Alexandr Friedmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alexandr Friedmann.

Alexandr Alexandrovich Friedman (16. juni 1888[1] i Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige16. september 1925 i Leningrad, USSR) var en russisk-sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker. Friedmann regnes som en af grundlæggerne af den dynamiske meteorologi.

Han fik sin kandidatgrad fra Sankt Petersborg Statsuniveristet i 1910 og arbejdede derefter som lektor, fra 1918 var han professor ved Perms Statsuniversitet. Fra 1913 arbejdede han desuden på det aerologiske observatorium i Pavlovsk, hvor han efter kort tid blev specialist i meteorologi. Han blev i 1920 ansat ved observatoriet i Petrograd. Kort før sin død blev han leder af observatoriet.

Friedmann er særligt kendt for sine værdifulde bidrag til kosmologien, hvoraf flere var baseret på Einsteins almene relativitetsteori. Han udviklede i 1922 en matematisk beskrivelse af universets dynamiske udvikling, som i dag indgår i Big Bang-teorien. Friedmanns teori bygger på antagelser om homogenitet i fordelingen af stof i rummet og kaldes Friedmann-ligningerne.

Han døde af tyfus, blot 37 år gammel.

  1. Frenkel’ V. Ya. "Aleksandr Aleksandrovich Fridman (Friedmann): a biographical essay". Sov. Phys. Usp. 31 (7): 645–665 (1988)