Kat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om huskatten, for andre betydninger se Kat (flertydig)
  Kat ?
Katte
Katte
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Felidae (Kattefamilien)
Slægt: Felis
Art: F. silvestris (Vildkat)
Underart: F. s. catus
Videnskabeligt underartsnavn
Felis silvestris catus
Linnaeus, 1758

En kat eller huskat (Felis silvestris catus) er et lille patte- og rovdyr, som ofte lever i tilknytning til mennesker eller holdes som husdyr. Der findes mange katteracer, som mennesket har fremavlet, eller som selv har udviklet sig. Alle katte i slægten Felis er kødædere. Katten er blandt de mest populære kæledyr i verden. På Cypern findes en 9.500 år gammel grav med en killing begravet ved siden af et menneske.[1]

En kat kan føle sig igennem meget smalle steder med sine knurhår. Knurhårene angiver for katten, hvor langt væk siderne er, så den ikke behøver vende hovedet. Katte kan slumre i op til 18 timer i døgnet.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Etymologi

Oprindelsen til ordet "kat" er meget usikker. Det latinske ord cattus er oprindelsen til engelske cat, det tyske Katze, det skandinaviske kat eller katt. Og endnu tidligere til det franske chat, det italienske gatto, det spanske gato, og det slaviske kot eller kotka. Det latinske cattus kan være afledt af det arabiske quttah eller det koptisk-egyptiske chau.

[redigér] Navngivning og klassificering

Vildkatten Felis silvestris - her fotograferet i Johannesburg Zoo - er stamfader til huskatten.

Huskatten fik sit nuværende latinske navn Felis Catus i 1758, da Carl von Linné udsendte 10. udgave af sin Systema Naturae med en ny, revolutionerende inddeling af dyrearterne.[2] Således betegner ”Felis” slægten, mens ”Catus” repræsenterer arten. Denne inddeling hedder binominal nomenklatur. Johann Christian Daniel von Schreber døbte den europæiske vildkat Felis Silvestris i 1775.[3] Huskatten er en underart af vildkatten. Ifølge det internationale nomenklatursystem hedder katten F catus silvestris, om end der er en tendens til at betegne huskatten som F catus. Nyere forskning har slået fast at den europæiske huskat stammer fra den afrikanske vildkat, F. silvestris lybica.[4] Derfor svæver katten mellem at være en underart af vildkatten og en under-underart af den afrikanske vildkat.

[redigér] Karakteristika

[redigér] Udseende

Huskatten vejer typisk imellem 4 og 5 kg og adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre medlemmer af Felis slægten.[5] Visse racer som Maine Coon kan dog opnå en vægt på over 11 kg. En gennemsnitlig kat måler 23-25 cm i højden, 46 cm fra snudespids til den bagerste del af kroppen (hannen er lidt større end hunnen) og har en hale på 30 cm.[6]

Anatomi over den almindelige huskat

[redigér] Benene

Ligesom hunde er katte tågængere. Knoglerne i foden danner den nederste synlige del af benet.[7] Til forskel for de fleste andre pattedyr går katten i girafgang (begge ben på den ene side og dernæst begge ben på den anden side). Når katten starter på en gåtur, strækker den først det bagerste højre ben frem, dernæst det forreste højre ben, så det bagerste venstre ben og det forreste venstre ben. Foruden at forbruge mindst mulig energi, gør denne gangart katten hurtigere, mere elegant og adræt, og forbedrer dens evne til at liste sig frem. Ydermere placerer katten sin bagerste pote så godt som præcist i sporet fra den forreste, hvilket efterlader færre synlige spor og laver mindst mulig larm. Går den over i trav, bevæger den det forreste højre ben samtidig med det bagerste venstre, og på samme måde det forreste venstre med det bagerste højre (diagonalgang). I fuld fart kan katten opnå en fart på næsten 50 km/t, hvilket bl.a. muliggøres af dens fleksible rygrad, der trækker sig sammen og strækker ud under sprint. Derudover bruger katten begge bagben til at løfte sig fremover i en masse små ”spring” fremad. I fuld fart kan bagbenene komme foran forbenene, så katten nærmest er flyvende. Katten kan dog ikke opretholde sådant et tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes.[8] Som de fleste andre medlemmer af kattefamilien har huskatten et sæt klør på hver pote den kan trække frem.[9] Kløerne er normalt gemt bag skind og pels, hvilket forhindrer at de slides ved kontakt med jorden. Katten er i stand til frivilligt at trække kløerne frem på en eller flere poter. Hvor mange og hvor meget afhænger af om katten bruger dem under jagt, i selvforsvar, til at forbedre støtten ved bløde overflader eller til at lege med tøj, tæpper m.m. De fleste katte har fem klør på de forreste poter og fire på de bagerste.[10] På forpoterne er der et fremspring der minder om en sjette ”finger”. Denne ”håndrodspude”, som katten har tilfælles med hunden og de store katte, sidder på indersiden. Den har ikke nogen funktion ved normal gang, men menes at forbedre fodfæstet ved spring.

