Skvalderkål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skvalderkål ?
Aegopodium-podagraria.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt: Aegopodium (Skvalderkål-slægten)
Art: A. podagraria
Videnskabeligt artsnavn
Aegopodium podagraria
L.

Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en 30-100 cm høj flerårig urt med tæppedannende vækst.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

De grundstillede blade er 2-3 dobbelt fjersnitdelte og uligefinnede. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade.

Blomstringen sker i juni-august, hvor de små, hvide blomster ses samlede i skærme, der atter danner større, endestillede skærme på særlige stængler. Frøene modner godt og spirer (for) villigt.

Rodnettet består af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede jordstængler. Jordstænglerne bærer desuden både grundstillede blade og bladbærende blomsterstængler.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,5 x 2 m (50 x 20 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Planten er almindeligt naturaliseret her i landet.

Den stammer fra skovbunden i Central- og Østeuropæiske løvskove, hvor den danner plantesamfundmuldbund sammen med f.eks. Majblomst, Angelik, Fruebær, Skov-Padderok og Vår-Fladbælg.

Ukrudt[redigér | redigér wikikode]

De lange, forgrenede jordstængler, som bevarer overlevelsesevnen selv i bittesmå stykker gør Skvalderkål til et frygtet ukrudt. Dertil kommer, at planten er svær at bekæmpe ved skygning fra andre planter på grund af dens skovbundsniche.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel mod gigt, især podagra – deraf navnet "podagraria".


Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Krydderurter

Vildtvoksende:

Brændenælde | Brøndkarse | Dild | Humle | Mose-Pors | Skvalderkål | Strand-Malurt | Vand-Mynte

Dyrkede:

Basilikum | Citron-Melisse | Forårsløg | Fransk Esdragon | Have-Karse | Kamille | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian |