotspark og Gentofte Sø.

Folkeskole[redigér | redigér wikikode]

Uddannelsespolitisk har Gentofte Kommune tiltrukket sig opmærksomhed efter åbningen af den nybyggede Hellerup Skole i 2002, hvor både skolelokaler og pædagogisk linje blev omlagt efter nye og hidtil uprøvede idéer, formuleret i SKUB-projektet.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Gentofte Kommune blev i 2009 valgt til Årets Idrætskommune. Blandt kommunens førende idrætsforeninger tæller blandt andre SISU (basketball), HIK (fodbold, tennis), Gentofte Stars (ishockey) og Gentofte Volley. Dertil findes to skateboardbaner Helligdommen og Holmehaven. Helligdommen ligger direkte nord for Gentofte Stadion og betegnes som et BKO – bevægelses klart område og tilbyder udover 2500kvm skatepark, street basketball, bordtennis, pana fodbold (2 mod 2) samt udendørs fitness. Helligdommen åbnede i maj 1998 og blev opført på baggrund af initiativ fra Teit Andersen som søgte penge til banen fra Ungdomspuljen og Lokale- og Anlægsfonden. Helligdommen skatepark er i dag et af de mest aktive områder i kommunen. Holmehaven ligger i bydelen Vangede mellem Lyngbyvejen og Tværbommen, nær Ikea. Parken Holmehaven er en mindre offentlig park som i folkemunde betegnes "Dalen" og var i sin tid en grusgrav som senere blev beplantet. Skateparken i Holmehaven er ca 900kvm åbnede i Juni 2004 og blev bygget på baggrund af initiativ fra Vangede Fritidscenter. GHB Landskab stod for design og udførsel under designrådgivning fra Teit Andersen.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]


Kommuner i Københavns Amt (1970-2006)

Albertslund | Ballerup | Brøndby | Dragør | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Herlev | Hvidovre | Høje-Taastrup | Ishøj | Ledøje-Smørum | Lyngby-Taarbæk | Rødovre | Søllerød | Tårnby | Vallensbæk | Værløse


Kommuner i Region Hovedstaden

Albertslund | Allerød | Ballerup | Bornholm | Brøndby | Dragør | Egedal | Fredensborg | Frederiksberg | Frederikssund | Furesø | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Gribskov | Halsnæs | Helsingør | Herlev | Hillerød | Hvidovre | Høje-Taastrup | Hørsholm | Ishøj | København | Lyngby-Taarbæk | Rudersdal | Rødovre | Tårnby | Vallensbæk


Koordinater: 55° 44′ 57,86″ N, 12° 33′ 22,83″ Ø