[redigér] Ørerne

Kattens ører har 32 muskler, og den kan bevæge ørerne uafhængigt af hinanden.[11] Bortset fra nogle få racer hvor ørerne bøjer nedad, vender kattens ører opad. Når katten er vred eller bange bøjer den ørerne bagud. Det gør den også, når den leger eller lytter efter noget, der kommer bagfra.

[redigér] Munden

Gnome-speakernotes.png
 Kat spinder
Kat der spinder

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Katte har et sæt specialiserede tænder, der gør dem i stand til at aflive et bytte og flå dets kød på samme måde som en saks klipper igennem stof. Kattens rovtænder (premolaren og den første kindtand) er væsentlige ved indtagelsen af føde, idet dens små kindtænder ikke er i stand til at tygge føden på en effektiv måde.[12] Kattens tunge er overdækket med 500 mikrometer lange pigge kaldet papillae. Disse pigge indeholder keratin hvilket gør dem stive og anvendelige til soignering.[13] Huskatten kommunikerer på en lang række måder: den mjaver (adskillige slags), snerrer, hvæser, triller, spinder.[14] Men kattens kommunikation er i mindst ligeså høj grad baseret på kropssprog som på de lyde den laver.

[redigér] Skindet

Kattens skind sidder ret løst hvilket gør den i stand til at vende sig om under et sammenstød med et rovdyr – også selv om det har fået greb om katten. Det løse skind har også fordele (for dyrlægerne), idet det gør indsprøjtninger noget nemmere at udføre.[15] Kattens skind er særligt løst i nakken, og det er også her at katten tager fat i sine killinger når de skal flyttes. Tendensen til, at katten bliver stille og passiv når den gribes på dette sted, er der også i voksenlivet: når en hankat parrer sig taget han fat samme sted.[16]

[redigér] Sanserne

[redigér] Synet

Tapetum lucidum reflekterer grøn farve i en kats pupiller

Katte er meget bedre til at se i mørke end mennesker, da dens hornhinder og pupiller pga. deres størrelse er i stand til at samle meget mere lys.[17] Derudover har katten et lag spejlagtige celler på eller bagved dens nethinder (tapetum lucidum) som reflekterer lyset tilbage, ud af øjet. Kattens tapetum reflekterer 130 gange mere lys end det menneskelige øje. Det er forklaringen på at kattens øjne lyser i mørke.[17] De to forskellige slags celler der fungerer som lys-receptorer på en nethinde er tapceller og stavceller. De første er sensitive overfor store mængder lys og de sidste overfor små mængder lys. Katte har en større koncentration af stavceller i deres øjne, hvilket betyder at mennesker ser bedre i dagslys.[17]Til gengæld er katte langt bedre til at opdage ting eller dyr, der bevæger sig langs jorden i det fjerne. Dette skyldes, at receptorerne i det menneskelige øje overvejende sidder midt i øjet, på højde med synsnerven, hvorimod de hos katten er fordelt i en horisontal stribe.[17] Kattens synsfelt ligger typisk på omkring 200°, hvor menneskets er på 180°.[18] Det binokulære felt er imidlertid smallere end hos mennesket. Katte kan godt skelne mellem visse farver – f.eks. kan de godt se forskel på rød, blå og gul, såvel som mellem grøn og rød.[19] De er bedre til at skelne mellem de blå nuancer end mellem de røde.[20][21]

Katte har et tredje øjenlåg – en såkaldt blinkhinde. Denne består af et tyndt lag skind og lukker sidelæns. Blinkhinden kan normalt ikke ses, men bliver dog synlig hvis katten er syg eller søvnig.[18]

