Armbrøst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bolt (flertydig).
Armbrøst
Hans Holbein den ældre, Hoved af en armbrøstskytte, ca. 1516, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk

En armbrøst ((Latin): arcuballista, 'bue' og 'kastemaskine') er en bue med en mekanisk anordning, der kan holde den spændt med en pil eller bolt, og som udløses ved tryk på en aftrækker.

De ældste armbrøster kendes fra kinesiske grave fra 5. århundrede f.Kr., og i 2. århundrede f.Kr. var de et vigtigt våben i kinesisk krigsførelse.

Hos romerne blev de brugt som jagtvåben, og det blev de også anset for at være op i middelalderen. Armbrøsten blev betragtet som et "uhæderligt" våben i krig, fordi en simpel bonde kunne nedlægge en panserklædt ridder fra adelen. Buen er til gengæld et krævende våben at mestre, og dygtige bueskytter lærer det fra barnsben af.

I løbet af middelalderen blev den udviklet til et mere og mere kraftfuldt våben. Horn og træ blev erstattet af stål i stadig højere kvalitet, og indviklede tandhjulsmekanismer til at trække strengen tilbage blev opfundet. Armbrøsten blev et frygteligt våben, der kunne gennembore ringbrynjer på lang afstand.

Med krudtets opfindelse kom skydevåben, der overgik og erstattede den på slagmarken.

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

De traditionelle armbrøster er opbygget af en bue som er fastgjort til en træstok, som har en låsemekanisme med en aftrækker der kan holde den tilbagetrukkede streng på sin plads. Trykker man på aftrækkeren vil mekanismen slippe strengen, og bolten vil blive affyret. Træstokken er normalt lavet af billigt træ, fordi den ikke skal klare så meget pres/styrke som buen. Buen kan laves af forskellige materialer; askebuen, kompositbuen eller den moderne bue. Armbrøstens pil bliver kaldt for en bolt, og den består af et træskaft med en jernspids og en hale med fjer. Bolten er typisk 25 cm lang og kunne nemt gennemtrænge rustninger. Senere hen i armbrøstens historie blev den lavet kraftigere og dødbringende. Den moderne armbrøst er ikke særligt meget baseret på styrke som de traditionelle, da man ikke går med rustninger nu til dags. Derfor er de lavet af kunststofmaterialer, hvilket gør dem lettere og mere mobile. De har en anderledes kolbe med sigte, der gør at man kan holde dem mere stabilt og sigte bedre. Projektilet til en moderne armbrøst er anderledes i forhold til den traditionelle. Træskaftet er blevet erstattet af aluminium, og længden af den er 40 cm i stedet for 25 cm.

Udviklingen af armbrøsten[redigér | redigér wikikode]

Det er stadig uvist hvem armbrøsten er blevet opfundet af, og hvor den oprindeligt er fra. Det siges dog at kineserne var de første til at anvende våbenet, efterfulgt at grækerne og derefter italienerne som skabte en større version, ballistaen. I middelalderen havde man problemer med at spænde de kraftigste armbrøster, og derfor arbejdede man med at skabe mekanismer der kunne gøre det. Det mest simple værktøj er en krog som man kan sætte fast til et bælte, som bruges ved at gå lidt ned i knæ og tage fat i strengen med krogen, hvor man skal stå ret for at trække strengen tilbage. Cranequin er en mekanisk anordning som skal sidde på armbrøsten, hvor den med en krog tager fat i strengen. Denne anordning har et håndtag som man skal dreje for at spænde strengen. Helt tilbage i tiden blev de første buer i armbrøsten skabt af et stykke træ, hvilket ikke gav den maksimale styrke. Man arbejdede med at gøre armbrøsten bedre og fandt frem til kompositbuen. Kompositbuen er lavet af mange lag af træ, horn og sener, hvor det er blevet limet sammen med fiskelim. Materialerne er så stærke, at man kan gøre buen kortere uden at knække og få en større mængde kraft i skuddene. Da stål blev tilgængelig i 1400-tallet begyndte man at lave buerne af stål, hvilket gav en endnu større kraft i skuddene. Nu til dags bliver de lavet af mange forskellige materialer, det kommer an på om den skal være billig eller dyr. De bliver lavet i stål, aluminium og kunststof, alt efter om det skal være til hobby, jagt eller krig.

Fordele og ulemper[redigér | redigér wikikode]

Armbrøsten er i forhold til buen meget mere kraftfuld, præcis og nemmere at anvende. Den yder så stor en kraft, at den kan gå gennem rustninger, og gør at man havde nemmere ved at dræbe i krige. Det kræver nærmest ikke noget træning for at kunne skyde, sigte og lade den. I middelalderens krige kunne enhver bruge armbrøsten, hvilket gjorde at man ikke skulle bruge mange år på at oplære bueskytter. Det havde en stor betydning hvis en bueskytte gik tabt i krig, men med armbrøsten gav det ikke meget betydning, nu hvor alle kan betjene et fjernvåben. Armbrøsten har også den fordel med, at man kan bruge den i alle positioner. Man skal stå op for at gøre buen klar og skyde, hvor man med armbrøsten f.eks. kan ligge ned og skyde. Har man trukket strengen tilbage i armbrøsten vil den altid være klar til at skyde, men med en bue skal man strengen tilbage hver gang, hvilket tager noget tid. Den eneste ulempe med armbrøsten er, at det tager lang tid for at genlade den.

Anvendelse af armbrøsten i dag[redigér | redigér wikikode]

Nu til dags bliver armbrøsten brugt til to forskellige ting, jagt og militær. Mange bruger armbrøsten som en del af deres hobby, hvor de enten går til jagt eller konkurrenceskydning. Armbrøsten bliver også anvendt af specialenheder i militæret. Her bliver den f.eks. brugt til at afvæbne bombemænd uden at bomben detonerer, og den bliver også brugt til lydløse handlinger da den skyder lydløst.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: