Acetylen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Acetylen
Acetylene-CRC-IR-dimensions-2D.png
Acetylene-CRC-IR-3D-balls.png
Acetylene-3D-vdW.png
[[Fil:{{{BilledFilV1}}}|130px|{{{BilledTekstV1}}}]] [[Fil:{{{BilledFilH1}}}|130px|{{{BilledTekstH1}}}]]
[[Fil:{{{BilledFilV2}}}|130px]] [[Fil:{{{BilledFilH2}}}|130px]]
IUPAC navn
Ethyn
Generelt
Systematisk navn {{{SystematiskNavn}}}
Andre navne
Forkortelser
Molekylformel C2H2
Molarmasse 26,0373 g/mol
Fremtræden Gas
CAS-nummer 74-86-2
EC-nummer {{{EC-Nr}}}
PubChem {{{PubChem}}}
SMILES C#C
ATC Kode {{{ATCKodePræfiks}}}{{{ATCKodeSuffiks}}}
DrugBank {{{DrugBank}}}
InChI 1/C2H2/c1-2/h1-2H
E-nummer {{{ENummer}}}
Kemiske egenskaber
Massefylde 1,097 kg/m3
Opløselighed i vand {{{OplVand}}}
Opløselighed {{{OplAndre}}}
Smeltepunkt {{{Smeltepunkt}}}
Kogepunkt {{{Kogepunkt}}}
Syrestyrkekonstant
(pKa)
25
Basestyrkekonstant
(pKb)
{{{pKb}}}
Isoelektrisk punkt (pI) {{{IsoelektriskPkt}}}
Specifik optisk drejning ([α]D) {{{SpecRotation}}}
Viskositet {{{Viskositet}}}
Struktur
Krystalstruktur {{{Krystalstruktur}}}
Koordinationstal {{{Koordinationstal}}}
Molekylær form Lineær
Dipolmoment
Termokemi
DeltaHf +226,88 kJ/mol
Std. entalpi af
forbrænding
ΔcHo298
Std. molar entropi So298
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
Biotilgængelighed {{{Biotilgæng}}}
Metabolisme {{{Metabolisme}}}
Biohalveringstid {{{Biohalvtid}}}
Udskillelse {{{Udskil}}}
PregCat {{{PregCat}}}
Administrationsmåde {{{AdminMåde}}}
Slagfølsomhed
Friktionsfølsomhed
Detoneringshastighed
RE Faktor
Sikkerhed
MSDS {{{MSDS}}}
EU klassifikation {{{EUKlasse}}}
Største risici
NFPA 704 Nfpa h1.pngNfpa f4.pngNfpa r3.png
R-sætninger R5 R6 R12
S-sætninger S2 S9 S16 S33
Flammepunkt
Selvantændelses-temperatur
Explosionsgrænser
LD50
Andre anioner
Andre kationer
Andre forbindelser
Relaterede forbindelser
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning. Det er en organisk forbindelse, som har molekylformlen C2H2. De to kulstofatomer er forbundet med en trippelbinding, og acetylen er derfor en alkyn.

Opdagelse[redigér | redigér wikikode]

Acetylen blev opdaget i England af Edmund Davy 1836. Han identificerede det som en ny carbonforbindelse af hydrogen. Acetylen blev genopdaget i 1860 af den fransk kemiker Marcellin Berthelot som opfandt navnet "acétylène". Berthelot dannede gassen ved at lade gasdampe af organiske forbindelser (methanol, ethanol, osv) løbe gennem et rødglødende rør og opsamlede derefer gassen.

Sikkerhed og håndtering[redigér | redigér wikikode]

Hvis man inhalerer acetylen kan man opleve svimmelhed og hovedpine.

Acetylen er ekstremt brandfarligt, når det bliver blandet med oxygen. Ved niveauer mellem 3% og 82% acetylen i luften, kan en temperatur over 335 °C antænde det.

Acetylen kan detonere ved spaltning uden tilstedeværelse af ilt ved stød eller slag på flasker eller rør. Derfor skal fordelerrør ( i f.eks.flaskecentraler) med acetylen sikres med passende mellemrum med flammefælder, og flasker skal være påfyldt acetone opsuget på en højporøs masse – silicagel. Acetonen sikrer en rimelig fyldning af flasken med acetylen uden at trykket bliver for højt, idet acetone kan opløse meget store mængder acetylen - højt tryk får acetylen til at spalte. Silicagelen sikrer at stød ikke umiddelbart får en acetylenflaske til at detonere.
Acetylenflasker skal altid sikres med en kæde, så flasken ikke kan vælte og starte en spaltning. Ligeledes skal flasken være forsynet med en tilbageslagsventil.





Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.