Kategori:Enårige urter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Denne kategori omfatter planter med en levetid på én sæson til ét år eller måske en smule mere. Langt de fleste spirer om foråret og udvikler rod og blade; i løbet af sommeren udvikles en blomsterstand der i løbet af sommer og efterår bestøves, danner og modner frø og afgiver frøene. Herefter dør planten helt. Livscyklus kan her altså være så kort som 4-6 måneder, men kan også være op til 8-9 måneder.

En mindre gruppe spirer og udvikler rod og blade i efteråret, overvintrer, og i løbet af foråret udvikles en blomsterstand der i løbet af den tidlige sommer bestøves, danner og modner frø og afgiver frøene. Herefter dør planten helt. Hvor den førstnævnte gruppe typisk dør endeligt i forbindelse med at vejret bliver koldt, dør planterne i denne gruppe oftest i forbindelse med det varme og tørre sommervejr der ofte først optræder i Juli. Disse sidstnævnte planter har således typisk et lidt længere livsforløb på 8-12 måneder.

Bemærk også, at der er nogle planter vi har i haven som etårige, men som reelt er flerårige, der hvor de kommer fra - der er blot for koldt hos os, til at de kan overvintre. Disse planter vil være at finde i kategorien Kategori:Flerårige urter.

Se også Kategori:Toårige urter

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér