Aileen Wuornos
| Aileen Carol Pittman | ||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
(Maskinoversættelse)
Aileen Carol Wuornos (født Aileen Carol Pittman) (29. februar 1956 – 9. oktober 2002) var en amerikansk seriemorder, som blev dømt til døden, i staten Florida i 1992. Hun fik 5 dødsdomme.
Wuornos tilstod at have dræbt 7 mænd ved forskellige begivenheder, som hun påstod havde prøvet at voldtage eller havde voldtaget hende, mens hun arbejdede som prostitueret. Hun blev henrettet med dødelig indsprøjtning den 9. oktober 2002.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
[redigér] Tidlige år
Aileen Carol Wuornos blev født i Rochester, Michigan, hendes forældre var Diane Kathleen Wuornos og Leo Arthur Pittman. Hendes bedsteforældre var af finsk afstamning.
Pittman, som hun aldrig kendte, var børnemishandler og havde siddet inde for det på sindssygehospital i Kansas og Michigan. Den 30 januar, 1969, hængte han sig selv, mens han var i Kansas State Penitentiary (fængsel)i Lansing, Kansas.
Den 3 juni, 1954, blev den 15 år gammel Diane, gift med Pittman, og de fik to børn, mens de var gift, i 1955 blev Keith født, og i 1956 blev Aileen født. Mindre end to år inde i ægteskabet og to måneder efter at Aileen var blevet født, lod Diane sig skille fra Pittman, og efterlod de to børn i 1960, hos bedsteforælderne, "Lauri" Jacob Wuornos og Aileen "Britta" Moilanen. Lauri og Britta adopterede de to børn, og bragte dem til deres hjem i Troy, Michigan.
Wuornos sagde at hendes bedstefar fysisk og seksuelt misbrugte hende som barn og at hendes bedstemor var en grov alkoholiker. I "Lethal Intent" af Sue Russell, skrev hun at "Wuornos blev pisket med et bælte af hendes bedstefar". I en alder af 12 år fandt Aileen og Keith ud af at Lauri og Britta, var deres bedsteforældre og ikke deres biologiske forældre.
Aileen påstod at have haft sex i en ung alder med mange forskellige partnere, og der iblandt hendes egen bror. Da hun var 14 år gammel, blev hun gravid, og den 23 marts, 1971 fødte hun sit barn på en fødeklinik i Detroit, derefter blev hun smidt ud af hendes hjem, og fordrevet af bysamfundet. Barnet blev kort tid efter bortadopteret. Inden Wuornos blev sendt til et hjem for ugifte møder, havde hun boet i en forladt bil i skoven.
Britta Wuornos døde i juli 1971(officielt af lever svigt, selv om Aileens mor Diane beskyldte Lauri for at have dræbt hende). Efter bedstemoderens død, kom Wuornos og hendes bror under formynderskab af retten.
Wuornos begyndte at arbejde som prostitueret, mens hun stadig gik i skole. Og i maj 1971 begyndte hun at bruge alias Sandra Kretsch. Hun blev arresteret i Jefferson County, Colorado, for spirituskørsel, gadeuorden og for at affyre en kaliber.22 pistol fra en kørende bil, samt for ikke at møde op retten, som blev tilføjet fordi hun forlod byen inden sin retssag.
Hun rejste tilbage i Michigan, den 13 juli, 1976, blev hun arresteret i Antrim County, anklaget for overfald og forstyrrelse af freden, efter en episode, hvor hun havde smidt en billard kugle i hovedet på en bartender. Derudover var der anklagerne for at køre uden kørekort og under indflydelse af alkohol. Hun fik en bøde på 105 dollars. den 17 juli, 1976, døde hendes bror Keith af kræft I halsen, og Wuornos fik udbetalt hans livsforsikring, 10,000 dollars, hun betalte bøden, som var udskrevet den 4 august, 1976, på 105 dollars, og i løbet af 2 måneder brugte hun resten af pengene, på luksus blandet andet en ny bil, som hun senere smadrede.
I 1976 blaffede Wuornos til Florida, hvor hun mødte den 76 år gamle yacht klub formand, Lewis Gratz Fell, de blev gift og nyheden om deres bryllup, blev trykt i den lokale avis. Men Wuornos involverede konstant sig selv i konfrontationer på den lokale bar, og var endda sendt i fængsel for overfald. Hun slog også Fell med hans egen stok, og han fik et tilhold mod hende. De blev skilt den 21 juli, 1976, efter at have været gift i 6 uger.