Modsat mennesker har katte ikke behov for at blinke regelmæssigt. Dog vil katten ofte knibe øjnene sammen i kontakt med venligtsindede mennesker. Når katten endelig blinker, gør den det langsomt, og gerne et øje ad gangen.[18]

De mest gængse øjenfarver for katte er gul, grøn og orange. Blå øjne forbindes med siamesere. Hvide katte med blå øjne er en anelse mere tilbøjelige til at være døve. En hvid kat med ét blåt øje vil ofte have svækket hørelse i siden med blå øje.[18]

[redigér] Hørelsen

Katte er blandt de pattedyr med den mest udviklede høresans.[22] Katte og mennesker er omtrent lige gode til at høre de lave frekvenser. En kat er imidlertid i stand til at høre meget høje frekvenser – helt op til 64 kHz, hvilket er 1.6 oktav over hvad mennesket er i stand til, og en hel oktav over hvad en hund er i stand til.[23] Kattene bruger ikke denne evne til at høre ultralyd i forbindelse med kommunikation, men den kan komme den til gode ved jagt,[24] da mange gnavere kommunikerer ved hjælp af ultralyd.[25]

[redigér] Lugtesansen

Huskattens lugtesans er omkring 14 gange stærkere end menneskets.[26] Deres lugtkolbe er særdeles veludviklet. Kattens næseslimhinde er på ca. 5.8 cm2, hvilket er ca. dobbelt så meget som hos mennesket, og kun lidt mindre end hos gennemsnitshunden.[27] Katte har også et sanseorgan i næseskillevæggen: det vomeronasale organ (eller Jacobsons organ). Når en kat åbner munden en smule og lader luften strømme ind til det vomeronasale organ, ser det ud som om at den smiler eller laver grimmasser.[26] Det er uvist hvilken rolle dette organ spiller hos katte. Én hypotese går ud på, at katten bruger det til at vurdere duften af føde; en anden at det er en del af kattens ”sjette sans” og gør den i stand til at forudsige usædvanlige begivenheder (såsom jordskælv); en tredje at katten bruger det til at opfange sexferomoner.[26] Katte er særdeles følsomme overfor feromonerne, som de via urin og duftkirtler bruger til at kommunikere med andre katte.[28] Katte reagerer desuden kraftigt på en række planter, herunder den almindelige katteurt, actinidia polygama og læge-baldrian. Dette skyldes muligvis at duften fra disse planter minder om et katteferomon.[29]

[redigér] Følesansen

En kat har omkring 24 knurhår (vibrissae), 12 på hver side af næsen.[30] Knurhårene er mere end dobbelt så tykke som almindelige hår og dets rødder sidder tre gange dybere inde end de almindelige hårs rødder.[30] En kats knurhår er ekstremt følsomme og tæt forbundet med centralnervesystemet. De registrerer vibrationer fra luften, og ved hjælp af disse vibrationer kan katten mærke tilstedeværelsen af forhindringer på vejen, samt bedømme deres størrelse og form.[30] Knurhårene er også anvendelige ved jagt: billeder taget med et højhastighedskamera viser, at når katten ikke er i stand til at se byttet i kraft af at det befinder sig for tæt på munden, vender den knurhårene på en måde så de danner en ”kurv” rundt om snuden, for at kunne opspore byttet.[31] Katte har andre kraftige hår, der minder om knurhår over øjnene, på kinderne og på bagsiden af benene. [30]

En tofarvet killings knurhår

[redigér] Smagssansen

Katte har færre smagsløg end mennesker. Katte er ikke i stand til at smage sødt, da de mangler et af de to gener til det. Det skyldes en mutation hos en tidlig stamfader.[32] Katte reagerer i stedet på syrlige ting, især aminosyrer. [33]

[redigér] Føde

Den vilde kat lever af, hvad den kan fange i naturen af mus og småfugle. Den tamme kat lever af den mad, mennesker tilbyder den: dåsemad, tørfoder eller hjemmelavet kattemad. Katte på landet og vildkatte i byen er nyttige, da de dræber og spiser mus og rotter. Katte lege med musen, inden de dræber den - specielt vil kattekillinger instinktivt give sig til at lege med en mus. At musen er spiselig skal killingerne lære af moderen.

