Arresø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Arresø

Arresø Frederiksværk
Sted Danmark
Kommuner Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Hillerød Kommune
Tilløb Pøleå
Afløb Arresø Kanal
Oplandsareal 216,1 km²
Overflade areal 3987 ha
Middeldybde 3,07 m
Max.dybde 5,6 m
Vand volumen 122,75 mio m³
Vandspejlskote 4,0 over DNN
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
250px|Arresø ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2; top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%; left: Udtryksfejl: Uventet "<"-operator%; height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0;">
Arresø
{{{billedtekst}}}


Arresø, Dronningholm
Arresø, aftenstemning

Arresø er Danmarks største målt efter areal. Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende. Langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (f.eks. Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakke), hvorfra der er en fornem udsigt over søen. Øst for Frederiksværk strækker halvøen Arrenæs sig ud i Arresø.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historisk

I forhistorisk tid - før yngre stenalder var Arresø var oprindelig et lavvandet område, Brødemose Sund, som var et sund mellem Roskilde Fjord og Kattegat. Landhævninger efter sidste istid og ændringer af vandstanden i havene bevirkede, at sundet blev en fjord, Arrefjord, der blev afskåret fra havet for ca. 4.000 år siden. De seneste 2.500 år har søen været ferskvandet. Arresø har været en klarvandet sø med en sigtedybde på ca. 3 m.

I middelalderen blev der langs med Arresøs bredder anlagt tre befæstede anlæg: Dronningholm Slot, AnnisseHovgårds Eng og Asserbo voldsted.

I 1500-tallet var landområderne ved Kattegatkysten plaget af omfattende sandflugt, der bl.a. lukkede for afstrømningen fra søen, hvilket afstedkom voldsomme oversvømmelser. I begyndelsen af 1700-tallet besluttede kongen at lade grave en kanal for at stabilisere vandstanden i søen. De store ændringer af vandstanden gjorde, at der blev frigivet næringssalte fra de omliggende jorder, hvilket igen betød, at Arresø fik sin dengang karakteristiske brune farve.

[redigér] Oprindelsen til navnet

Forleddet er det oprindelige navn på søen og betyder "Den brune". Efterleddet -sø er en senere tilføjelse.[1]

[redigér] Forurening fra Hillerød

Den store forurening startede i 1920'erne, da Hillerød med mange store industrier begyndte at kloakere og lede urenset spildevand ud i Pøleå og dermed til Arresø. Der er igennem de senere år gennemført store tiltag for at forbedre tilstanden i Arresø i form af renseanlæg og genopretning af småsøer i oplandet til søen.

[redigér] Natur

Arresøs opland består for en stor dels vedkommende af dyrkede landbrugsarealer, men derudover findes der i oplandet flere større bysamfund og betydelige skovarealer. Søen er lavvandet og næsten overalt med bredzoner af rørskov.

Flere områder af søen er på forskellig vis fredet, blandt andet på grund af rastende Stor Skallesluger og Fiskeørn samt ynglende Rørhøg og Rørdrum. Et stort antal andre fuglearter yngler eller raster i området.

Arresø, er udpeget som EF-Habitatområde nr. 118 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 106.

[redigér] EF-Habitatområde nr. 118

Omfatter Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose) og er på 4.760 hektar.

Udpegningen er foretaget på grund af forekomsten af stor vandsalamander, Molinia-enge på kalkrige, tørveholdige eller ler og siltrige jorde samt alkaliske lavmoser. Bøgeskove med Asperulo-Fagetum.

[redigér] EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 106

Består af Arresø på 4.610 hektar.

Udpegningen er sket på baggrund af forekomsten af ynglende rørdrum og rørhøg samt store forekomster af stor skallesluger på træk.

Der er registreret 12 arter af fisk - noget over gennemsnittet for danske søer - men forventeligt i forhold til søens størrelse.

[redigér] Noter

  1. Arresø - Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

Koordinater: 55° 59′ N, 12° 7′ Ø

Personlige værktøjer