Au pair

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

|

Au pair og to drenge.

Au pair (fra fransk "på lige fod") er en ung person (typisk mellem 17 og 29 år gammel) som udfører børnepasning og lettere husarbejde hos en familie i et fremmed land for at lære om landets kultur. Værtsfamilien giver kost, logi og lommepenge.

Man kan blive og få au pair via en organisation eller lave en aftale på egen hånd.

Historie og udvikling[redigér | redigér wikikode]

”Au pair” betyder på lige fod på fransk. Oprindeligt blev betegnelsen anvendt om en ung kvinde, som indgik i husholdningen i franske borgerskabshjem som en nanny gjorde det i England. Betegnelsen ”nanny” stammede fra i England, hvor unge kvinder i 1800-tallet underviste børn i private herskabshjem i hjemmet. En nanny var ikke lønnet, fordi hun ikke var en del af tjenestefolket. Hun arbejdede i hjemmet, sidestillet eller på lige fod i hjemmet med familiens øvrige medlemmer. Hun arbejdede primært i de samme herskabsmiljøer som hun selv kom fra. Skikken gav mulighed for, at unge kvinder fik indsigt i kultur i samme herskabsmiljøer hos andre herskaber inden for samme arbejdsområde. Det var primært inden for undervisning og pasning af mindreårige børn i hjemmet på privat basis.

Lærerinde og guvernante[redigér | redigér wikikode]

I løbet af 1900-tallet ændrede rekrutteringen sig til arbejdet som nanny. Unge europæiske kvinder arbejdede som lærerinde og guvernante i private herskabshjem. De kunne modtage en symbolsk betaling, som var at ligne med lommepenge. Lommepengene var en erkendtlighed, en ekstra ydelse som kunne række til personlige fornødenheder. De unge kvinder arbejdede på lige fod med familiens øvrige medlemmer. Der fandt i stigende grad en varieret kulturel udveksling sted, idet flere og flere unge kvinder fra andre miljøer passede børn i private hjem under herskabelige forhold og indgik i herskabshusholdninger.

Ung pige i huset[redigér | redigér wikikode]

Danske unge kvinder indgik i mønstret. Unge piger som arbejdede i huset i 1900-tallet i Danmark tog arbejde i private hjem som led i deres uddannelse og dannelse. I løbet af 1960-erne tog et stigende antal unge danske kvinder arbejde som unge piger i huset i England og i Frankrig. De blev kaldt au pairer. De tog arbejde i udlandet især i England og Frankrig for at lære sproget til videre uddannelse som for eksempel korrespondent. Au pairerne passede børn i private hjem, fik kost og logi, indgik i familien og gik på sprogskoler for at uddanne sig i landets sprog og kultur. Au pair-opholdet var led i kulturel udveksling. Mange au pairer knyttede sig under opholdet i værtsfamilien til den danske kirke i udlandet, som holdt aktiviteter for au pairer. Den danske kirke fremmede kontakt mellem au pairer indbyrdes, rådgav i tilfælde af konflikter og hjalp til med at finde nye familier i tilfælde af konflikt.

Lovgivningen[redigér | redigér wikikode]

Europarådet ønskede i 1960erne at regulere au pair-ordningen ved lov. Au pairen skulle have rettigheder til sprogkursus med afsluttende eksaminer, kost og logi og familiær stilling. Arbejdstiden blev reguleret ved lov og au pairer fik ret til fritid. Formålet med au pair-ordningen var kulturel udveksling. Europarådet vedtog loven 24.november 1969. Følgende europæiske lande har ratificeret ordningen Danmark, Italien, Frankrig, Norge, Luxembourg og Spanien. Danmark ratificerede overenskomsten 29.april 1971. Europarådet så på au pair-ordningen som en kulturel udvekslingsordning. Au pair-ordningen udmøntedes i en kontrakt, som begge parter au pairen og værtsfamilien skrev under. I starten af år 2000-tallet åbnede Europarådet op for, at au pair-ordningen i Europa kunne søges af borgere uden for EU og EØS-lande. Au pair-ordningen administreredes af den danske statsforvaltning. I dag administreres au pair-ordningen af den danske stat med Udlændingestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet som myndighed. I overensstemmelse med lovens formål forvaltes au pair-ordningen som en studieordning. Hver enkelt au pair får en personlig opholdstilladelse. Tal og fakta på udlændingeområdet ved myndighederne har gjort det muligt for offentligheden at følge au pairers antal, nationaliteter og anden statistik vedr. au pairer i Danmark.