I modsætning til hunde, kan katte ikke leve som vegetarer, da de ikke er i stand til at producere aminosyren taurin. Taurin findes overvejende i kød og fisk. Et underskud af taurin gør katten blind, idet nethinden langsomt forkalkes og degenerer.[34] Ca. 20% af kattens kost skal bestå af proteiner.[34] Katte er stærkt afhængige af aminosyren arginin. Mangel på arginin resulterer i vægttab og død.[35] Kattens mave-tarmkanal er meget kortere end hos altædere og har meget små mængder af visse enzymer der er nødvendige for at fordøje kulhydrater.[36] Det betyder at kattens evne til at fordøje og gøre brug af planteføde (og visse fedtsyrer) er stærkt begrænset.[36] Katte overlever på en naturlig kost af kød, da de har to særdeles effektive nyrer.[37]

En flok katte spiser

[redigér] Formering

En kat føder levende unger, killinger, op til tre gange om året og er drægtig ca. ni uger. Et kuld består typisk af 3-7 killinger. Foreningen Dyrenes Beskyttelse anbefaler at killinger bliver hos deres mor til de er mindst 12 uger. Først da har de lært nok til at kunne klare sig selv.

En kat bliver typisk 14-16 år gammel, men en alder på 19 år er ikke usædvanligt. Den ældste beskrevne kat, en hunkat ved navnet Creme Puff, levede fra 1967 til 2005: 38 år.[38]

[redigér] Renlighed

Papillae på en kats tunge fungerer som en hårbørste

Katte er meget renlige dyr. De bruger meget tid på at rengøre sig selv med tungen, der er dækket med en slags pigge, der virker som en børste, der kan fjerne filtrende steder i pelsen. De gør det instinktivt. Overvægtige katte har svært ved at nå alle steder. Katte i naturen bliver yderst sjældent fede. En katteejer med en fed kat kan købe børster og andre plejeprodukter til katten. Når den er færdig med at slikke sig, kan den risikere at få en hårbolle i maven, der kan irritere den. Hvis en ejer børster sin kat dagligt, kan antallet af hårboller formindskes. Renlighed er en almindelig form for adfærd hos kattedyr - også løver og tigere.

Katte sveder ikke, og gisper kun ved meget høje temperaturer. De afgiver varme ved fordampning gennem munden. Skal de holde på varmen, gør de det ved at reducere tilførelsen af blod til skindet.[39] Deres afføring er normalt tør og urinen er koncentreret, for at bevare så meget væske som muligt.[34]

[redigér] Jagt-instinkt

En 4000 timers svensk observation af 18 hunkatte og 19 hankatte viser, at hus-tilknyttede hunkatte brugte 26% af døgnet på jagt og fødesøgning, mens andre hunner brugte 46% af døgnet. Hankatte brugte generelt mindre tid end hunnerne. Reproduktive hankatte med hus-tilknytning: 5% af døgnet, mens andre brugte 34%.[40]

Tætheden af byttedyr vil naturligvis være afgørende for jagtheldet. Om efteråret vil det tage ca. 40 minutter at fange en mus, mens det kan tage 70 min. først på sommeren, når der er færrest mus.[40]

De vigtigste byttedyr i fritlevende kattes føde er mindre pattedyr. I en række fødeanalyser baseret på undersøgelser af rester af byttedyr i mave-tarmsystemet og ekskrementer fra katte blev der gennemsnitlig fundet 69% pattedyr og kun 21% rester af fugle.[40]

