Hedenskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hedenskab er betegnelsen for ikke-kristne religioner, og en hedning er således en person med hedensk overbevisning. Buddhisme, hinduisme, hintoisme, jødedom, islam osv. må alle betegnes som hedenske religioner, da de alle fornægter Jesus som Gud og frelser. Jødedommen og islam, der ofte sættes i bås med kristendommen som abrahamitiske religioner, viser sig ved nærmere studier at have langt mere til fælles med forskellige typer af ældre mellemøstlige religioner såsom zarathustrianisme, de mange gnostiske sekter, det syriske og arabiske hedenskab med rødder i de gamle assyriske og babylonske religioner, samt den indiske hinduisme. Islams dyrkelse af stentemplet Kabaen i pilgrimsbyen Mekka er af en tydelig hedensk karakter, med sine ritualer, heriblandt helliggørelsen af vandet fra Zamzam-brønden, hentet fra både det indiske og iranske hedenskab. Moderne sekter såsom scientology, jehovas vidner, den radikalt polyteistiske mormornisme m.fl. må også betegnes som hedenske.

Ordet bliver ofte brugt synonymt med vantro. Det bruges efterhånden mest nedsættende om folk af en anden tro.

Ordets etymologiske oprindelse er usikker, men det danske ord stammer fra angelsaksisk Hæðen, med den nuværende betydning "hedning". En rimelig formodning er, at en Hæðen betyder en, som bor ude på heden, modsat normale mennesker, som bor i huse og landsbyer. Det vil i så fald henvise til den skik, at man begraver forbrydere uden for kirkegården, fordi de er hedninge. En anden forklaring lyder, at ved overgangen til kristendommen var det ofte på landet (på heden), at folk var "bagud", dvs. troede på de ældre religioner. På samme måde kommer det engelske ord for hedenskab "paganism" af latin "paganus", der betyder en, der bor på landet.

  1. Hedensk (egentlig "en, der bor i uopdyrket land") betegner en bagstræberisk landbo (ligesom det latinske pagānus) og opfattes nedsættende.
    • Græsk-romersk hedenskab. De olympiske guder var genstand for aktiv dyrkelse gennem hele antikken, selv om de dannede og filosofferne var tilbøjelige til at tage de gamle myter (som hos Homer) alt for bogstaveligt. Kejser Theodosius forbyder i 394 e. Kr. hedenskaben inden for Romerrigets grænser.
    • Keltisk hedenskab. Druidernes religion, der praktiseredes i Vest- og Mellemeuropa og på de Britiske Øer i oldtiden (ca. 600 f. Kr. – 400 e. Kr.). De romerske myndigheder bekæmpede druidernes hemmelighedsfulde og politisk aktive samfund.
    • Germansk hedenskab kan inddeles i: 1) Kontinental hedenskab (i Tyskland, Nederlandene, Belgien, osv.), 2) angelsaksisk hedenskab (England) og 3) skandinavisk hedenskab eller asetro. Sidstnævnte forsvinder i løbet af det 10.-13. århundrede, selv om mange levn lever videre indtil vor tid i folkereligionen.
    • Hinduisme. Indernes hedenskab, der går tilbage til den vediske religion, er stadig en levende religion på trods af buddhismens og islams intense mission i Sydasien.
  2. "Neopaganisme". I nyere tid er hedenskaben blevet genoplivet i bevidst opposition til kristendommen, og tilhængere har dannet forskellige organiserede trossamfund, f.eks. det danske Forn Siðr.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg