Artur Hazelius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Artur Immanuel Hazelius

Artur Immanuel Hazelius (30. november 1833 i Stockholm27. maj 1901) var en svensk sprogforsker, og grundlægger af Nordiska Museet, søn af August Hazelius.

Hazelius blev student i Upsala 1854, Dr. phil. 1860. Samme år udnævntes Hazelius til førstelærer i modersmålet ved Nya elementarskolan i Stockholm og blev 1864 lektor i svensk sprog og litteraturhistorie ved lærerindeseminariet sammesteds. 1868 tog han sin afsked fra dette embede og helligede sig udelukkende til litterær virksomhed.

1869 var han sekretær ved det nord. Retskrivningsmøde i Sthlm. En Frugt heraf var bl.a. hans Skr.: »Om svensk rättstafning« (1870—71), der indeholder dels den mest fuldstændige Undersøgelse, den sv. Litteratur ejer om Retskrivningens Grundregler, dels en grundig motiveret og historisk belyst Undersøgelse af de hidtil benyttede retskrivningsregler.

1872 besluttede Hazelius i Stockholm at skabe et etnografisk Museum, bestemt til at optage de materielle Vidnesbyrd om de skandinaviske Stammers ældre Kultur, og han har i Udførelsen af denne Beslutning erhvervet sig uvisnelige Fortjenester af nord. Kulturhistorie.

1873 kunde han for Almenheden aabne denne Samling, som siden er vokset til et betydeligt Omfang og har haft megen Fremgang. Denne storartede Udvikling skyldes først og fremmest H.’s ualmindelige Iver og Kraft samt hans Evne til at interessere alle Samfundsklasser for sin Idé; i hans seneste Aar bidrog f. Eks. Rigsdagen med 50000 Kr.

Den skandinavisk-etnografiske Samling, der siden 1879 kaldes »Nordiska Museet« (s. d.), og som siden 1880 er en selvejende Institution, omfatter nu Afdelinger for Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island samt indeholder ikke blot et overordentlig stort Antal Genstande fra Almuens Liv, men en næsten lige saa stor Samling af Prøver paa de højere Stænders Kultur i den nyere Tid. Det har for længst vundet Verdensry.

Dels ved Gave, dels ved Køb erhvervede H. 1890—96 en stor Del af den nær Stockholm liggende kgl. »Djurgården«, som med et Fællesnavn nu kaldes »Skansen« (s. d.), hvor han 1891 aabnede et enestaaende Friluftsmuseum, en smuk Park med Almuebygninger, en zoologisk Afdeling af Nordens tamme og vilde Dyr samt en botanisk Have, der repræsenterer Nordens vilde og dyrkede Planter.

Nedenfor »Skansen« (paa Lejonslätten) paabegyndtes 1893 den nuv. Pragtbygning for »Nordiska Museet«, en af Sthlm’s allerstørste Seværdigheder, aabnet 1907. Ved offentliggjorte Skr har H. søgt at gøre en større Almenhed bekendt med Museets Indhold og dets Bet. for det etnografiske og kulturhist. Studium.

Han har bl.a. udgivet: »Bidrag till vår odlings häfder« (1882—92), »Meddelanden från samfundet för nordiska museets främjande« (1881—96), »Runa« (1888), »Afbildningar af föremål i nordiska museet« (1888—92) og »Minnen från nordiska museet« (1870—92).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.