[redigér] Se også

[redigér] Referencer

  1. ↑ "Oldest Known Pet Cat? 9500-Year-Old Burial Found on Cyprus". National Geographic News. 8 April 2004. http://news.nationalgeographic.com/news/2004/04/0408_040408_oldestpetcat.html. Hentet 28 Oktober 2007 . 
  2. ↑ Linnaeus, Carolus (1766) [1758] (på latin). Systema naturae per regna tria naturae: secundum classes, ordines, genera, species, cum characteribus, differentiis, synonymis, locis. 1 (12th udg.). Holmiae (Laurentii Salvii). p. 62. http://gallica.bnf.fr/ark:/12148/bpt6k99004c/f62.chemindefer. 
  3. ↑ S Hartwell (2007). "Breed or Subspecies? Taxonomy of Cat Breeds". messybeast.com. http://www.messybeast.com/breed-subspecies.htm. 
  4. ↑ Driscoll CA, Macdonald DW, O'Brien SJ, CA (2009). "In the Light of Evolution III: Two Centuries of Darwin Sackler Colloquium: From wild animals to domestic pets, an evolutionary view of domestication". Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 106 (S1): 9971–9978. doi:10.1073/pnas.0901586106. PMID 19528637. 
  5. ↑ Mattern, Michelle Y.; McLennan, Deborah A. (2000). "Phylogeny and Speciation of Felids". Cladistics 16 (2): 232–253. doi:10.1111/j.1096-0031.2000.tb00354.x. 
  6. ↑ "Domestic Cat". SeaWorld. http://www.seaworld.org/animal-info/Animal-Bytes/animalia/eumetazoa/coelomates/deuterostomes/chordata/craniata/mammalia/carnivora/domestic-cat.htm. Hentet 25 Oktober 2011 . 
  7. ↑ Lacquaniti F, Grasso R, Zago M, F (1 August 1999). "Motor Patterns in Walking". News Physiol. Sci. 14 (4): 168–174. PMID 11390844. 
  8. ↑ (Christensen 2004, p. 23)
  9. ↑ Russell, Anthony P.; Bryant, Harold N. (2001). "Claw Retraction and Protraction in the Carnivora: The Cheetah (Acinonyx Jubatus) as an Atypical Felid". Journal of Zoology 254 (01): 67–76. doi:10.1017/S0952836901000565. 
  10. ↑ Danforth CH. (1947). "Heredity of Polydactyly in the Cat" (PDF). J. Hered. 38 (4): 107–112. PMID 20242531. http://jhered.oxfordjournals.org/content/38/4/107.full.pdf. 
  11. ↑ "How to clean your cat’s ears". facekitty.com. http://www.facekitty.com/2008/12/how-to-clean-your-cats-ears.html. Hentet 27 Oktober 2011 . 
  12. ↑ (Case 2003, p. 37)
  13. ↑ Boshel, J et al. (1982). "Filiform Papillae of Cat Tongue". Cells Tissues Organs 114 (2): 97–105. doi:10.1159/000145583. PMID 17728549. 
  14. ↑ Moelk, Mildred (1944-04). "Vocalizing in the House-Cat; A Phonetic and Functional Study". The American Journal of Psychology (The American Journal of Psychology, Vol. 57, No. 2) 57 (2): 184–205. doi:10.2307/1416947. 
  15. ↑ "Vaccinate Your Cat at Home". http://www.drsfostersmith.com/pic/article.cfm?aid=87. Hentet 2011-10-27 . 
  16. ↑ "Scruffing your dog or cat". http://www.pets.ca/articles/article_scruffing.htm. Hentet 2011-10-27 . 
  17. ↑ 17,0 17,1 17,2 17,3 "Why do animals’ eyes glow at night while human eyes don’t?". inspirationonline.com. http://www.inspirationline.com/Brainteaser/animaleyes.htm. Hentet 28 Oktober 2011 . 
  18. ↑ 18,0 18,1 18,2 18,3 "Welcome to Cat Bites – Bite Size Pieces of Information about Cats – Cat Facts". cats.free4-all.co.uk. http://www.cats.free4-all.co.uk/html/catinfo.html. Hentet 28 Oktober 2011 . 
  19. ↑ Schneider H, Beller FK (1 April 1993). "The Spectral Sensitivity of Dark- and Light-adapted Cat Retinal Ganglion Cells". Journal of Neuroscience 13 (4): 1543–1550. PMID 8463834. http://www.jneurosci.org/cgi/reprint/13/4/1543. 
  20. ↑ Cat Vision and How Cats See
  21. ↑ Veterinary Topics: Feline Vision
