Karl Marx

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vestlig filosofi
19. Århundrede
Karl Marx.jpg
Navn: Karl Marx
Født: 5. maj 1818
Død: 14. marts 1883
Skole/tradition: Marxisme
Fagområde: Politisk filosofi, sociologi, økonomi
Betydningsfulde ideer: Klassekamp, Fremmedgørelse, historisk materialisme
Påvirket af: G.W.F. Hegel, Feuerbach
Har påvirket: Engels, Lenin, Rosa Luxemburg, Mao Zedong, Che Guevara, Fidel Castro, Hugo Chavez, Evo Morales
Karl Marx' grav på Highgate kirkegården i London, bag stenen stod kunster Laurence Bradshaw[1]

Karl Heinrich Marx (5. maj 1818- 14. marts 1883) var en tysk økonom, sociolog, filosof og socialist.

Karl Marx er (sammen med Friedrich Engels) grundlægger af, hvad Marx selv kaldte for den videnskabelige socialisme. Denne videnskabelige socialisme tog ideologisk udgangspunkt i den såkaldte utopiske socialisme, eksempelvis repræsenteret ved Charles Fouriers ideer, men kombinerede denne ideologi med en økonomisk og sociologisk teori for den historiske udvikling. En teori, ifølge hvilken samfundene udvikler sig som resultat af samfundsklassernes indbyrdes kampe om herredømmet. Denne udvikling ville ifølge teorien nå sit højeste stadie med det kommunistiske samfund, hvor proletariatet (de besidelsesløse, arbejderklassen) havde erobret magten over produktionsmidlerne og stillet dem i hele befolkningens tjeneste. Arbejderklassen ville således afskaffe klassesamfundet. Dette skulle gøre alle mennesker lige, så alle kunne udfolde deres talenter og aspirationer frit, og ingen skulle udsættes for udbytning eller undertrykkelse. Dette kommunistiske endemål havde den såkaldt videnskabelige socialisme til fælles med den utopiske socialisme, men den økonomiske og sociologiske analyse af, hvordan det skulle komme i stand, var noget nyt hos Marx og Engels. Den såkaldt videnskabelige socialisme er i eftertiden også blevet kendt under betegnelsen marxisme, et begreb som Karl Marx dog aldrig selv anvendte.e

Karl Marx' udgav i 1848 "Det kommunistiske partis manifest" sammen med Engels. Denne bog var et politisk/strategisk kampskrift, som skulle samle socialisterne i hele verden. Manifestet blev skrevet i en situation, hvor de borgerlige revolutioner prægede det meste af Europa og gav løfter om afskaffelse det gamle feudale tyranni til fordel for demokrati og borgerrettigheder. Denne kampsituation ville Marx og Engels intervenere i. Bogen giver endvidere en populærvidenskabelig skitse af den teori, som Marx og Engels siden udfoldede i detaljer dels (og især) i hovedværket Kapitalen, dels for historiefilosofiens vedkommende allerede havde udfoldet i ungdomsværker, bl.a. Den tyske ideologi.

Karl Marx anses som en af de fire klassiske sociologer, epokegørende for den historiske videnskab, og spillede en vigtig rolle for den samtidige og efterfølgende arbejderbevægelse. Han optrådte i mange af det 20. århundredes sovjetiske og kommunistiske propagandabilleder sammen med Friedrich Engels, Vladimir Lenin og Josef Stalin, som er de fire mest kendte kommunister.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Livshistorie

Marx voksede op i den tyske by Trier, og er af borgerlig-jødisk herkomst, men på grund af antisemitismens voldsomme vækst i Tyskland, konverterede Marx' familie til Protestantismen, da Marx var 10 år. Marx var som voksen ikke religiøs og opfattede aldrig sig selv som jøde.

Han studerede jura, først i Bonn, hvor han startede i 1836, senere i Berlin.

Marx blev gift med Jenny von Westphalen i sommeren 1843. De fik to døtre.

Marx' berømte bog "Det kommunistiske manifest", som blev udgivet i 1848, blev skrevet for den daværende hemmelige gruppe Kommunistisk Forbund, som han havde været med til at stifte.

Han levede i landflygtighed(uden statsborgerskab) en stor del af sit liv i London. Forvist fra Paris i 1845 på grund af revolutionære aktiviteter samt forvist fra Belgien i 1847 af samme grund.

Dog var Marx i Trier for at være til stede ved sin mors begravelse i 1863.

Kommunismen består af en samling af politiske og økonomiske ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på frem til sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx' navn af Friedrich Engels.

Marx døde 14. marts 1883, kort tid efter og i stor sorg over sin kones død. Han er begravet i London.

[redigér] Ideologi og filosofi

Karl Marx var inspireret af Hegel og dennes dialektik, men mente dog samtidig, at Hegels idealistiske historieopfattelse var at betragte som historien "på hovedet". Mens Hegel mente, at det var ånden, der fremprovokerede de materielle ændringer i samfundet, var Marx af den helt modsatte opfattelse: Det er de materielle forudsætninger, der ændrer "menneskeånden" og derfor også de tanker, der florerer i hver epoke. De ændringer sker i et dialektisk sammenspil mellem modsætninger, hvilket han har lært af Hegel. Den materialistiske vinkel får han fra den tyske unghegelianer Feuerbach. På denne måde kombinerer Marx' filosofi det dialektiske og materialistiske til den historieopfattelse, som han sidenhen er blevet så velkendt for: "dialektisk materialisme". "Historisk materialisme" er en anden tilsvarende betegnelse for hans filosofi.

