Alternativ behandling

Alternativ behandling er en betegnelse for en række behandlingsformer, der adskiller sig fra konventionel behandling og medicin. Dette kan bl.a. være homøopati, healing, zoneterapi, akupunktur, fysiurgisk massageterapi og kraniosakralterapi. Om samme fænomen anvendes også betegnelsen komplementær behandling eller medicin.

Behandlingsformerne, der langsomt voksede frem i slutningen af det 19. århundrede, er et alternativ til det etablerede sundhedsvæsen, .

Definition

Set fra et lovgivningsmæssigt perspektiv er alternativ behandling de behandlingsformer, der rækker ud over de behandlingstilbud, som tilbydes i det offentlige sundhedssystem, og som dermed ikke er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol.

Men det er også afhængigt af en historisk, social og kulturel sammenhæng. I en kulturel kontekst vil det fremgå hvilke medicinske traditioner, der er fremherskende i forskellige lande, og dermed hvilke der er alternative og hvilke der er konventionelle. Den sociale kontekst viser, at svaret også er afhængigt af den enkeltes personlige værdier og samfundsmæssige tilhørsforhold.

Offentlig definition

Statsinstitutionen ViFAB bruger begrebet ”alternativ behandling” om:

• Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner.
• Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.

Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, kliniske diætister og kiropraktorer.

Holdninger til alternativ behandling

Mennesker kan have meget forskellige holdninger til alternativ behandling:

• Nogle forstår alternativ behandling som et supplement til den konventionelle behandling (relativ åben indstilling).
• Andre forstår alternativ behandling som en komplementær behandling (klar relativistisk holdning).
• Nogle forstår alternativ behandling som et reelt alternativ til konventionel medicin og lægebehandling (negativ holdning til det etablerede sundhedssystem).
• Andre igen forstår alternativ behandling som udtryk for en irrationel tænkning, som er overflødig og i værste fald farlig (negativ indstilling til alternativ behandling).

Omfang

Ifølge Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2005 var de mest anvendte alternative behandlingsmetoder i 2005 "massage, osteopati og andre manipulative behandlinger", som 21,7% havde "brugt nogensinde". Dernæst kom zoneterapi, som 21,4 % havde brugt nogensinde, akupunktur, som 16,6 % havde brugt nogensinde samt "healing og/eller clairvoyance", som 6% havde brugt nogensinde.

Danskernes "brug af alternativ behandling nogensinde" er steget fra 23,6% i 1987 til 52,8% i 2010. I Danmark har undersøgelser desuden vist, at alternativ behandling er udbredt blandt medicinstuderende og sygeplejersker, som også af patienterne bliver bedt om at forholde sig til det.

Undersøgelser fra Australien, Norge, Storbritannien, Tyskland og USA viser, at brugen af alternativ behandling er ret udbredt og gennem længere tid har været stigende.

Grunde til at vælge alternativ behandling

Der kan være mange bevæggrunde til at vælge en alternativ behandling. Det kan fx være:

• En pragmatisk handling pga. en kronisk sygdom som f.eks. rygsmerter, gigt, eller en livstruende sygdom som kræft eller AIDS, som det etablerede sundhedsvæsen ikke kan helbrede eller lindre.
• Eller det kan være et ønske om at undgå bivirkninger. Nogle mennesker har en stor frygt for den konventionelle medicins bivirkninger.
• Det kan være et behov for mere tid og omsorg. Den alternative behandler har som regel mere tid til sine patienter end en praktiserende læge.
• Nogle ønsker klar besked. Lægevidenskaben kan ikke altid give den nøjagtige årsag til en sygdom og kan derfor heller ikke altid give et sikkert svar på, hvorfor den enkelte er blevet syg. Af samme grund kan der heller ikke altid gives en nøjagtig behandling. De alternative behandlere har ofte ingen vanskeligheder med at give sikre svar og løsninger i en enkel og letforståelig form.
• Andre opponerer imod ydre autoriteter
• Nogle søger eller tror på magi, spiritualitet og åndelighed.

Videnskabelige undersøgelser af begrundelse for brug

ViFAB og SIF undersøgte i 2003 hvorfor danskerne brugte alternativ behandling. Undersøgelsen fandt blandt andet ud af, at:

• 39 % af de danskere, som har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i livet, angiver, at de bruger alternativ behandling som supplement til den behandling, de får i det offentlige sundhedsvæsen.
• Markant flere kvinder (30 %) end mænd (14 %) angiver, at de ønsker at tage aktivt del i deres helbredelse, og at de føler, de kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling.
• Flere kvinder (16 %) end mænd (7 %) angiver, at de bruger alternativ behandling på grund af uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det offentlige sundhedsvæsen.
• Kun 4% af kvinderne og 3 % af mændene angav, at "alternativ behandling giver sprituel mening" som begrundelse for brug af alternativ behandling.

Forholdet til videnskaben

Mange alternative behandlere har et had-kærlighedsforhold til videnskaben. På den ene side anses den for både reduktionistisk og endimensionel, men på den anden side tolkes nogle videnskabelige teorier, som f.eks. resultater indenfor kvantemekanikken, som belæg for at metoderne virker eller som en generelt indikation på tilværelsens åndelige, metafysiske dimensioner.