  22. ↑ Heffner, RS (2004-11). "Primate hearing from a mammalian perspective" (PDF). The Anatomical Record. Part A, Discoveries in Molecular, Cellular, and Evolutionary Biology 281 (1): 1111–1122. doi:10.1002/ar.a.20117. PMID 15472899. http://web.archive.org/web/20060919003302/http://psychology.utoledo.edu/images/users/74/Primate+Hearing+from+a+Mammalian+Perspective.pdf. Hentet 28 Oktober 2011 . 
  23. ↑ Strain, G.M., How Well Do Dogs and Other Animals Hear?
  24. ↑ (Sunquist & Sunquist 2002, p. 10)
  25. ↑ Blumberg, M S (1992). "Rodent ultrasonic short calls: locomotion, biomechanics, and communication". Journal of Comparative Psychology 106 (4): 360–365. doi:10.1037/0735-7036.106.4.360. PMID 1451418. 
  26. ↑ 26,0 26,1 26,2 "The Nose Knows". About.com. http://cats.about.com/cs/felineanatomy/a/catsnose_scent.htm. Hentet 28 Oktober 2011 . 
  27. ↑ Moulton, David G. (1 August 1967). "Olfaction in Mammals". Amer. Zool. 7 (3): 421–429. doi:10.1093/icb/7.3.421. 
  28. ↑ Sommerville, B. A. (1998). "Olfactory awareness". Applied Animal Behaviour Science 57 (3–4): 269–286. doi:10.1016/S0168-1591(98)00102-6. 
  29. ↑ Tucker, Arthur; Sharon Tucker (1988). "Catnip and the catnip response". Economic Botany 42 (2): 214–231. http://www.springerlink.com/content/f613756573257t02/. 
  30. ↑ 30,0 30,1 30,2 30,3 "Cat's Whiskers". moggies.co.uk. http://www.moggies.co.uk/html/whiskers.html. Hentet 28 Oktober 2011 . 
  31. ↑ (Sunquist & Sunquist 2002)
  32. ↑ Li, Xia (2005). "Pseudogenization of a Sweet-Receptor Gene Accounts for Cats' Indifference toward Sugar" (Free full text). PLOS Genetics (Public Library of Science) 1 (1): e3. doi:10.1371/journal.pgen.0010003. PMID 16103917. 
  33. ↑ Bradshaw, John W. S. (1 July 2006). "The Evolutionary Basis for the Feeding Behavior of Domestic Dogs (Canis familiaris) and Cats (Felis catus)". J. Nutr. 136 (7): 1927S–1931. PMID 16772461. 
  34. ↑ 34,0 34,1 34,2 MacDonald ML, Rogers QR, Morris JG, ML (1984). "Nutrition of the domestic cat, a mammalian carnivore". Annu. Rev. Nutr. 4: 521–62. doi:10.1146/annurev.nu.04.070184.002513. PMID 6380542. 
  35. ↑ Morris JG, Rogers QR, JG (1 December 1978). "Arginine: an essential amino acid for the cat" (Free full text). J. Nutr. 108 (12): 1944–53. PMID 722344. 
  36. ↑ 36,0 36,1 Zoran DL, DL (2002). "The carnivore connection to nutrition in cats" (PDF). J. Am. Vet. Med. Assoc. 221 (11): 1559–67. doi:10.2460/javma.2002.221.1559. PMID 12479324. http://www.rawessentials.co.nz/media/documents/website%20-zorans_article.pdf. 
  37. ↑ Prentiss, Phoebe G.; W, AV; E, HA (1959). "Hydropenia in cat and dog. Ability of the cat to meet its water requirements solely from a diet of fish or meat". Am J Physiol 196 (3): 625–632. PMID 13627237. 
  38. ↑ Guinness World Records 2010. Bantam; Reprint edition. 2010. p. 320. ISBN 978-0553593372. http://books.google.com/books?id=hLYzvUvPL3MC&pg=PA320&lpg=PA320&hl=en&ei=E7FATPjJLMG78gaqwJyZDw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CCoQ6AEwAA#v=onepage&q&f=false. "The oldest cat ever was Creme Puff, who was born on August 3, 1967 and lived until August 6, 2005--38 years and 3 days in total." 
  39. ↑ Adams T, Morgan ML, Hunter WS, Holmes KR (1970). "Temperature regulation of the unanesthetized cat during mild cold and severe heat stress". J Appl Physiol 29 (6): 852–8. PMID 5485356. 
  40. ↑ 40,0 40,1 40,2 "Jagtinstinkt". katte.dk. http://www.katte.dk/?page_id=74. 

[redigér] Litteratur

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kat&oldid=5763306"
Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog