Afrikansk vildkat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Afrikansk Vildkat
Afrikansk vildkat der solbader
Afrikansk vildkat der solbader
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Felidae
(Kattefamilien)
Slægt Felis
Art F. silvestris
Underart F. s. lybica
Videnskabeligt artsnavn
Felis Silvestris Lybica
Forster, 1777
Hjælp til læsning af taksobokse

Den afrikanske vildkat (latin: Felis silvestris lybica) er et kattedyr i gruppen rovpattedyr og er en underart af arten vildkat (Felis silvestris). Dens latinske betegnelse, Felis Silvestris Lybica, blev opfundet og brugt af Johann Forster. Den afrikanske vildkat er udbredt i det nordlige Afrika, den Arabiske halvø, øerne i Middelhavet, Lilleasien, mellemøsten, Kaukasus, og i det vestlige Asien. Den afrikanske vildkat lever fortrinsvis af mus, rotter, firben, insekter og fugle.

Udseende

Den afrikanske vildkat er almindeligvis sandbrun, eller en blanding af gul og grå i pelsfarven. Kattens halespids er som regel altid sort, med striber af samme farve på halen. Farvetegninger som makrelstriber er ualmindelige hos den. Skjold-stribede mønstre som man ofte finder hos huskatte er også meget sjældne hos katten. Den europæiske vildkat er mere tilbøjelig til sådanne mønstre sammen med tamkatten, selvom makrelstribede katte er sjældne mange steder i verden. Oprindeligt var det makrelstribede mønster den afrikanske vildkats oprindelige mønster, da den blev tamgjort. Handelsmænd der kom til Nordafrika for at handle, tog ofte de katte med mest usædvanlige mønstre med sig. Pelsen på den afrikanske vildkat er relativt kortere end den Europæiske vildkat og tamkatten, så varmen preller af på den. Selve katten er også mindre. Fra hoved til hale er den nogenlunde 50 til 75 cm, halen er 20 til 38 cm og vægten varierer 3 til 6.5 kg. Hankatten er som regel størst.

Udvikling

Den afrikanske vildkat udviklede sig fra kattelignene dyr som Proailurus, der var halvt kat og halvt desmerkat, og som stammede fra miaciderene, der dukkede op for omkring 60 mio. år siden, forfaderende til alle nulevende pattedyr. Efterfølgeren til Proailurus var Pseudaelurus, som dukkede op for omkring 20 mio. år siden. Den mindede mere og mere om nutidens tamkatte; den gik på tåspidserne og var mindre, men havde hugtænder ligesom den sabeltandede tiger. Panthera-udviklingslinjen, som fører til nutidens løver og pantere, udviklede sig for omkring 10,6 mio. år siden, og Felis slægten, som omfatter tamkatten og vildkatten udviklede sig for omkring 6,1 mio. år siden. Biologer og eksperter har længe været i tvivl om, huskatten nedstammer helt og holdent fra den afrikanske vildkat, eller om den europæiske vildkat også spillede en rolle. Nyere undersøgelser fra Italien af alle tre kattetyper, tamkatten, den europæiske vildkat, og den afrikanske vildkat, viste, at huskatten stammer direkte fra den afrikanske vildkat, og ligeså den europæiske vildkat, men at sidstnævnte slet ikke spillede nogen rolle i tamkattens udvikling.

Formering

Den afrikanske vildkat er drægtig i 56 til 69 dage efter parringen. Den føder levende unger kaldet killinger. Killingerne bliver født blinde som tamkattens, og kan ikke klare sig uden deres mor. Den afrikanske vildkats adfærd ændrer sig fra at være vilde og aggressive, til at være stille og mere forsigtig i drægtighedsperioden. Killingerne blive født i huller i jorden. De bliver hos moderen i 5 til 6 måneder, og hunkattene kan selv blive drægtige efter nogenlunde et år. Faderen til killingerne tager ingen del i opfostringen, og fordi hunkatten ofte parrer sig med flere ad gangen, kan det være umuligt at sige, hvem faderen til kuldet er.

Udbredelse

Tamkatten nedstammer helt og holdent fra den afrikanske vildkat, som udviklede sig i Nordafrika og senere spredte sig over hele verdenen. Handelsmænd og købmænd kom til Afrika for at handle, omkring 1000. f.Kr, og de opdagede hurtigt, at kattene var gode rejsefæller, fordi de fangede mus og rotter, der var på skibene. Samtidig kunne kattene også indbringe høje priser i fremmede lande. Købmændene gik efter katte med de mest udsædvanlige pelsfarver, som blå og chokoladebrune farver, i stedet for den almindelige sandbrune grå-gullige farve, fordi man mente, at katte med disse farver var blidere og mindre aggressive. Efterhånden blev kattene spredt over mange lande på kloden hvor de efterhånden udviklede en mere venlig personlighed.

Se også