Mansardtag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eksempel på et mansardtag på Folketeatret i København.

Mansardtag er et brudt tag bestående af to i vinkel mod hinanden stillede tagflader, hvoraf den nederste er den stejleste.

Ordet kommer af det franske ord mansarde, som har sit navn efter den franske arkitekt François Mansart, og egentlig med urette, idet Pierre Lescot allerede havde anvendt den ved opførelsen af Louvre.

Den nederste etage i et mansardtag egner sig med sine kvistvinduer og sine næsten lodrette sidevægge udmærket til beboelse og anvendes lige såvel i den senere franske renæssance som i nyere bygninger. I Danmark blev mansardtage særligt benyttede i det 18. århundrede og i perioden omkring 1900.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.