Ammianus Marcellinus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Titelbladet på værk fra 1533

Ammianus Marcellinus (325/330-efter 391) var en romersk historiker, der skrev sine værker i senantikken.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han blev født mellem 325 og 330. Måske i Antiokia, hvis han var den Marcellinus, der modtog et brev fra en Libanius.[1] Hans dødsår er ukendt, men han må have levet i 391, da han skriver, at Aurelius Victor var præfekt det år. De dele af hans historieværk, der har overlevet, dækker årene 353378 og omtales mest med titlen Res Gestae.

Han var soldat og græker,[2] og han fortæller, at han blev hvervet til elitestyrken protectores domestici og må derfor være af ædel byrd. Han indledte sin militærkarriere meget ung, da Constantius II var kejser i øst, og han tjente i begyndelsen under den romerske general Ursicinus, der var statholder i Nisibis i Mesopotamien og magister militiae.

Ammianus mødte Ursicinus, da han blev kaldt til Italien for at nedkæmpe den galliske tronprætendent Silvanus. Ammianus fulgte med Ursicinus til østen og undslap kun med nød og næppe, da sassaniderne under Shapur II indtog Amida (Diyarbakır). Ammianus røg formodentlig med ud, da Ursinicus mistede sit embede, men genvandt det, da Julian den Frafaldne efterfulgte Konstantius. Han fulgte den nye kejser med stor entusiasme på hans felttog først mod Alemannerne og siden mod sassaniderne. Da Julian blev dræbt, fulgte han den nye kejser Jovian på tilbagetoget til Antiokia, hvor han slog sig ned i hvert fald indtil 371.

Værk[redigér | redigér wikikode]

I 380’erne boede Ammianus i Rom, hvor han skrev sit historiske værk, som en fortsættelse af Tacitus’ værk. Han skrev (Res Gestae Libri XXXI) på latin i 31 bøger, hvoraf de første 13 er gået tabt; resten dækker perioden 353 til slaget ved Adrianopel i 378, som han betragtede som vendepunktet for Romerriget. Det er hovedkilden til tidens begivenheder; men det er som altid nødvendigt at tage forfatterens politiske og religiøse hensigt i betragtning. Et vigtigt tema er en sammenligning mellem Julian og Konstantius III. Den falder altid ud til Julians fordel.

Ammianus giver et meget værdifuldt indblik i de sociale og økonomiske problemer, der prægede perioden. I hans øjne skyldes imperiets fald overbeskatning og forarmelse af middelklassen. Den var grunden til nederlaget til goterne og ødelæggelsen af hærens moral. Hans holdning mod den ikke-romerske del af befolkningen i imperiet er langt mere åben end forgængerne Livius og Tacitus, og hans beskrivelser af de lande, han besøgte, er yderst informative.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Matthews 1989: pp. 8
  2. ut miles quondam et graecus (Amm. 31.16.9)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk oversættelse: Femogtyve Aar af Roms Historie i det fjerde Aarh. e. Kr., 1-2. Oversat af V. Ullmann 1880
  • Latinsk tekst med engelsk oversættelse (J.C. Rolfe) i the Loeb Classical Library, 1935.
  • Barnes, Timothy D. Ammianus Marcellinus and the Representation of Historical Reality (Cornell Studies in Classical Philology). Ithaca, NY: Cornell University Press, 1998 (hard-cover, ISBN 0-8014-3526-9).
  • Matthews, J. (1989) The Roman Empire of Ammianus. Johns Hopkins University Press, 1989.
  • Syme, R. "Zeitkritik und Geschichtsbild in Werk Ammianus," JRS 58, Parts 1 & 2 (1968) 215–218.

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: