Asterix

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tegneserien Asterix blev lavet af René Goscinny og Albert Uderzo. Serien blev hurtigt en stor succes i store dele af den vestlige verden på grund af dens humor i såvel tegninger som dialog. Der er 34 albummer i serien, og en del er desuden lavet som tegnefilm.

Fakta om serien

Serien begyndte at udkomme i Frankrig og Belgien den 29. oktober 1959 i bladet Pilote, og det fik omgående succes med 200.000 solgte eksemplarer. De to skabere fik dog problemer i 1960, hvorefter de koncentrerede sig om andre serier. Fra 1968 koncentrerede Uderzo sig udelukkende om Asterix. Asterix blev en væsentlig figur i fransk tegneseriekunst op gennem 1970'erne, men i 1977 døde Goscinny pludselig, og Uderzo fortsatte den på egen hånd. Det har han fortsat med indtil nu i samarbejde med datteren Sylvie. Ved 40-årsjubilæet var 32 eventyr oversat til 88 sprog eller dialekter, syv film, en forlystelsespark, merchandise og meget andet. I 2005 udkom det nyeste album samtidigt over hele verden.

I 1968 så serien for første gang dagens lys i Danmark i bladet fart og tempo fra Gutenberghus, men den fik først rigtig succes i albumform året efter, med den første i Belgien: Asterix og de gæve gallere. Ellers blev kronologien ikke overholdt i Danmark, hverken i fart og tempo eller for album 2-12. Samtlige eventyr er oversat til dansk. Først med udgivelsen af Asterix Luksusbind (1985-1988) og Asterix – den komplette samling (2002-2006) er serien blevet udgivet kronologisk i Danmark.

Seriens univers

Hvert hæfte indledes med en forside, hvor der står (her gengivet på bretonsk[1]):

Er bloaz 50 kent Jezuz-Krist emaomp. Dalc'het eo Galia penn-da-benn gant ar romaned...

"Vi befinder os i år 50 før Kristus. Hele Gallien er erobret af romerne..."

Baggrunden er Romerrigets herredømme over det meste af Europa med Asterix og resten af hans landsby som en lille hårdnakket modstandsgruppe. Hvert album indeholder en afsluttet historie, der kan læses uafhængigt af de andre, og hver historie indeholder en konflikt mellem romerne og gallerne, hvor gallerne uvægerligt står tilbage som vindere.

I en del af historierne drager Asterix på tur til fremmede kulturer. Det giver anledning til satiriske betragtninger om dem. Der optræder med jævne mellemrum anakronismer for at give en humoristisk effekt, som fx vikingernes besøg – vikingerne kom som bekendt først på banen ca. 1000 år senere — eller sørøverflaget Jolly Roger, der først opstod i 1600-tallet. Disse åbenbare anakronismer og satiriske indslag til trods har serien dog en vis værdi som illustration af forholdene i Romerriget på Cæsars tid. Eksempelvis var Gallien og andre keltiske områder svært indtagelige og præget af hyppige opstande mod romerne, hvorfor en modstandslomme à la Asterix landsby langt fra er utænkelig.

Serien har aldrig rigtigt slået an i Italien. Dette skulle skyldes, at Obelix' yndlingsfrase »De er skøre, de romere« på italiensk lyder »Sono Pazzi Questi Romani«, hvor forbogstaverne SPQR er identiske med romerstatens benævnelse »Senatus PopulusQue Romanorum« (Romernes senat og folk).

Persongalleri

Asterix og Obelix på en husfacade i Tyskland

Følgende personer optræder i mange af historierne.

Asterix

Asterix (' * ' asterisk) er historiens hovedperson. Han er en lille kløgtig kriger, der altid er med på en udfordring, hvor uoverstigelig den end må se ud. Han er ungkarl og lidt af en livsnyder mellem udfordringerne. En del af dynamikken i historierne skyldes hans ubrydelige, men dog ikke konfliktfrie venskab med Obelix, som Asterix ind i mellem må handle snarrådigt for at redde.

Obelix

Obelix (' † ' obelisk) er på mange måder Asterix' modsætning. Han er den store og dumme bautastenhugger – han ses ofte i fredelige stunder bærende på en bautasten – og desuden er han en stor gourmand: Når han spiser, drejer det sig om adskillige helstegte vildsvin ad gangen. Et væsentligt træk i historien er, at Obelix faldt i gryden med trylledrik som barn, og at han derfor permanent besidder de overmenneskelige kræfter, som resten af figurerne kun får, hvis de for nylig har fået en tår af trylledrikken.

Idefix

Idefix ((fransk): idée fixe, tvangstanke) er Obelix' lillebitte hund, der er hans faste følgesvend. Selv på ture, hvor der absolut ikke var plads til Idefix, lykkes det som regel Obelix at smugle den med. Idefix spiller en mindre rolle, men ind imellem er dens tilstedeværelse af afgørende betydning.

Miraculix

Miraculix er gallerlandsbyens druide (troldmand) og ansvarlig for at lave trylledrikken. Han er en ældre agtværdig herre, der til tider er lidt distræt. I en del af historierne får romerne eller andre modstandere sat Miraculix ud af spillet, men i den sidste ende står gallerne altid tilbage som vinderne.

