Balkanbjergene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Balkan.
Balkanbjergenes beliggenhed

Balkanbjergene var tidligere kendt som Haemus mons. Man mener, at det er et navn, som kommer af trakisk "Ime" (fra Imeon eller Aemon,) der svarer til Aimon and Saimongræsk, hvilket betyder "kæde". Navnet Balkan stammer formentligt fra et tyrkisk ord for "bjerg". På bulgarsk hedder kæden Stara Planina ("Det Gamle Bjerg".)

Tarmvrid-Røn er karakteristisk for løvskovene på Balkanbjergene. Denne træ-art ses i øvrigt også i parken ved Moesgård slot.

Topografi[redigér | redigér wikikode]

Balkanbjergene er den største bjergkæde på Balkanhalvøen og i Bulgarien. Den er en forlængelse af den alpint-karpatiske foldning. Bjergene er forbundet med Alperne via de Dinariske bjerge. De er kun adskilt fra Karpaterne af floden Donau.

Bjergkæden begynder ved Timokfloden nær grænsen til Serbien. Derefter deler den sig i flere kæder over et forløb på mere end 500 km og når 2.376 m med Botevs top. Bjergkæden slutter brat ved Kap EmineSortehavets kyst. Balkanbjergene er det vigtigste vandskel mellem floderne Donau mod nord og Maritsa mod syd. Der er ca. 20 bjergpas, hvoraf Shipkapasset er det mest kendte.

Ud af 37 bjergtoppe i Bulgarien er der 8, som når op over 2000 m: Rila (Mt. Mussala – 2925 m), Pirin (Mt. Vihren – 2914 m), Stara Planina (Mt. Botev – 2376 m), Vitosha (Mt. Cherni Vruh – 2290 m), Osogovo Mountain (Mt. Ruen – 2252 m), Slavianka (Mt. Gotsev Vruh – 2212 m), Rhodopes (Mt. Golyam Perelik – 2191 m) og Belasitsa (Mt. Radomir – 2029 m).

Bjergene består mest af kalk, men der findes også kul, grafit og malme. Området er præget af jordskælv og andre tegn på vulkansk aktivitet, som for eksempel varme og mineralrige kilder.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bjergbyer som Veliko Turnovo blev arnested for den spirende bulgarske frihedsbevægelse i det 19. århundrede. Nogle af de mest dramatiske og berømte slag i Bulgariens historie blev udkæmpet omkring Shipkapasset.

Økonomiske forhold[redigér | redigér wikikode]

Området er i hastig økonomisk udvikling, og især de små bjergbyer på nord og sydsiden af Balkanbjergene oplever en øget turistmæssig interesse. Bjerghytterne på toppen af bjergkæden er atter blevet naturlige overnatningssteder for bjergvandrere, der i sommermånederne går fra hytte til hytte ad de velafmærkede vandreruter. I den centrale del af Balkanbjergene, fra den lille by Apriltsi på nordsiden til Rosernes dal på sydsiden, er det muligt at krydse bjergene på Balkan trail ad ældgamle stier.

Økologiske vilkår[redigér | redigér wikikode]

Bjergene blev dannet for 100 til 50 millioner år siden. Under istiderne var Balkanbjergene isfrie og tjente som refugier for planter og dyr. Både områdets isolation under istiderne og de mange skift fra koldt højlandsklima til varmt middelhavsklima og tilbage har efterladt artsrige plantesamfund med mere end 3000 arter, hvoraf ca. 1000 er endemiske.

Bjergkæden danner en stadig klimabarriere mellem det kontinentale klima mod nord og det mildere, middelhavsprægede klima mod syd. Nedbørsmængden i bjergene ligger på mere end 1000 mm pr. år, og området er åræget af lange, hårde vintre.

De største højder har alpine enge, som rummer alpine og arktiske planter. Længere nede i dalene findes nåleskove og på de nederste skråninger er der blandede løvskove med Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) og Avnbøg (’Carpinus betulus) som de dominerende arter. På skyggede skråninger finder man skove af Balkan-Bøg (Fagus moesiaca) og Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus).

Central Balkan National Park er optaget på UNESCOs liste over naturområder af overnational værdi.

Flora[redigér | redigér wikikode]

Træagtige planter[redigér | redigér wikikode]

Urteagtige planter[redigér | redigér wikikode]

Fauna[redigér | redigér wikikode]

De samme vilkår, som gjorde floraen så varieret, har også givet Balkanbjergene et rigt dyreliv. Som eksempler kan nævnes:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 42°42′N 25°00′Ø / 42.7°N 25°Ø / 42.7; 25