Antoine Wiertz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Antoine Wiertz

Antoine Joseph Wiertz (22. februar 1806 i Dinant, Belgien18. juni 1865) var en belgisk maler og billedhugger fra romantikken.

Han blev født i Dinant i en relativt fattig familie, og blev medlem af kunstakademiet i Antwerpen i 1820. På grund af sin beskytter Pierre-Joseph de Paul de Maibe, gav kong William I ham et etårigt stipendium fra 1821. Mellem november 1829 og maj 1832, opholdt han sig i Paris, hvor han studerede de gamle mestre i Louvre.

I 1828, tog Wiertz del i Grand Concours, også kendt som Concours de Rome, og opnåede en andenplads. Han modtog den prestigefyldte Prix de Rome i sit andet forsøg i 1832, som muliggjorde at han kunne drage til Rom, hvor han var bosat fra maj 1834 til februar 1837. Da han vendte tilbage, slog han sig ned i Liège med sin mor.

Under opholdet i Rom, arbejdede Wiertz med sit første store værk, Les Grecs et les Troyens se disputant le corps de Patrocle («Grækere og Trojanere slås om Patroklos' krop», fuldført i 1836), over et tema lånt fra sang XVII fra Homers Iliaden.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]