Husayn ibn Ali

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Basmala.svg
Husayn al-Shahīd
Imāmer af Shiʿa-islam

Rang Tredje tolver/zaydi/mustaʿlī imam
Anden nizārī imam
Navn Husayn ibn ʿAlī
Kunya
Født 3.[1] eller 5.[4] shaabân 4 AH[1][4]
8. jan. 626 e.v.t.
Død 10. muharram 61 AH[1]
10. okt. 680 e.v.t.
Fødested Madīnah[1]
Begravet Imam Husayn-moskéen, Karbalā
Levetid

Før Imamatet: 46 år
(4 – 50AH)
– 7 år med sin bedstefader [Muhammad]
– 7 år med sin moder Fāṭimah
– 36 år med sin fader ʿAlī
– 46 år med sin broder Hasan

Imamat: 11 år
(50 – 61AH)
Titler
Ægtefælle(r) Shahrbānū bint Yazdgerd III
Umm Rubāb
Umm Laylā
Umm Is'hāq bint Talha
Fader ʿAlī
Moder Fāṭimah
Børn ʿAlī ibn Husayn, ʿAlī al-Akbar, ʿAlī al-Aṣghar, Sukayna bint Husayn, Fāṭimah Sughrá.

ʿAlī · Hasan · Husayn
al-Sajjād · al-Bāqir · al-Sādiq
Mūsā (Tolver) · Ismāʿīl (Ismāʿīli)

Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib (3. Shaabân 625 i Medina – 10. Muharram 685 ved Karbalā) var barnebarn af den muslimske profet Muhammed og søn af ʿAlī (den første imam og den fjerde historiske kalif) og Fātima al-Zahrā, datter af profeten Muhammad. Husayn er en vigtig figur inden for islām, eftersom han er medlem af Ahl al-Bayt (Muhammads husstand) og Ahl al-Kisā, foruden at være shiitisk imam og en af de Fjorten Ufejlbarlige i tolver-shiismen.

Husayn ibn ʿAlī er æret som en martyr, som kæmpede mod tyranni, fordi han nægtede at sværge trosskab over for Yazid 1.[6], umayyadernes kalif. Han gik i spidsen for at skabe et regime, som ville genindføre et "ægte" islamisk styre i modsætning til hvad han betragtede som umayyadernes "uretfærdige" styre.[6] Som konsekvens heraf blev han dræbt og halshugget under Slaget ved Karbalā i 680 (61 AH) af Shimr ibn Thil-Jawshan.[7] . Hævnen over Husayns død blev til en samlende faktor, som hjalp med at underminere umayyade-kalifatet, og som gav næring til opblomstringen af en mægtig shia-bevægelse.[6]

Liv og levned[redigér | redigér wikikode]

Han og sin broder, imam Hasan, var de eneste efterkommere af Muhammed, som stadig var i live. Efter sin broders død overtog han imamatet. I mellemtiden havde Yazīd ibn Muʿāwiya sikret sig magten, da hans fader Muʿāwiya, trods en aftale om ikke at overlade Yazīd tronen, gjorde det. Yazīd beordrede straks imam Husayn til at sværge ham troskab, hvilket han nægtede, ikke mindst på grund af Yazīds åbenlyse hykleri. Imām Husayn ville aldrig acceptere dette, da dette ville resultere i islams undergang.

Dette blev begyndelsen til Yazīds forfølgelse af Imam Hussein og hans ledsagere. På grund af denne drog Imam Hussein til Medina, hvor han levede et tilbagetrukket liv. Selv i Medina tillod man ham ikke at leve i fred, og han blev tvunget til at søge ly i Mekka, hvor han også blev dårligt behandlet, og Yazīd var opsat på at myrde ham i Kāba'ens midtpunkt.

Imam Husayn søgte derfor ly i en anden by kaldet Kūfa. Beboerne i denne by var trætte af Yazīds hykleri og diktatur, og derfor skrev de breve til Imam Hussein om at komme dem til hjælp til gengæld for beskyttelse for ham og hans ledsagere. Imām Husayn sendte derfor sin fætter til byen først for at sikre sig, at beboerne talte sandt og ikke lokkede ham i en fælde, hvilket fætteren Muslim ibn Aqil bekræftede, at de ikke gjorde.

Alligevel forrådte Kūfas beboere imam Husayn, da Yazīd sendte en guvernør, der var iklædt imam Husayns grønne farver, til byen. Da guvernøren Ubeydullah ibn Ziad først satte sig på tronen og erklærede sig som byens guvernør eller borgmester, turde befolkningen ikke sige ham imod, og derved gik de i krig med imam Husayn, der var på vej til Kūfa.

Slaget ved Karbalā[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Slaget ved Karbala.

Hæren mødte imam Husayn og hans ledsagere ved Karbalā i det nuværende Irak, og imam Husayn blev martyr sammen med familie og venner efter dages lidelser og tørst, fordi Ubeydullāh ibna Ziads hær havde afskåret dem fra floden.

Mange tragiske hændelser skete for imam Husayn og hans ledsagere og ikke mindst deres børn. Derfor huskes slaget ved Karbalā af de fleste mennesker som en åndelig sejr over tyrannerne, ved at der hvert år bliver holdt sørgearrangementer af shia-muslimerne med det formål at genopfriske hændelserne for at bevare moralen.

Dagen, hvor imam Hussein blev dræbt, kaldes Ashura og er den 10. dag i måneden Muharram. Ashura er en vigtig dag i den islamiske kalender.

Imam Husayn-moskéen i Karbalā

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 A Brief History of The Fourteen Infallibles. Qum: Ansariyan Publications. 2004. s. 95. 
  2. Kitab al-Irshad. s. 198. 
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 3,7 3,8 al-Qarashi, Baqir Shareef (2007). The life of Imam Husain. Qum: Ansariyan Publications. s. 58. 
  4. 4,0 4,1 al-Qarashi, Baqir Shareef (2007). The life of Imam Husain. Qum: Ansariyan Publications. s. 51. 
  5. Tirmidhi, Vol. II, p. 221 ; تاريخ الخلفاء، ص189
  6. 6,0 6,1 6,2 "al-Hussein ibn 'Ali". Encyclopedia Britannica Online. Hentet 2007-10-12. 
  7. Gordon, 2005, pp. 144-146