Almindelig Gåsemad
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Gåsemad (Arabidopsis thaliana).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Arabidopsis thaliana (L.) Heynh., 1842 |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en énårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en rund, opret stængel, der er håret for neden. Stængelbladene er spredtstillede, ustilkede og helrandede, mens grundbladene er stilkede med tandet rand. Alle blade er elliptiske med en grågrøn og tæt håret overside og en underside, der er en smule lysere. Blomstringen foregår i april-maj (med efterblomstring indtil oktober). Man finder blomsterne samlet i endestillede stande. De enkelte blomster er ganske små, regelmæssige og 4-tallige med hvide kronblade. Frugterne er skulper med mange frø.
-
- Ikke-synlige træk
Rodsystemet er forholdsvist spinkelt og består af en dybtgående trævlerod.
-
- Størrelse
0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).
-
- Hjemsted
| Almindelig Gåsemad | |||||
| L = 6 | T = 6 | K = 3 | F = 4 | R = 4 | N = 4 |
Almindelig Gåsemad er udbredt i Europa, men naturaliseret i alle tempererede egne af verden. Den er knyttet til lysåbne voksesteder på sandet og veldrænet bund, men den har bredt sig fra sit oprindelige sted, skovbryn, til dyrket jord og ruderater. I Fyns Skovdristrikts afd. 207b, som er et overdrev på 2,40 ha, kaldet ”Hestebakke”, findes arten sammen med bl.a. Ahorn, Almindelig Blåhat, Almindelig Draphavre, Almindelig Gyvel, Almindelig Hvene, Almindelig Kællingetand, Almindelig Røllike, Almindelig Røn, Almindelig Slangehoved, Almindelig Torskemund, Bakke-Nellike, Bidende Stenurt, Bredbladet Timian, Bugtet Kløver, Bævre-Asp, Eng-Rottehale, Engriflet Hvidtjørn, Gul Snerre, Hedelyng, Hvid Snerre, Håret Høgeurt, Liden Klokke, Læge-Ærenpris, Mark-Krageklo, Prikbladet Perikon, Rød Svingel, Slåen, Smalbladet Timian, Stor Knopurt, Sølv-Potentil, Vellugtende Gulaks og Vild Gulerod[1]
[redigér] Genetik
Almindelig Gåsemad giver ingen problemer i landbruget, hvorimod den har fået stor betydning siden 1940'erne som modelorganisme inden for genetikken. Der er flere grunde til, at man har udvalgt netop denne art som forskningsgrundlag:
- Den har et forholdsvist lille genom på omtrent 157 millioner basepar i sit DNA, og rækkefølgen af disse blev klarlagt i 2000.
- Den har kun 5 kromosompar (2n = 10), som man nu har detaljerede kort over.
- Den har en kortvarig livscyklus, som betyder, at den kan gennemføre forløbet fra spiring til frugtmodning på blot 8 uger.
- Den kan dyrkes på forholdsvist små arealer.
- Der kendes allerede mange mutanter, der kan opbevares med lethed som frø, og som forhandles af specialfirmaer.
- Det er lykkedes at gennemføre kunstige forandringer af artens gener ved hjælp af Rodhalsgalle-bakterien (Agrobacterium tumefaciens).
- Gåsemad er en god repræsentant for de højere planters fysiologi, f.eks, hvad angår lysets betydning for stofskiftet[2].
- Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
