Ali al-Rida

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bismillahir Rahmanir Rahim
ʿAlī al-Ridā
Imāmer af Tolver-Shiʿa-islam

Moderne afbildning lavet af shiʿitisk kunstner
Rang Ottende tolver-imām
Kunya Abū al-Hasan[1]
Født 11. dhul-qaʿda 148 AH
29. december 765 e.v.t.
Død 17. safar 203 AH
23. august 818 e.v.t.
Fødested Madīnah[1]
Begravet Imām Reza-moskéen, Mashhad
Levetid Før imāmat: 35 år
(148 – 183 AH)
Imāmat: 20 år
(183 – 203 AH)
- 17 år i Madīnah
- 3 år i Khorasan
Titler
Ægtefælle(r) Sabīkah også kendt som Khayzurān[1]
Fader Mūsā al-Kāzim
Moder Ummul Banīn Najmah[1]
Børn Muhammad al-Taqī (efterfølger)
ʿAlī · Hasan · Husayn

al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq
al-Kāzim · al-Ridā · al-Taqī
al-Naqī · al-ʿAskarī · al-Mahdī


ʿAlī ibn Mūsā ibn Jaʿfar (al-Ridā) (Arabisk: علي بن موسى الرضا) (født 765-770 – døde 818) var den ottende imām i den shiitiske tolver-gren.

ʿAlī al-Ridā blev født i Medina mellem 765 og 770. Hans mor var en nubisk umm walad (konkubine der har født et barn til sin herre). I den største del af hans liv spillede han ikke nogen politisk rolle, men var kendt for sin fromhed og lærdom. Han viderebragte traditioner fra sin far og fra ʿUbayd Allāh b. Artāh og det vides at han udstedte kendelser (fatwaer) i Profetens Moské (Masjid al-Nabawī) i Medina. Hans første politiske optræden fandt sted i 816, da den abbasidiske kalif al-Maʾmūn kaldte ham til byen Marw og udnævnte ham som arving til kalifatet, hvorved han fik sit tilnavn al-Ridā. Det vides at al-Ridā var tilbageholdende over for denne udnævnelse men gav efter kaliffen insisteringer. De abbasidiske og shiitiske prinser og fremtrædende personer svor derefter troskab (bay'a) til den nye arving, som var klædt i grønt. Efterfølgende blev de sorte abbasidiske uniformer og flag erstattet med grønne over hele landet. De fleste abbasidiske guvernører svor troskab til al-Ridā, med undtagelse af Ismāʿīl b. Jaʿfar i Basra. Selvom shiiter var glade for denne nyhed, var der også massiv modstand mod dette i f.eks. Baghdad. Baggrunden for denne modstand skyldtes primært ønsket om at flytte hovedstaden fra Baghdad til Marw. Modstanderne udnævnte derfor deres egen kalif blandt de abbasidiske prinser i Baghdad.[3]

Derefter rejste kalif al-Maʾmūn sammen med bl.a. ʿAlī al-Ridā til Baghdad i 818. Både ʿAlī al-Ridā og kaliffens bror, Fadl b. Sahl døde under rejsen i byen Tus og selvom al-Maʾmūn offentligt sørgede for al-Ridās død, har shiitiske traditioner hævdet at kaliffen havde drabt al-Ridā ved at forgifte ham. al-Ridā blev herefter begravet i byen Tus, som i dag har hedder Mashhad, opkaldt efter Imām ʿAlī al-Ridās helligdom (Mashhad).[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. pp. 137. 
  2. al-Qummi, Shaykh Abbas (1998). "2". The Last Journey, Translation of Manazile Akherah. Aejazali Turabhusain Bhujwala. Qum: Imam Ali Foundation. pp. 62–64. 
  3. 3,0 3,1 The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: ʿAlī al-Ridā, Abu'l-Hasan b. Mūsā b. Djaʿfar