Trubadourix

Fil:Asterix-Ludwigshafen-Gartenstadt-01.JPG
Trubadourix synger til ikke alles begejstring

Trubadourix er gallerbyens skjald og resten af beboernes yndlingsaversion, da hans musik er forud for sin tid. I de fleste historier holdes han derfor nede på kontant vis, og under mange af de afsluttende banketter ses Trubadourix kneblet, så han ikke med sin musik kan forstyrre den gode stemning. Men også Trubadourix har stjernestunder, hvor det er hans musikalske udfoldelser, der redder situationen.

Majestix

Majestix er gallerlandsbyens høvding. Som symbol på sin værdighed bevæger han sig normalt ikke uden for sin egen hytte uden at være båret på et skjold af to af sine undersåtter. Majestix er lidt selvglad, men bliver jævnligt sat håndfast på plads af sin kone, Godemine.

Hørmetix

Hørmetix er indehaver af landsbyens fiskehandel. En fast bestanddel i mange af historierne er, at Hørmetix' fisk ikke er friske. Mange slagsmål gallerne indbyrdes startes på den baggrund. Hørmetix er gift med Remouladine.

Armamix

Armamix er landsbyens smed og Hørmetix' evige modstander – det er ofte Armamix, der påpeger, at fiskene stinker, hvorved slagsmålene starter.

Senilix

Senilix er en olding, der er gift – tilsyneladende lykkeligt – med den unge, skønne Littenix. Senilix vil gerne være med, hvor der er gang i den, men hans kone holder ham ofte tilbage.

Julius Cæsar

Julius Cæsar (af gallerne ofte respektløst omtalt som Julle) optræder jævnligt i historierne. I modsætning til de fleste andre romere har han en del sympatiske træk, og der hersker en vis gensidig respekt mellem Asterix og ham, selv om det er tilbagevendende, at Cæsar ønsker sig at få slettet den sorte plet fra sit imperium, hvor gallerlandsbyen holder stand mod den romerske hær.

Album

På dansk er serien blevet udgivet af tre forskellige forlag i denne rækkefølge (med original nummerering hvor forskellig, titel og år i parentes):

  1. Asterix og hans gæve gallere, 1969 (Astérix le Gaulois, 1961)
  2. Asterix og Kleopatra, 1969 (6. Astérix et Cléopâtre, 1965)
  3. Asterix og vikingerne, 1970 (9. Astérix et les Normands, 1966)
  4. Tvekampen, 1970 (7. Le combat des chefs, 1966)
  5. Asterix og briterne, 1971 (8. Astérix chez les Bretons, 1966)
  6. Asterix i trøjen, 1971 (10. Astérix légionnaire, 1967)
  7. Romernes skræk!, 1972 (11. Le bouclier Arverne, 1968)
  8. Olympisk mester!, 1972 (12. Astérix aux Jeux Olympiques, 1968)
  9. Asterix og goterne, 1973 (3. Astérix et les Goths, 1963)
  10. Asterix og trylledrikken, 1973 (2. La Serpe d'or, 1962)
  11. Asterix som gladiator!, 1973 (4. Astérix gladiateur, 1964)
  12. Gallien rundt!, 1974 (5. Le Tour de Gaule d'Astérix, 1965)
  13. Asterix på skattejagt!, 1974 (Astérix et le chaudron, 1969)
  14. Asterix ta'r til Spanien!, 1974 (Astérix en Hispanie, 1969)
  15. Lus i skindpelsen!, 1975 (La Zizanie, 1970)
  16. Asterix i Alperne!, 1975 (Astérix chez les Helvètes, 1970)
  17. Byplanlæggeren, 1975 (Le Domaine des dieux, 1971)
  18. Cæsars laurbær, 1976 (Les Lauriers de César, 1972)
  19. Profeten, 1976 (Le Devin, 1972)
  20. Asterix på Korsika, 1977 (Astérix en Corse, 1973)
  21. Kejserens gave, 1977 (Le Cadeau de César 1974)
  22. Asterix opdager Amerika!, 1978 (La Grande traversée, 1975)
  23. Obelix & Co. ApS, 1978 (Obélix et Compagnie, 1976)
  24. Styrkeprøven, 1979 (Astérix chez les Belges, 1979)
  25. Den store grav, 1980 (Le Grand fossé, 1980)
  26. Asterix' odyssé, 1981 (L'Odyssée d'Astérix, 1981)
  27. Asterix & søn, 1983 (Le Fils d'Astérix, 1983)
  28. Asterix i Østens fagre riger, 1987 (Astérix chez Rahazade, 1987)
  29. Rosen og Sværdet, 1991 (La Rose et le glaive, 1991)
  30. Så til søs, Obelix!, 1996 (La Galère d'Obélix, 1996)
  31. Asterix og Latraviata, 2001 (Astérix et Latraviata, 2001)
  32. Skolestart i Gallien, 2006 (Astérix et la rentrée gauloise, 2003)
  33. Da himlen faldt ned om ørerne!, 2005 (Le ciel lui tombe sur la tête, 2005)
  34. Asterix' og Obelix' fødselsdag - Den gyldne gæstebog 2009
  35. Asterix og pikterne 2013

Tegnefilm

Spillefilm

Litteratur

Referencer

  1. ^ Se Goscinny og Uderzo: Asterix hag an distro (= "Asterix og genrejsningen"), 2004 ISBN 2-86497-164-X

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Asterix&oldid=8163373"