Almindelig Hasselurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Almindelig Hasselurt ?
Almindelig Hasselurt har brune, klokkeformede blomster.
Almindelig Hasselurt har brune, klokkeformede blomster.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Piperales (Peber-ordenen)
Familie: Aristolochiaceae (Slangerod-familien)
Slægt: Asarum (Hasselurt)
Art: Asarum europaeum

Almindelig Hasselurt (Asarum europaeum) er en stedsegrøn staude. Vækstformen er krybende med delvist underjordiske stængler. Bladstilkene er oprette og ca. 20 cm lange. Bladene er nyreformede til hjerteformede og helrandede. Oversiden er mørkegrøn med lyse strenge, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i maj, men man ser ikke meget til de brune blomster. De sidder skjult under bladene. Frøene, som er små nødder, modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af grove trævlerødder, som sidder på jordstænglerne. Alle dele af planten indeholder en hudirriterende olie, som er giftig. Frøene har et fedtholdigt vedhæng, der gør det tiltrækkende for myrer at sprede dem (se myrelegeme).

Størrelse

0,20 x 0,10 m (20 x 10 cm/år). 9 planter dækker 1 m² på 4 år.

Hjemsted

Hasselurt optræder som skovbundsplante i blandede løvskove på kalkbund i Mellemeuropa. Naturreservatet Dívčí Kámen ligger, hvor bækken Křemže løber ud i Moldau, dvs. i distriktet Český Krumlov, Tjekkiet. Her findes arten på gnejsklipper i rester af en oprindelig skov med Almindelig Avnbøg og Skovfyr som de dominerende arter sammen med bl.a. Ahorn, Almindelig Blåbær, Almindelig Bøg, Almindelig Hassel, Almindelig Ædelgran, Blå Anemone, Bølget Bunke, Dun-Birk, Fladkravet Kodriver, Hvid Anemone, Knoldet Kulsukker, Småbladet Lind og Tyttebær[1]


Note


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


[redigér] Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog