Amadeo Bordiga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Amadeo Bordiga (født i Resina, Italien, 13. juni 1889, død i Formia, 24. juli 1970) var en italiensk kommunist. Han var ingeniør, medlem af socialistpartiet (PSI) og stifter af studiekredsen Karl Marx i Napoli i 1912.

[redigér] Biografi

Efter krigen var han medstifter af Camera de Trabajo og dagbladet Il Sovjet, der blev et kraftcenter for den yderste venstrefløj. I 1919 var han tilhænger af en valgboykot, der vandt delvis tilslutning fra PSI, og senere førte til fraktionering. Eksklusionen af antiparlamentisterne fra Den 3. Internationale overbeviste Bordiga om, at han også burde forlade dette forum og det kom til en opgør, der d. 21. januar 1921, i Livorno, førte til stiftelsen af det italienske kommunistiske parti (PCI). Bordiga var generalsekretær og den uanfægtede leder af dette parti frem til 1923, hvilket faldt sammen med fascisternes magtovertagelse og konsolideringen af Sovjetunionen.

Han blev samme år anholdt af det fascistiske politi, løsladt i oktober, men under fængselsopholdet udviklede han sin afvisning af Internationalens politik og dannelsen af en gruppe af centrister, ledet af Antonio Gramsci, der var tilhængere af Stalins bolschevisme.

I de sidste måneder af 1926 blev hans hjem i Napoli angrebet af fascisterne, og han selv anholdtes og blev idømt 3 års eksil, som han tilbragte i Ustica og i Ponza.

Han blev ekskluderet af PCI i marts 1930 og derefter begrænsede han sig til propagandistiske aktiviteter for mindre grupper af ligesindede.

[redigér] De senere år

Det er vanskeligt at rekonstruere de efterfølgende begivenheder i hans lange liv. Han afstod ganske vist aldrig fra at være et aktivt politisk menneske, men han forfaldt til en frivillig isolation og en radikal afvisning af en hvilken som helst form for politisk profilering, og han afleverede altid sine standpunkter anonymt til en næsten underjordisk presse, der kun henvendte sig til ganske få.