[redigér] Teori og begreber

[redigér] Klasseteori

Marx' klassebegreb er ikke skitseret et samlet sted af ham selv; tættest på en definition kommer vi i "Elendighedens filosofi", "Det kommunistiske manifest" samt "Kapitalen". Kort sagt siger teorien, at der findes udbytning sted klasserne imellem. Der er to hovedklasser (bourgeoisiet og proletariatet). Bourgeoisiet ejer produktionsmidlerne og udnytter proletariatet idet de "stjæler" profitten fra arbejdernes arbejde (se merværdi). Denne konflikt vil således blive større og større, og ultimativt forandre verden, medmindre proletariatet gør oprør. Proletariatets oprør bygger grundlæggende på solidaritet.

[redigér] Fremmedgørelse

Marx fremmedgørelsesteori bunder i Feuerbachs teori. Hvor gud bliver skabt af mennesket, men så får eget liv. Marx' pointe er, at der også eksisterer fremmedgørelse på arbejdspladsen, den store arbejdsdeling gør produktionen så kompleks, at den får et eget liv, der kommer til at beherske menneskets praksis. Fremmedgørelsen er også på markedet, hvor varen får eget liv - varefetichisme.

[redigér] Basis/overbygning

Marx deler samfundet op i en basis og en overbygning. Basis er den økonomiske og materielle struktur som præger samfundet. Den kapitalistiske økonomi og forholdet/konflikten mellem proletariatet (arbejderklassen) og bourgeoisiet (borgerskabet) hører til i basis. Overbygningen er vores kultur, politik og ideologi og er til en vis grad determineret af basis. Overbygningen virker dog også tilbage på basis; man siger derfor, der er et gensidigt (dialektisk) forhold mellem basis og overbygning.

[redigér] Ideologi

Marx definerede ideologi således, at der i samfundet hersker en hegemonisk ideologi, der er den herskende klasses ideologi. Denne ideologi legitimerer den herskende klasse ved at naturalisere et magtforhold, der eksisterer.

[redigér] Falsk bevidsthed

Er mennesket underlagt den herskende (borgerlige) ideologi, ser mennesket ikke sine "virkelige" (objektive) interesser. Mennesket har en falsk bevidsthed.

[redigér] Merværdi

Merværdi er ikke det samme som profit. Merværdien er forskellen på den værdi, arbejderen frembringer ved sit arbejde, og den værdi, han modtager som betaling for bruget af arbejdskraft (løn). Merværdien brugs til profit (kapitalistens renter), til reinvestering eller til andre forhold, som virksomhedens ledelse finder passende. Marxismen betragter merværdien for et økonomisk overskud kapitalisten inddrager uden selv at skabe et reelt stykke arbejde; at arbejderen arbejder et antal timer gratis for kapitalisten, da produktet er mere værd end det, kapitalisten betaler arbejderen i løn, samt værdien af råstofferne.

[redigér] Marx's børn

Jenny d.y. (1844–1883) med sin mand Charles Longuet
Eleanor Marx (1855–1898)
Laura Marx (1845–1911)

Kun tre af familiens børn blev voksne. Det var døtrene Eleanor, Jenny Caroline og Laura, der ligesom deres forældre engagerende sig i den socialistiske bevægelse. Laura giftede sig i 1868 med Paul Lafargue (1842–1911), Jenny giftede sig i 1872 med Charles Longuet (1839-1903), og Eleanor levede fra 1883 sammen med Edward Aveling (1849–1898). Alle tre svigersønner var aktive socialistiske agitatorer; de to førstnævnte i Frankrig og den sidste i Storbritanien. Ingen af dem gav deres far et barnebarn.

De to døtre der overlevede deres far, Laura og Eleanor, var sprogbegavede og engagerede sig i oversættelsesarbejde. Eleanor oversatte blandt andet to Ibsen stykker til engelsk: Fruen fra Havet og En folkefjende. Noget andet de skulle få til fælles var at de skulle begå selvmord. I begge tilfælde var det i selvmordspagt med deres respektive livsledsagere, skønt i Lauras tilfælde blev hun narret til det - Edward havde aldrig haft til hensigt at tage gift selv.

Ifølge et standhaftigt rygte havde Marx en søn udenfor ægteskab: Frederick Demuth, født 1851, sønnen af hans husholderske Lenchen Demuth (1820–1890). Hun havde arbejdet hos familien helt siden 1843. Ungkarlen Engels tog ansvaret for faderskabet og tilsyneladende for at spare Marx for problemer. Etter Marx' død flyttede hun ind til Engels og blev hans husholderske. De tog sig i fællesskab af Karl Marx' historiske efterladenskaber. Hun døde af kræft i november 1890, og efter Jennys ønske blev hun begravet i familien Marx' familiegravsted.

[redigér] Bibliografi (udvalg)

(Se udførlig oversigt på tysk Wiki)

[redigér] Se også

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

[redigér] Fodnoter

[redigér] Eksterne henvisninger

En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme
Hammer and sickle.svg

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Mao Zedong
Ted Grant· Alan Woods
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen


Biografi Stub
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog