Almindelig perlekurv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Almindelig Perlekurv
Almindelig Perlekurv (Anaphalis margaritacea) Foto: Kurt Stueber.
Almindelig Perlekurv (Anaphalis margaritacea)
Foto: Kurt Stueber.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Anaphalis (Perlekurv)
Art A. margaritacea
Videnskabeligt artsnavn
Anaphalis margaritacea
(L.) Benth.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Perlekurv (Anaphalis margaritacea) er en flerårig, urteagtig plante med en opret vækst.

Stænglerne er furede og tæt dækket af hår, så de fremtræder grå-hvide. Bladene er spredtstillede, kortstilkede og hele med indrullet, hel rand. Oversiden er grågrøn med én tydelig, forsænket ribbe, mens undersiden er hvidlig på grund af et tæt hårlag.

Blomstringen foregår i juli-oktober, hvor man finder blomsterne samlet i små, kuglerunde kurve med hvide støtteblade. Kurvene danner tilsammen endestillede halvskærme. De enkelte blomster – både skive- og randkronerne – er gule. Frugten er en nød med fnok.

Rodsystemet består af slanke jordstængler og trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,70 x 0,25 m (70 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted

Arten er udbredt i Østasien og Nordamerika, hvor den findes på lysåbne eller let skyggede voksesteder: lyse skove, skovbryn, lysninger, vejkanter, klitter og ruderater.

pimpstensaflejringer på vulkanen Mount St. Helens i staten Washington, USA, findes arten sammen med bl.a. Agrostis scabra (en art af Hvene), Gederams, Alm. Kongepen, Carex mertensii (en art af Star), Douglasgran, Juncus mertensianus (en art af Siv), Luetkea pectinata (en art i Stenurt-familien), Lupinus lepidus (en art af Lupin), Penstemon cardwellii (en art af Rørblomst), Salix commutata (en art af Pil), Saxifraga ferruginea (en art af Stenbræk og Småblomstret Frytle[1]


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

Eksterne henvisninger