Almindelig Hestekastanje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hestekastanje ?
Hestekastanje i blomstring.
Hestekastanje i blomstring.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Sapindales (Sæbetræ-ordenen)
Familie: Sapindaceae (Sæbetræ-familien)
Slægt: Aesculus (Hestekastanje)
Art: A. hippocastanum
Videnskabeligt artsnavn
Aesculus hippocastanum
L.

Almindelig Hestekastanje (Aesculus hippocastanum) - eller blot kaldt Hestekastanje - er et op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone. Arten er i Danmark almindeligt plantet i parker og langs veje. De hvide blomster springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe, populært kaldet lys.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stammen er kraftig og gennemgående. På ældre træer kan flere hovedgrene dog blive lodrette og stammeagtige. Barken er først rødbrun og glat med store, hesteskoformede bladar. Senere bliver den mørkegrå, og til sidst sprækker den op i store flager.

Knopperne er modsatte og særdeles store. Fra det tidlige forår er de klæbrige og glinsende. Bladene er sammensatte og består af 5-7 meget store småblade. De er hver især omvendt ægformede med savtakket rand. Begge sider er friskt grønne. Høstfarven er gulbrun.

Blomsterne er hvide med gule pletter i svælget. De springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe. Frugterne er nødder, der sidder i piggede kapsler. De spirer meget villigt. Frugterne er ret giftige, men ædes gerne af drøvtyggere. Hestekastanje er et meget skyggende træ.

Rodnettet er hjerteformet med flere tykke hovedrødder, der når langt ud og ned. Finrødderne er tæt forgrenede.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 15 m (50 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Hestekastanje gror i det sydøstlige Europa, hvor den forekommer på kalkbund i fugtige, men sommertørre blandingsskove. Her vokser træet sammen med bl.a. Valnød, Avnbøg, Bøg, forskellige arter af Eg, Navr, Manna-Ask, Kirsebær-Kornel, Weichsel og Slåen.

I Danmark er den almindeligt plantet i parker og langs veje.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hestekastanjen (nødden) er populær til kastanjedyr. I England var kastanjekamp tidligere meget udbredt.

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]


Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]