Almindelig Taks
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Taks (Taxus baccata)
Foto: Emőke Dénes. |
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
Almindelig Taks (Taxus baccata) er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark. Det kan enten være et lille, regelmæssigt og stedsegrønt træ eller en bred kroget busk med en tæt grenet vækstform. Planten dyrkes i haver og parker i talrige, ofte stærkt afvigende sorter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karakteristika
[redigér] Beskrivelse
Almindelig Taks er et lille, stedsegrønt træ eller en stor busk. Vækstformen kan være meget varieret, og flere af de dyrkede sorter har stærkt afvigende form. Stammer og grene kan være meget uregelmæssige i tværsnit. Barken er først grønlig, så bliver den brun med smalle strimler. Gammel gren- eller stammebark skaller af i flager og afslører derved den røde, orangerøde, gule eller brune underbark. Knopperne er spredte, små, ægformede og grønne. Nålene er mørkegrønne med tydelig spids og med en langsgående køl på oversiden. De hanlige blomster er samlet i raklelignede stande, mens hunblomsterne er enlige eller få sammen. Frugterne er bæragtige og røde med slimet, vammelt-sødt frugtkød og en giftig, grøn kerne. Som regel finder man kun rent hanlige eller rent hunlige (frugtbærende) individer.
[redigér] Ikke-synlige træk
Rodsystemet består af tæt forgrenede hovedrødder, der når dybt ned, og mange trævlede og overfladiske finrødder. Veddet er sejt og rødtbrunt. Hele planten - undtagen frøkappen - er stærkt giftig. Plant derfor ikke hunlige planter, hvor der færdes småbørn. Planten er så giftig at en hest kan falde død om mens den har grenen fra Taks i munden.
[redigér] Størrelse
10 × 8 m (30 × 25 cm/år) - dette gælder træformen.
[redigér] Hjemsted
| Almindelig Taks | |||||
| L = 8 | T = 6 | K = x | F = 5 | R = 7 | N = x |
Almindelig Taks er oprindeligt hjemmehørende på mineralrig, fugtig bund i Danmark, hvor den dannede underskov under blandede løvskove. Veddets brugbarhed og træets giftighed (specielt for heste) har dog gjort, at planten er næsten helt udryddet. I Munkebjergskoven på Vejlefjordens sydside har man den eneste vildtvoksende, danske bestand af arten. Her findes den sammen med bl.a. Ahorn, Almindelig Ask, Almindelig Bingelurt, Almindelig Bøg, Bjerg-Mangeløv, Ensidig Vintergrøn, Finger-Star, Glat Hullæbe, Gul Anemone, Hulrodet Lærkespore, Hvid Anemone, Kæmpe-Star, Stor Frytle, Tyndakset Star og Tætblomstret Hullæbe[1]. Forskellige former er iøvrigt meget almindelige i haver, parker og på kirkegårde.
[redigér] Anvendelse
- Historisk
Taks er ekstremt anvendeligt til fremstilling af langbuer. Særligt knastfrit tætåret taks er godt. I middelalderen blev taks dyrket til fremstilling af buer i stor stil. Årsagen er, at kernetræet er godt at komprimere, og splintvedet er godt at strække. Dette giver et særligt godt "kast" når man skyder en pil af sted.
- I dag
Almindelig Taks tåler dyb skygge og hård klipning. Begge dele har gjort træet til en værdsat plante på kirkegårde og i privathaver. Plantens ved er meget sejt og holdbart, men da alle dele af den er giftige - og især for heste - blev den næsten fuldstændigt udryddet i løbet af det 18. og 19. århundrede. Dog er bevoksningen i Munkebjergskoven ved Vejle oprindeligt vildtvoksende. Desuden er Taks i dag forvildet i hele landet. Der er udvalgt masser af sorter i arten Almindelig Taks. Her nævnes nogle af de mest brugte:
- Almindelig Taks 'Adpressa Aurea' (Taxus baccata 'Adpressa Aurea')
- Almindelig Taks 'David' (Taxus baccata 'David')
- Almindelig Taks 'Dovastoniana' (Taxus baccata 'Dovastoniana')
- Almindelig Taks 'Dovastonii Aurea' (Taxus baccata 'Dovastonii Aurea')
- Almindelig Taks 'Fastigiata' (Taxus baccata 'Fastigiata')
- Almindelig Taks 'Fastigiata Aurea' (Taxus baccata 'Fastigiata Aurea')
- Almindelig Taks 'Fastigiata Robusta' (Taxus baccata 'Fastigiata Robusta')
- Almindelig Taks 'Melfardii' (Taxus baccata 'Melfardii')
- Almindelig Taks 'Overeynderi' (Taxus baccata 'Overeynderi')
- Almindelig Taks 'Repandens' (Taxus baccata 'Repandens')
- Almindelig Taks 'Robusta Green' (Taxus baccata 'Robusta Green')
- Almindelig Taks 'Semperaurea' (Taxus baccata 'Semperaurea')
- Almindelig Taks 'Standishii' (Taxus baccata 'Standishii')
- Almindelig Taks 'Summergold' (Taxus baccata 'Summergold')
- Almindelig Taks 'Thomsens Dwarf' (Taxus baccata 'Thomsens Dwarf')
[redigér] Note
- ↑ Skov- og Naturstyrelsen: Katalog over Skovudviklingstyper i Danmark – en grundig gennemgang af både skovmæssige og oplevelsesmæssige forhold i de udviklingsformer, skovene har i Danmark.
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
[redigér] Se også
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
