Kapitæl (arkitektur)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kapitæler: Øverst dorisk, i midten ionisk og nederst korintisk. Stik fra l'Encyclopédie bd. 18.

Ordet kapitæl kommer af latin capitellum (= ”lille hoved”), dvs. søjlehoved. Betegnelsen bruges om den øverste afslutning på en søjle, en pille eller en pilaster.

Kapitælet er markant forskelligt fra søjleskaftet. Det er et vigtigt, ornamentalt element, og det udføres ofte med motiver, hentet fra plante- eller dyreverdenen, eller søjlehovedet forsynes simpelt hen med en pudeformet afslutning eller med volutter. I historiens løb har kapitælet udviklet sig i mangfoldige retninger, som studeres inden for stilhistorien.

I den antikke græske arkitektur blev kapitælet udformet i tre hovedtyper: den ældste, pudeformede, kaldes dorisk. Senere kom den joniske med de sirlige volutter. Og endelig opstod den såkaldt korintiske, hvis kapitæl er udhugget med relieffer af akantusblade.

Den antikke romerske arkitektur bidrog med det toscanske og det kompositte kapitæl.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Arkitektur Stub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.