Det er kendetegnende for de fleste alternative behandlinger at gængse lægevidenskabelige metoder til afprøvning af behandlingseffekt (dobbeltblinde randomiserede forsøg) ikke kan påvise nogen virkning, eller kun en ringe virkning sammenlignet med traditionelle lægemidler.

Forholdet til det religiøse

Der er ofte et tæt forhold imellem alternativ behandling og new age, hvilket blandt andet ses af, at de alternative behandlingsformer er godt repræsenteret ved Krop-Sind-Ånd-messerne – et typisk new age-regi. Samtidig viser en norsk undersøgelse, at der er en tæt forbindelse imellem new age og alternativ behandling. Omtrent halvdelen af abonnenterne på Norges modstykke til Nyt Aspekt (det ældste new age-tidsskrift i Danmark) er beskæftiget med en eller anden form for alternativ behandling. Dette er et klart tegn på, at en stor del af den alternative behandlingsverden er en del af new age-miljøet, og at dette sandsynligvis også gælder under danske forhold.

En undersøgelse foretaget af Pluralismeprojektet fra Aarhus Universitet (2001-2006) har nærmere undersøgt forholdet mellem spiritualitet og alternativ behandling. Heraf fremgår det, at der blandt de alternative behandlere er 82%, der betragter sig selv som åndeligt søgende, og 59% som anser sig for åndeligt afklaret. 70% siger, at de har haft spirituelle oplevelser én eller flere gange. Blandt danskerne som helhed er det derimod 76%, der aldrig har haft en religiøs oplevelse, eller hvis de har så højst én gang. En ny bog fra 2008 (Når helse bliver frelse – om religiøse aspekter ved alternativ behandling af Torben Kirkegaard) påviser ligeledes forholdet mellem spritualitet/religiøsitet og alternativ behandling

Kvaksalveri

Som kvaksalver betegnes en person, som udøver lægevirksomhed uden at have autorisation som læge. I lægelovens kapitel 6 finder man de bestemmelser, som afgrænser lægevirksomhed fra anden form for sygdomsbehandling. Se artiklen Kvaksalver.

Det offentlige og alternativ behandling: RAB, SRAB og ViFAB

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRAB) er Sundhedsstyrelsens samarbejdsforum for myndigheder og alternative behandlere. Oprettet i 1985. Rådet er sammensat af repræsentanter fra alternative behandlerorganisationer, sundhedsmyndigheder og Forbrugerrådet. Har til formål at fremme dialogen mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere samt gensidigt udveksle informationer, erfaringer og meninger. SRAB ønsker at være et forum til inspiration og rådgivning for styrelser, ministerier og institutioner.

Registreret alternativ behandler (RAB):

- er en beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, der lever op til lovgivningens krav om uddannelse, etik, klagemulighed og god klinisk praksis. RAB er et resultat af "Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alterantive behandlere" og trådte i kraft 1. juni 2004. Ordningen blev vedtaget for at skille skidt fra kanel, som det hed, og dermed hjælpe brugerne. Ordningen mødte dog også stor kritik, da den kunne ses som statens blåstempling af alternativ behandling.

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) er en offentlig institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der blandt andet har til formål at formidle saglig og neutral viden om alternativ behandling og uddele statslige forskningsmidler til forskning i alternativ behandling og naturmedicin. Centerets formidling sker primært gennem ViFABs hjemmeside, www.vifab.dk , som formidler viden om forskellige alternative behandlingsformer, effekten af disse, statistik indenfor området mv. Centeret blev oprettet i 2000.

Alternative Behandlerorganisationer

Sammenslutningen for Alternative Behandlere (SAB):

- stiftet i 1984 med det formål at fremme samarbejde og udveksling af erfaringer på tværs af de forskellige alternative behandlingsformer.

Kritik

Alternativ behandling møder også ofte kritik. Nogle ofte rejste kritikpunkter er fx:

• Manglen på kvalificerede undersøgelser.
• Manglende kontrol og tilsyn.
• Risiko for forværring af sygdommen pga. brug af alternative behandling, der forsinker den konventionelle behandling.
• Risiko for uønskede bivirkninger.
• Risiko for forkert selv-medicinering.
• Manglen på klagemuligheder.
• Manglende gennemskuelighed vedrørende det religiøse grundlag.
• Risiko for mental eller åndelig ”forførelse” af patienterne, der står i en sårbar situation.

Kritikere af alternativ behandling har fx nævnt følgende årsager til den alternative behandlings voksende udbredelse:

Socio-kulturelle årsager:

• Et generelt lavt niveau af videnskabelig forståelse i den brede befolkning.
• En stigning i anti-intellektualisme og anti-videnskabelig attitude, der løber i kølvandet af new age.
• En effektiv markedsføring af store løfter fra alternative behandlere.
• Mediernes fascination af behandlingernes effekt.
• Voksende mistillid til traditionelle autoriteter (fx konspirationsteorier).

Psykologiske og fysiologiske årsager:

• Placeboeffekt.
• Et ønske om at tro.
• Livets mening.
• Gode perioder og forudgående behandling (nogle lidelser/sygdomme kan henholdsvis regrediere og progrediere).
• Kognitiv dissonans (en mental evne til ikke at acceptere kritik med henblik på at reducere den kognitive dissonans).