Konspirationsteori

Konspirationsteori er en radikal variant af skepticismen, som bygger på en eller flere af følgende påstande:

1. At nogen har en hemmelighed, som man er ene om at have opdaget.
2. At der eksisterer en gruppe magtfulde og/eller indflydelsesrige mennesker, der har en skjult hensigt om at samarbejde med det formål at opnå økonomisk eller politisk magt eller andre fordele.
3. At politikere eller andre magthavere i almindelighed har skjulte hensigter med deres udtalelser.

Genrebestemmelse

”Konspirationer findes. Men ikke alle uforklarlige hændelser er konspirationer”. Citatet hentyder til, at der findes mange eksempler på veldokumenterede konspirationer. Konspirationsteorier er teorier, som ikke er veldokumenterede, eller som fremlægger en dokumentation, der ikke anerkendes af forskere på området. Konspirationsteorier leverer uverificerbare svar på spørgsmål om komplicerede sager. De skelner ikke klart mellem fakta og fiktion, hvorved de er beslægtede med - eller i nogle tilfælde udbygninger af - vandrehistorier. Fortællinger om konspirationer har ofte en struktur, der ligner myternes. Der er nogle regler for denne genre i litteraturen. De er også beslægtede med krimier, fordi de tilbyder opklaring af en gåde, som forekommer uløselig.

Konspirationsteoriens psykologi

Der er næppe tvivl om, at konspirationer er populære i befolkningen. En forklaring er, at stort set alle har været med til at sprede rygter og/eller været offer for rygter. De fleste af dem, der har været udsat for mobning i skolen kan identificere sig med offerrollen. Derfor er vi modtagelige for konspirationsteoriernes budskaber om den onde overmagt og de uskyldige, der er forfulgte af denne overmagt. Da George W. Bush med stor effekt talte om ”ondskabens akse” efter 11. september 2001, udnyttede han på en måde befolkningens forventninger om en større sammensværgelse.

Konspirationsteorier har også en anden psykologisk effekt. De er et værn mod tilfældigheder. Tilfældigheder kan ikke bekæmpes og er derfor meningsløse. Men konspirationer kan bekæmpes. I amerikanske thrillers er det den ”ensomme ulv”, der tager kampen op og afslører bagmanden. Bagmanden skal helst være en betydningsfuld person. En stakkel passer dårligt i rollen.

Små og store konspirationer

En konspiration bliver generelt vanskeligere at gennemføre jo flere mennesker, der er involveret, hvilket kan bruges som et første kvalitetscheck af en konspirationsteori. En konspiration mellem en folkevalgt politiker og hans suppleant om, at politikeren skal gå af lige efter valget, er i høj grad gennemførlig, omend en teori derom kan være vanskelig at bevise. Derimod vil en konspiration mellem verdens brandmænd om at påsætte brande i hinandens distrikter for at holde beskæftigelsen oppe være særdeles vanskelig at gennemføre på grund af antallet af folk, der er involveret.

Kendetegn

Konspirationsteorier varierer, men deler ofte en række karakteristika, herunder:

1. Opbygges på basis af begrænsede data eller indicier. (F.eks. på baggrund af medierapporter og billeder i stedet for grundig indsigt i baggrundsmateriale.)
2. Ophavsmændene og tilhængerne af en konspirationsteori drager som regel konklusionen først og søger derefter efter argumenter for dens rigtighed.
3. Beskæftiger sig med begivenheder eller processer, der har stor historisk eller følelsesmæssig betydning.
4. Reducerer sociale fænomener, der er moralsk komplicerede, til simple, umoralske handlinger. Fejl begået af upersonlige årsager af institutioner tolkes som ondskabsfulde og bevidste handlinger af umoralske individer.
5. Personliggør komplekse sociale fænomener gennem magtfulde konspiratorer. Ofte leder "usandsynligheden" af en række begivenheder konspirationsteoretikerne til at forestille sig, at der må sidde en magtfuld person bag dem.
6. Konspiratorerne tilskrives overmenneskelige evner eller ressourcer.
7. Argumenter udledes induktivt, ikke deduktivt, idet induktive trin gives lige så megen vægt som de deduktive trin.
8. Appellerer til "sund fornuft", hvor fagundersøgelser af sociologiske og videnskabelige fænomener tilsidesættes.
9. Indeholder velkendte logiske og metodiske fejl.
10. Produceres og udbredes blandt folk udenfor akademiske selskaber, og modtager sjældent peer review.
11. Opretholdes ofte af personer med påviseligt forkerte opfattelser af de relevante videnskaber.
12. Har ingen troværdighed blandt eksperter.
13. Eksperters afvisninger bliver ignoreret, idet de betegnes som naive medløbere, eller endda brugt som yderligere beviser i fortællingen, idet afvisningen ses som endnu et tegn på konspiration, som eksperterne er en del af.

Konspirationsteorier ses bl.a i filmen: "Det som ingen ved"

Populære konspirationsteorier

• At de (første) bemandede månelandinger var forfalskede – se konspirationsteorier om månelandingen
• At det dødelige attentat på John F. Kennedy havde andre gerningsmænd end Lee Harvey Oswald og var planlagt af magtfulde grupper.
• At den virkelige gerningsmand til mordet i Finderup Lade gik fri – se Erik Klipping
• At de egentlige bagmænd bag Terrorangrebet den 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA, Mossad eller tredje aktør (se: Konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001)
• At holocaust begået under anden verdenskrig mod jøderne aldrig har fundet sted, men er en zionisme konspiration.
• At verden styres af forskellige forfulgte jødiske sammensværgelser
• At Area 51 er landingsbane for ufo'er
• At Echelon-netværket er det største spion-netværk i historien
• At Egyptisk pyramide, Den Kinesiske Mur, Colosseum, og hvad vi ellers kender af storslåede bygningsværker fra antikken, er alle opført inden for de sidste 1.000 år.

Konspirationsteoriers virkning

Den kendte danske ekspert Dan H. Andersen har advaret om, at konspirationsteorier kan lamme grundlaget for politiske beslutninger, fx hvis budskabet er, at sex med en jomfru kan kurere AIDS eller at der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse.

Konspirationsteorier i fiktion og litteratur

• Men in Black
• JFK
• X-Files

Eksterne henvisninger

• Andersen, Dan. H (2006): Skjulte magter? Hemmelige selskaber i 1000 år. Aschehoug
• Just, Steen & Jens Christian Jacobsen (1999): Verdensmyter - mellem tanke og handling, Samfundslitteratur
• Videnskab.dks tema om Konspirationsteorier