Altan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En altan (fra latin altus, «høj») er et gulv i forlængelse af en bygning i mindst første etageshøjde. Tagterrasser kaldes ofte altaner. En altan kan have rækværk, og være understøttet av søjler, buegang eller andet underbygning. Underbygningen kan være et indgangsparti, bislag eller andet tilbygning, og altanen er da på taget af denne tilbygning. Dette forudsætter at tilbygningen ikke er i hele hovedbygningens højde. Altan har som oftest ikke tag, men har af og til et såkaldt skærmtag (ikke del af bygningens tag).
En slotsbalkon er faktisk ikke en balkon, men en altan. Dette er fordi det udendørs gulv med rækværk er taget på en buegang.
I Danmark har det tidligere ikke været almindeligt at udstyre lejligheder med altaner.[1]
Se også[redigér]
Eksterne henvisninger[redigér]
- Norsk sprogrådet: Hva er forskjellen på en altan, balkong, terrasse og veranda?
- Bokmålsordboken og nynorskordboka: altan
- ↑ Henrik Nielsen (17. juli 2012). "Billigere at købe lejlighed med altan end uden". boligsiden.dk. http://bolignyheder.boligsiden.dk/2012/07/billigere-at-kobe-lejlighed-med-altan-end-uden/.