Au pair-billedet i dag[redigér | redigér wikikode]

Lovgivningen som åbnede op for, at borgere uden for EU og EØS -lande kunne blive au pairer i Europa ændrede billede og mønster for au pairer i Europa. I Danmark og Norge fik flere og flere filippinere frem for andre nationaliteter fra omkring 2004 ansættelse som au pairer. I årene 2004-2009 dominerede antallet af filippinere over nationaliteter som Rusland og Ukraine og øvrige lande uden for EU og EØS-lande som Thailand, Kina, Sri Lanka med flere bl.a. lande i Afrika og i Nord- og Sydamerika. Der er omtrent 4.500 au pairer for tiden i Danmark fra lande uden for EU og EØS-samarbejdet. Blandt au pairerne findes både kvinder og mænd om end mændene er i meget lille tal.

Det ændrede billede af au pairer i dag i Danmark, Norge og lande i Europa, som betjener sig af au pair-ordningen har medført diskussion om formålet med kulturel udveksling opfyldes i den nuværende au pair-ordnings praksis.

I dag[redigér | redigér wikikode]

Norge[redigér | redigér wikikode]

Efter norske regler skal au pairen få fri kost og logi og mindst 4000 kroner per måned i lommepenge af værtsfamilien. Desuden har værtsfamilien pligt til at betale for norskundervisning. Au pairen må højst arbejde 30 timer om ugen og have mulighed for at deltage i norskundervisning og fritidsaktiviteter. Værtsfamilien og au pairen skal underskrive en standardkontrakt.[1]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er au pair-ordningen karakteriseret ved at

  • Au pair-ordningens formål er kulturel udveksling
  • Au pairen skal være fyldt 17 år, men ikke 30 år på ansøgningstidspunktet, og den daglige arbejdstid skal være på minimum 3 og maksimum 5 timer, det vil sige mellem 18 og 30 timer om ugen. Au pairen skal have mindst en ugentlig fridag.
  • En au pair arbejder i hjemmet på lige fod med husets øvrige medlemmer.
  • Til gengæld for sit arbejde får au pairen kost og logi, lommepenge (for tiden 3.150 kr.), familiær stilling og adgang til at følge sprogkursus på sprogskoler.

Tidligere kunne pensionister have en au pair, men fra d. 1. februar 2012 er det ikke længere muligt.[2]

Debat[redigér | redigér wikikode]

Der har været debat om, hvorvidt au pair-ordningen bliver misbrugt af familier, der ønsker billig arbejdskraft. Den filipinske sociologistuderende og au pair Vanessa Faith Agreda har foretaget en undersøgelse af forholdende for danske au pair piger, der bl.a. viste at flere arbejde mere end deres kontrakt tillader og at mange er utilfredse med ordningen.[3]

Faith Agredas undersøgelse har medvirket til, at den danske regering nu er ved at undersøge ordningen.[4]

Rapporten "Den danske au pair-ordning En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse 13:02" ved Anika Liversage, Rebekka Bille og Vibeke Jakobsen SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd København 2013 præsenterer undersøgelsesresultater om au pair-ordningen. Undersøgelsen var bestilt og finansieret af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering(SFR) under Beskæftigelsesministeriet. Formålet var at belyse, hvem der anvender ordningen i dag, hvad der motiverede værtsfamilier og au pairer til at bruge ordningen og hvordan au pairers hverdag udspiller sig. Rapportens resultater fik ikke den danske regering til at ændre au pair-ordningen[5]

I Danmark betragtes det at have eller få børn ikke som foreneligt med at være au pair, af hvilken grund gravide au pairer mister deres opholdstilladelse og udvises.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Rosenmeier, Edith Marie (2013). “I private hjem på globale vilkår - at være au pair i dagens Danmark”, Nationalmuseets Arbejdsmark 2013. Nationalmuseet. ISBN 978-87-7602-214-3, side 274-283.
  • Madsen, Iben Warring (2012). Danske familier med au pair. En sociologisk undersøgelse af værtsskabets ambivalenser. Speciale, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
  • Skyberg, Henriette Lund (2012). Kjønnet Au Pair-praksis Et antropologisk studie av kjønnsforestillinger blant filippinske au pairer i Aarhus. Speciale, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
  • Den Danske Au Pair-Ordning En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse 13:02 (2013) Rapport, SFI-Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. ISBN 978-87-7119-143-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Job Stub
Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.