Animisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Animisme eller naturbesjæling er den religiøse overbevisning at dyr, planter og for nogle også ikke levende objekter og fænomener, inderholder en spirituel essens, også kaldt ånd eller sjæl. Animisme er også troen på at der ikke er separation af den åndelige verden og fysiske verden. Animisme omfatter også abstrakte koncepter som ord har magisk betydning, og ting har sande navne.

Animisme er praktiseres som den del af en lang række religioner, som shintoisme, serer, hinduisme, buddhisme, jainisme, panteisme, hedenskab, and nyhedenskab. Animisme er også en almindelige verdensopfattelse blandt jægere og samlere samfund. Animistisk verdens syn deles også af dele af new age bevægelsen

Antropologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet kommer af det latinske ord ”animus” (sjæl, åndedræt, livskraft, mod og passion). Ordet er introduceret og defineret af Georg Ernst Stahl og Edward Burnett Tylor. Stahl mener at "dyrelivet er produceret af en immateriel sjæl." og Tylor kalder Animisme "en idé om gennemtrængende kraft af liv og vilje i naturen" [1]

Især Tylor var af den opfattelse at et samfunds udviklingsstadier afspejles i de religiøse forestillinger, hvor udviklingen formodes at gå fra animisme over polyteisme til monoteisme. Det betyder at han opfattede jægere og samlere samfund som laverestående, fordi de ikke var nået videre i deres spirituelle udvikling, i modsætning til de højere udviklede englændere.

Animisme og Panteisme[redigér | redigér wikikode]

Animisme og Panteisme minder meget om hinanden, fordi de begge opfatter verden som værende spirituel af natur og indeholdende spirituel essens. Det er dog 2 forskellige verdens opfattelser, Animisme fokuserer på at ting har en individuel sjæl, i Panteisme deler alting den spirituelle essens.

Magiske ord og sande navne[redigér | redigér wikikode]

En populær opfattelse i animisme er ideen om at ord har magisk kraft i sig selv, og at ting og væsner har særlige sande navne, som giver særlige kraft vis man kender eller udtaler dem.

Det er et gennemgående tema i mange religioner at gud eller guderne havde særlige hellige navne som var forbeholdt særligt indviede personer. Og anvendelsen af sande navne havde en særlig kraft. Et andet almindeligt tema i mange religioner er skabelsen gennem det talte ord, hvor guden taler ting til at eksistere.

Konceptet har til alle tider været populært, fra gamle myter og folke eventyr, til den nyere fantasy genre.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]