[redigér] Mellemste år
Den 20 maj, 1981, blev Wuornos arresteret i Edgewater, Florida, for væbnet røveri. Hun blev efterfølgende den 4 maj, 1982, dømt til fængsling, og hun blev løsladt den 30 juni, 1983.
Den 1 maj 1984 blev hun dømt for at prøve at veksle en falsk check, i en bank i Key West.
Den 30 november, 1985, blev hun mistænkt for, tyveri af en pistol og ammunition, i Pasco County. På dette tidspunkt havde Wuornos ”lånt” aliasset Lori Christine Grody[1] fra sin moster /halvsøster (hendes bedsteforældres datter) I Michigan.
I december 1985 noterede Florida Highway Patrol "Lori Grody" (Wuornos) for at køre uden kørekort. Den 4 januar, 1986, blev Wuornos arresteret i Miami under hendes eget navn, anklaget for biltyveri og for at modsætte sig arrestation samt opgivelse af falsk navn. Miami politi fandt en kaliber.38 pistol og en kasse ammunition i den stjålne bil.
Den 2 juni 1986, tilbageholdte politiet i Volusia County en "Lori Grody" (Wuornos) til afhørelse, efter en mand havde anklaget hende, for at have sigtet på ham i hans bil og forlangt 200 dollars. Man fandt en kaliber.22 pistol og ammunition, under passagersædet i hendes bil.
Wuornos, brugte nu alias Susan Blahovec,[1]
Hun fik en bøde for at køre for stærkt i Jefferson County, Florida, bare en uge senere. Få dage efter episoden i Jefferson County, mødte Wuornos, den 24 år gammel Tyria Moore på en bar for homoseksuelle i Daytona, Florida. De indledte hurtigt et forhold. Moore sagde sit job op som stuepige på at motel og lod Wuornos forsørge hende, med de penge hun tjente som prostitueret. De rejste fra motel til motel, og nogle gange overnattede de i nogle gamle lader. I juli, 1987, tilbageholdt politiet i Daytona Beach, en Moore og "Susan Blahovec" (Wuornos) til spørgsmål i forbindelse med en episode hvor en mand var blevet slået i hovedet med en flaske. Den 18 december det samme år noterer Florida highway patrol, Wuornos, uden kørerkort.
Den 12 marts 1988, under et nyt alias Cammie Marsh Green[1] beskyldte Wuornos en buschaufør for overfald. Hun påstod, at han havde skubbet hende af bussen som følge af et skænderi. Moore stod listet som vidne til denne episode. Den 23 juli 1988, blev Moore og Wuornos (under alias "Susan Blahovec") beskyldt af deres udlejer for at have vandaliseret deres lejlighed. Han påstod, at de havde hevet gulvtæpper ud og malet væggene mørkebrun uden hans tilladelse. I november 1988 startede Wuornos en 5 dage lang kampagne med truende telefonopringninger mod Zephyrhills supermarket, på grund af et skænderi over en lotteribillet. På dette tidspunkt i 1989, rejste Wuornos sjældent uden en ladt pistol, hun arbejdede i barer og truckstops for at supplere hendes indkomst fra prostitution. På dette tidspunkt løb Moore og Wuornos ind i flere økonomiske problemer.
[redigér] Mordene
[redigér] Ofrene
Wuornos første ofre var Richard Mallory, en butiksejer i Palm Harbor, Florida,som hun myrdede den 30 november 1989.
Af de yderlige 6 ofre, blev der kun fundet 5 kroppe.
Hendes egen identificering af ofrene er:
- David Spears, 1 juni, 1990
- Charles Carskaddon, 6 juni, 1990
- Peter Siems, 4 juli, 1990 (bil blev fundet, lig blev aldrig fundet)
- Troy Burress, 4 august, 1990
- Dick Humphreys, 12 september, 1990
- Walter Jeno (Gino) Antonio, 19 november, 1990
[redigér] Anholdelse og dom
Wuornos blev til sidst identificeret, da hun og Moore var involveret i en ulykke, mens de kørte i et af ofrenes biler. De afvise hjælp fra tilskuere, selv om Wuornos blødte og løb fra stedet. En politi sketch blev offentliggjort af Moore og Wuornos. Politiet sporede Moore til Pennsylvania, hvor hun havde søgt tilflugt hos sin søster, og de lavede en aftale at hvis hun vidne mod Wuornos, ville hun få immunitet. Moore indvilgede. Politiet skaffede hende et motelværelse i Florida. Hun skrev et brev til Wuornos, som var i varetægt, for overtrædelse af hendes prøveløsladelse, efter flere telefonsamtaler, og at Moore truede med at begå selvmord, Wuornos gav efter og sagde ” du skal gøre hvad du må gøre, jeg vil ikke lade dig komme i fængsel, om så jeg skal tilstå, så gør jeg det” Hun gav en fuld tilståelse den 16 januar det samme år.
Wuornos sagde at Mallorys mord, var selvforsvar, og fastholdt, at han havde voldtaget hende. hun blev dømt for hans mord, i januar, 1992, ved hjælp at Moores vidneudsagn. Da hun blev fundet skyldig i Mallorys mord, forklarede Wuornos til pressen, ” Jeg blev voldtaget, jeg blev tortureret, de havde rattet samt billeder af rattet med mærker på som var i stykker. Det var bevis på at jeg var bundet til rattet, jeg kan ikke tro at dette er sket” i mellemtiden havde Moore solgt sin historie, og lavet kontrakter på flere bøger og film, og det samme havde de 3 kriminalbetjente som efterforskede sagen, de sagde senere deres arbejde op.
I november 1992 afslørede, Dateline NBC reporter Michele Gillen, at Mallory havde siddet inde i 10 år for voldtægt i en anden stat. Dommeren nægtede at lade dette blive fremlagt i retten, og Wuornos, fik aldrig en ny retssag.
Den 31 marts, 1992, erklærede Wuornos, no contest (et alternativ til ikke skyldig eller skyldig) til morderne på Dick Humphreys, Troy Burress, og David Spears, hun sagde at hun ville ”get right with God” (får tilgivelse hos Gud).
Under retssagen blev hun adopteret af Arlene Pralle, efter at Pralle, havde haft en drøm hvor i hun var blevet bedt om at tage sig af Wuornos. Ifølge Pralle, havde Jesus bedt hende om at skrive til Wuornos, og dette gjorde hun, hvad Wuornos ikke vidste, var at Pralle tjente penge på interviews, der i blandt et med Nick Broomfiels, som betalte hende 10.000 dollars. En del af pengene gik til at betale Wuornos forhenværede advokat, Steven Glazer, som Pralle have hyret til Wuornos appelsag ved højeste ret, som blev afslået i 1996. Forholdet imellem Wuornos og Pralle skulle ikke holde: Wuornos begyndte at mistænke Pralle for kun at være der for pengene og omtalen. Wuornos fortalte i et interview med Broomfield, at Pralle og Glazer, fortalte hende om forskellige måder at begår selvmord i fængsel, det var også dem som havde opfordret til no contest erklæringen, forbi Glazer, der var kendt som ”Dr. Legal”, for Wuornos retssagen, ikke var uerfaren nok til at håndtere en mordsag, med flere ofre. I hendes redegørelse i retten, erklære hun ” jeg vil tilstå til dig, at Richard Mallory voldtog mig, som jeg har fortalt dig, med disse andre gjorde ikke, de begyndte bare på det”
I juni 1992, erklærede hun sig skyldig i mordet på Charles Carskaddon, og fik sin femte dødsdom. I februar 1993, hun erklærede sig skyldig i mordet på Walter Gino Antonio, og fik endnu en dødsdom. Wuornos blev aldrig anklaget for mordet på Peter Siems, fordi hans lig aldrig blev fundet. I alt fik Wuornos 6 dødsdomme.
Wuornos fortalte flere forskellige historier omkring morderne. Hun tilstod at have dræbt 7 mænd ved forskellige lejligheder. Hun påstod til at begynde med, at alle 7 mænd havde voldtaget hende mens hun arbejde som prostitueret. Hun lavede senere om på hendes påstand om at det var selvforsvar, under et interview med Broomfield, på et tidspunkt hvor hun troede at kameraerne var slukket, fortalte hun ham, at det virkelig var selvforsvar i Mallory sagen, men hun ikke havde noget andet valg end at gå efter dødsstraffen. Hun påstod at hun aldrig ville kunne klare at skulle være resten af hendes liv i fængsels.
Da Broomfield spurte ” det var selvforsvar?” svarede hun ”Ja, og det var nogle af de andre også, men jeg kan ikke fortælle det nogen siden til nogen, så jeg må gå efter dødsstraffen”.
[redigér] Henrettelsen
Efter hendes første dødsdom, sagde Wuornos tit, "it all to be over"(det vil snart være over) i 2002, meddelte hun at hun ikke ville sende flere appeller, mod hendes dødsdom. Hun ansøger højeste retten i Florida, om retten til at fyre sin advokat og stoppe alle appeller. Hun sagde ” jeg drabte disse mænd, røvede dem, så koldt som is og jeg vil gøre det igen. der er ingen grund til at holde mig i live, eller nogen ting, for jeg vil dræbe igen, jeg hader at kravle igennem mit system, jeg er træt af at hører ” hun er sindssyg” og så videre. Jeg er blevet evalueret så mange gange, jeg er kompetent normal, og jeg prøver at fortælle sandheden, jeg er en som seriøst hader menneske liv, og jeg vil dræbe igen."[2] nogen hævde at hun var i en sådan tilstand, at de ikke kunne efterkomme sådan et ønske. Guvernøren fra Florida Jeb Bush, ordrede 3 psykiater til at give Wuornos et 15 minutters interview hver. Og alle 3 bedømte Wuornos til at være mentalt egnet til at bliv henrettet. The Competency evaluation law (kompetence evaluerings loven), kræver at psykiatriske testes udføres, så den dødsdømte forstår at hun eller han vil død, og også forstår for hvilke forbrydelser hun eller han, bliver henrettet.
Wuornos, begyndte senere at anklage fængsels matroner for at mishandle hende. Hun anklagede dem for at fordærve hendes mad, ved at spytte på det, servere hende kartofler kogt i mudder og at hendes mad ankom med urin. Hun påstod også at hun havde overhørt en samtale omkring: ” prøve på at skubbe mig over grænsen, og få mig så meget op at kører, at jeg vil begå selvmord, før henrettelsen” og ” ønsker at voldtage mig inden henrettelsen” derud over klagede hun over strip undersøgelser, at blev lagt i håndjern så stramt, at hende håndled fik blå mærker hver gang, sparkene på døren, ofte vindue tjek af matronerne, lav vandtryk, mug på hendes madrass og ”cat calling i rent had til mig”. Wuornos truende med at boycotte brusebade, og maden, når specielle vagter var på arbejde. ”imellem tiden knurrede min mave lystigt og jeg vaskede mig i vasken i min celle”. Hendes advokat utalte at ” Fru. Wuornos bare gerne ville have en ordentlig behandling, en menneskelig behandling, indtil den dag hvor hun bliver henrettet” og ” hvis anklagerne ikke har noget på sig, har hun helt klart vrangforestillinger, hun tror på det hun skriver”.[3]
Under den sidste fase af appel processen, gav hun en serie af interviews til Broomfield. I hendes sidste interview kort tid før henrettelsen, hun påstod at hende hjerne blev kontrolleret af "sonic pressure" for at få hende til at fremstå som tosset og at hun ville blive hentet af en engle på et rumskib. [4] da Broomfield forsøgte at få hende til at tale om hendes tidligere påstande om at hun havde dræbt hendes ofre I selvforsvar, Wuornos blev levende og bandede af Bloomfield, og afsluttede interviewet. Broomfield mødtes senere med Dawn Botkins, en barndomsven af Wuornos, som fortalte ham ” hun er ked af det, Nick. Hun gav ikke dig fingeren. Hun gav pressen fingeren. Og hun vidste hvis hun sagde meget mere, så ville det gøre en forskel for hendes henrettelse i morgen, så hun valgte ikke at gøre det”."[5]
Hvad Wuornos sidste måltid bestod af vides ikke med sikkerhed, nogle kilder siger at hun sagde nej tak til det traditionelle sidste måltid, som kunne have været alt ting hun gerne ville have, under 20 dollars og i stedet fik en kop kaffe.[1] imidlertid fortalte Broomfields dokumentar, at hun fik en sidste måltid, af KFC, stegt kylling og pomme frites. [6]
Hendes sidste ord var: “ jeg vil bare gerne sige at jeg sejler med the Rock, og jeg vil komme tilbage, Independence Day ( den amerikanske frihedsdag) sammen med Jesus, 6 juni, ligesom i filmen, stort moder skib, jeg kommer tilbage”.
[redigér] Post-mortem
Efter sin henrettelse blev Wuornos kremeret, og hendes aske blev bragt til Michigan, og spredt under et træ, af Dawn Botkins, hun havde ønsket sangen Carnival af Natalie Merchant, blev spillet ved hendes begravelse. Og da Natalie Merchant blev spurt omkring hendes sang blev spillet under rulleteksterne, dokumentaren, Aileen: Life and Death of a Serial Killer, sagde hun dette:
” da Nick Broomfield, sendet en arbejdes kopi af filmen, blev jeg så oprørt over emnet, at jeg ikke en gang kunne se det. Aileen Wuornos levede et tortureret, torturerende liv, der er langt være end mit værste mareridt. Det var ikke før jeg fik fortalt at Aileen, brugte mange timer på at lytte til mit album Tigerlily, mens hun sad på dødsgangen, og havde bedt om at Carnival, blev spillet ved hendes begravelse, jeg gav tilladelse til brugen af sangen. Det er meget underligt at tænke på de steder min musik når hen, når det har forladt min hånd. Hvis det gav hende lidt trøste, må jeg være taknemmelig”
Wuornos var den tiende kvinde som blev henrettet i USA, efter at genindførelsen af dødsstraffen, i 1975, og hun var den anden kvinde der nogen sinde er, blev henrettet i Florida.
Broomfield udtalte senere;
” jeg tror at vreden udviklede sig inden i hende. Og hun arbejde som prostitueret . jeg tror hun havde en masse forfærdelig oplevelser på gaden. Og jeg tror at denne vrede, bare kom ud af hende og til sidst eksploderede til denne voldsomme vold. Det var hende måde at overleve på…. Jeg tror at Aileen virkelig troede at hun dræbte i selvforsvar. Jeg tror at nogen som er dyb psykotisk, ikke rigtigt kan se forskel på noget som er livstruende og noget som er mindre uenighed; og det er noget du kan sige hun ikke var enig i, og hun ville ryge ind i et skrigende sort humør over det. Og jeg tror det er hvad der fik disse ting til at ske, og på samme tid, når hun ikke var i det ekstreme humør, så hvad hun utrolig menneskekærlig."[7].
[redigér] offentligheden
- Bøger:
-
- Lethal Intent (2002), ISBN 0-7860-1518-7, af Sue Russell
- Notes from the condemned chamber (2002), ISBN 9985-9310-3-3, af Miina Hint
- Dead Ends (2003), ISBN 0-312-98418-9, af Michael Reynolds
- dokumentarfilm:
-
- Nick Broomfield lavede to dokumentarfilm:
-
- Aileen Wuornos: The Selling of a Serial Killer (1992)
- Aileen: Life and Death of a Serial Killer (2003).
Broomfield optog det sidse media interview med Wuornos dagen før hendes henrettelse.
- Film:
-
- 2003 filmen Monster med Charlize Theron og Christina Ricci, fortæller Wuornos' historie fra det øjeblik hvor hun møder Selby Wall (basseret på fortællingerne af Tyria Moore) indtil hendes første dom for mord. Charlize Theron fik en Oscar for rollen som Aileen Wuornos, på den dag som ville have været Wuornos 48 fødselsdag
- Fjernsyn:
-
- 1992 en fjernsyns film ‘'Overkill: The Aileen Wuornos Story med Jean Smart som Wuornos sendt første gang I 1992
- Wuornos blev også bragt I 60 Minutes, A&E, og Court TV.
- Musik:
-
- Diamanda Galás kaldte Wuornos "a huge hero"[8] og tilegne hende sangen "Iron Lady” på albummet ‘'Malediction and Prayer.
- I 2006, udgav Bitch and Animal en sympatetisk sang "Aileen Wuornos" på albummet Make This/Break This.
- New York-based metalcore bandet It Dies Today's sang "Sixth Of June” er baseret på Wuornos' sidste ord. Sangen er på deres album Sirens.
[redigér] Noter
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 Aileen Carol Wuornos. The Clark County Prosecuting Attorney. Retrieved on 13-11-2007.
- ↑ Zarrella, John (2002-10-15). "Wuornos' last words: 'I'll be back'". CNN. http://archives.cnn.com/2002/LAW/10/09/wuornos.execution/index.html. Hentet 2006-08-12 .
- ↑ Wilson, Catherine (2002-07-13). Aileen Wuornos says prison guards abusing her. News Chief. Retrieved on 2007-11-13.
- ↑ Broomfield, Nick. "Aileen: Life and Death of a Serial Killer (Film Summary)". http://www.aileenfilm.com/summary.php. Hentet 2006-08-12 .
- ↑ Fuchs, Cynthia (2004-02-12). "A Lot of Illegalness Going On". PopMatters. http://popmatters.com/film/reviews/a/aileen-life-and-death.shtml. Hentet 2006-08-12 .
- ↑ More Monster Meal Musings. Dead Man Eating. Retrieved on 2007-11-13.
- ↑ "Transcript interview Nick Broomfield on Paula Zahn NOW". Voxant. 2004-02-26. http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/0402/26/pzn.01.html. Hentet 2006-08-12 .
- ↑ "Interview with Diamanda Galas". Terrorizer Magazine. http://web.archive.org/web/20050205154003/http://www.diamandagalas.com/press/terrorizor0798.htm. Hentet 2006-08-12 .