Imam
|
Denne artikel er en del af serien om
|
|---|
| Religiøse dogmer |
| Trosbekendelsen • Bøn • Faste • Halal • Haram • Pilgrimsrejsen til Mekka • Velgørenhed |
| Centrale personer |
| Muhammed • Ali · Abu Bakr • Muhammeds følgesvende • Ahl Al-Bayt • Imamer • Islams profeter • Mahdi |
| Skrifter og love |
| Koran • Hadith • Sira • Fiqh • Sharia |
| Retninger |
| Sunni • Shi'a • Sufisme |
| Sociopolitiske aspekter |
| Byer • Arkitektur • Kunst • Kalender • Islamiske religiøse ledere • Imamat • Kalifat • Islam og kvinder • Politisk islam • Jihad |
| Se også |
| Islams fem søjler • Islamiske begreber • Islams historie • Kritik af islam |
Imām (arabisk إمام) er et arabisk ord med betydningen "leder" eller "anfører". Det anvendes i en række forskellige betydninger i muslimske og mellemøstlige sammenhænge og kan betyde ægtemanden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bønneleder
Den nok almindeligste brug af ordet imam er som titel på den, der leder de obligatoriske bønner salah i muslimske forsamlinger, fx ved fredagsbønnen. I denne betydning bliver imamer sammenlignet med kristne præster; det er misvisende, da en imam ikke behøver at have en teologisk uddannelse eller en autorisation på læremæssige spørgsmål, men sagtens kan være en læg muslim. Der er ingen muslim, som anerkender kvindelige imamer.
[redigér] Klerikale imamer
[redigér] Sunni
Imam bruges inden for sunni som betegnelse for anerkendte religiøse ledere eller lærere, fx grundlæggerne af de fire islamiske lovskoler (madhāhib) eller de store hadith-kompilatører.
[redigér] Shia
Inden for shia bruges imam i en særlig betydning: Imamen er betegnelsen for en universel religiøs leder, svarende til sunniers kalif (verdslige leder), udpeget af Gud til at lede alle muslimer. Imamen indtager inden for shia en rolle, der ligner den, som paven har inden for den romersk-katolske kirke.
Den største shia-tradition , tolver-shiisme, lærer, at der siden profeten Muhammeds tid har været netop tolv imamer; den første var Muhammeds fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (600-661) og den sidste var Muhammad al Mahdi (868–?). Han blev i sit femte år skjult (eller okkulteret) af Gud, men menes at skulle vende tilbage i de sidste tider for at bringe fred og retfærdighed til en plaget verden.
[redigér] Se også
 |
Stub Denne islamartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
